Sommerferie 2013 – Del 1 – Medebach-Sauerland

The Jensens’ Sommerferie 2013 i Tyskland, Luxembourg og Holland

 

d. 6.7. stod vi op kl. 5:30 – for tidligt eftersom vi om fredagen bare ikke kunne blive færdig med alle de gøremål, der skal overstås, før end man med god samvittighed kan efterlade hus og katte for ca. 14 dage. Inden afgang har der været en laaang periode med rigtig meget arbejde i alle afskygninger – specielt for Bryans vedkommende, så vi har ikke haft tid til at gøre os så mange overvejelser som normalt; dog var vi tidligere på året allesammen blevet enige om, at vi ikke orkede at køre så langt i år, så vi har trykket mange tommelfingre for at vejret til sidst ikke alligevel ville forpurre denne ene beslutning, som så alligevel ville få os ned syd for alperne (og uha, vi kan godt li’ de hersens alper; de er altså bare SÅ fine 😉 ). Vi har dog brugt en enkelt fredag eftermiddag på at kigge på de forskellige campingpladser; specielt i Sauerland, hvor Willingen i særdeleshed fik tiltrukket min opmærksomhed og Bryan, der med sin mor har været på Schlager-fest tur herned (for at se og høre Helene Fischer) var ikke sen til at tilskynde det valg 😉 (sikkert med en slags forhåbning om, at Helena Fischer måske ville slå et slag forbi igen *tsk tsk tsk ). Derefter var planen at suse til Luxembourg eller rettere på den tyske side af Sauer floden, hvor der ligger en rigtig fin plads; der er mange fine ting at kigge på i Luxembourg foruden en natur, der endda kan byde på lidt klippelandskab; det smager jo lidt af alper 😉

06-jul-2013 13:30, Canon Canon PowerShot SX210 IS, 3.1, 5.0mm, 0.025 sec, ISO 800
06-jul-2013 13:31, Canon Canon PowerShot SX210 IS, 3.1, 5.0mm, 0.017 sec, ISO 640
 

Med en Pad til hver af ungerne, var det en ren fryd at køre afsted. SIM kort fra Aldi gav fri internet hele vejen gennem Tyskland – skønt 🙂 

Utroligt nok ville vejrudsigten arte sig, så vi dampede af mod Sauerland kl. ca. 7:30 og siden vi jo holder ferie 14 dage senere end vi normalt har gjort, var vi forberedte på, at vi ville havne i en kø – ihvertfald ved Hamburg, men trafikken var os velstemte Bryan havde dagen forinden købt en Acer mini pad, så vi havde nu én til hver af børnene og det viste sig at være det, der skulle til for at få en rolig og hyggelig tur uden slåskampe m.v.

Konen i huset havde han også betænkt med et passificerende hjælpemiddel; den nye bog af Dan Brown; Inferno De ca. 610 km. blev tilbagelagt næsten umærkeligt; ungerne og jeg var velunderholdt, så Bryan kunne koncentrere sig om trafikken uden for mange kommentarer fra passagersiden 😉 Vi arriverede på pladsen; Zur Hasenkammer i Medebach ca. kl. 17 – dog efter lige at ha’ kigget lidt på en plads ved Brilon først, men den så simpelthen for kedelig og åben ud.

06-jul-2013 15:51, Canon Canon PowerShot SX210 IS, 4.0, 5.0mm, 0.002 sec, ISO 100
06-jul-2013 15:50, Canon Canon PowerShot SX210 IS, 4.0, 5.0mm, 0.001 sec, ISO 125
 

Camping Brilon – her emmede det ikke rigtig af Jensen hygge, ikke engang efter en spadser tur rundt op pladsen, så det var Abfarht, med kurs mod backup pladsen.

Vi blev taget rigtig godt imod på Zur Hasenkammer, som er en bondegård med 30 standpladser foruden nogle ferielejligheder. Det ligger helt fantastisk i dejlig natur og her er både køer, grise, heste, geder, får og kaniner samt et enkelt turistfjendtlig marsvin *heheh — dertil kommer at børnene må boltre sig på et høloft , som dog er halm og der er rigtig skønne vandrestier rundt om gården; både i skov og langs marker; vi er alle helt solgte. Dog ytrede Anders at han foretrækker storbyferie, såsom på Mitte i Medelby – den grinte vi lidt af 😉 Fie – vores sjette familiemedlem – klarede også turen til UG, men var nu også tilfreds med at turen fik en ende ! Der følger morgenmad med i prisen; dvs. én rundstykke pr. barn og 2 pr. voksen, samt friske æg Derudover imponerer pladsen ved at man der er selvbetjening af drikkevarer, is, kaffe osv. – man fører så forbruget i et lille skema og afregner ved afrejse – smart. Faciliteterne er overraskende fine; vi havde nok forventet at campingdelen var sekundær på en bondegård, men der mangler ikke noget overhovedet og toilet- og bad er meget rene og fine — vi er helt solgte. Eneste malurt er, at der kommer en stor traktor forbi lige udenfor hækken, som vi bor op til, en gang hver ca. 30 min., men det stoppede trods alt ved 22 tiden og det var åbenbart kun denne ene dag.

Bryan og jeg havde gabt lidt om kap på vejen, så efter at ha’ været på en rundtur på pladsen, fået lidt aftensmad og et glas vin, var vi klar til at gå til køjs, så vi rigtig kunne komme på opdagelse næste dag.

 

06-jul-2013 17:36, Canon Canon PowerShot SX210 IS, 4.0, 5.0mm, 0.005 sec, ISO 160
06-jul-2013 17:40, Canon Canon PowerShot SX210 IS, 4.0, 5.0mm, 0.003 sec, ISO 160
 

På Hasenkammer følte vi os straks tilpas. Rigtig rigtig skønt her i “Det ukendte Harzen”

d. 7.6. stod vi op ca. kl. 8:30, så vi må ha’ fået udsovet — meget passende begyndte traktorerne også først at køre på det tidspunkt, så det er o.k. – specielt da det var meget begrænset hvor meget de overhovedet kørte ! Jeg har lovet Maria og Caroline at finde ud af, hvordan man kan komme til at få sig en ridetur, så det er ét af målene for idag.

06-jul-2013 17:41, Canon Canon PowerShot SX210 IS, 3.1, 5.0mm, 0.067 sec, ISO 400
 

Tænk at ungerne kan få lov at boltre sig på et høloft – ganske som vi andre gjorde som små !

06-jul-2013 17:42, Canon Canon PowerShot SX210 IS, 3.5, 6.575mm, 0.067 sec, ISO 400
06-jul-2013 17:42, Canon Canon PowerShot SX210 IS, 3.5, 8.465mm, 0.067 sec, ISO 400
 
06-jul-2013 17:43, Canon Canon PowerShot SX210 IS, 3.5, 8.465mm, 0.04 sec, ISO 400
06-jul-2013 17:45, Canon Canon PowerShot SX210 IS, 4.0, 9.175mm, 0.002 sec, ISO 160
 

Dyr i stablevis – her der & allevegne 🙂 Nice

Fie og jeg startede dagen med en lille luftetur udenfor pladsen i den skønne natur og så gik jeg ned efter morgenmad (vi havde dagen forinden afleveret en taske med vores navn på, så der kunne puttes det antal rundstykker i, som vi nu var personer til) og friske æg. Pigerne er gået i pendulfart ned for at tjekke om ”høloftet” var blevet åbnet (jeg havde ikke hørt så godt efter igår, så jeg husker ikke hvornår der bliver åbnet) – der er også et par snakkesalige grise i hø-rummet Anders er dog vist ved at blive teenager; han så stadig træt ud, da han stod op kl. 9, men i det mindste er han begyndt at gå i knickers istedet for lange bukser – DET er bare fint (tror vi kan tilskrive Anders Rask den bedrift – tak ). Nu snakker vi om, at vi vil ud og kigge på et par Geocacher ; der findes 8 indenfor en radius af 1 km, så det er jo en god måde at motivere ungerne at komme ud og gå lidt

06-jul-2013 17:50, Canon Canon PowerShot SX210 IS, 4.0, 5.0mm, 0.013 sec, ISO 160
 

Lige uden for pladsen – på vej afsted mod geocachen.

Vi bevægede os udenfor pladsen og op ad Weddelsberg og jeg mener OP, for The Jensens er jo hardcore bjergbestigere – dog mest ufrivillige – og gik selvfølgelig ad den første og bedste sti opad , hvor Bryans mobile GPS pegede mod. Det var en meget smal og meget stejl sti vi bevægede os op ad og selv Fie måtte op og hjælpes forbi de mest risikable steder, hvor der var løst jord, men sørme om ikke vi alle kom op på toppen og fandt den famøse, men ret så beskedne skat. Desværre havde vi glemt en kuglepen, så vi nøjedes med at lægge en lille gul plastikfugl i kassen og ville så fortsætte vores tur til den næste geocache. Desværre blev vi af årsager, der kræver et toilet, nødt til at abortere vort forehavende og istedet vende hjem til campingpladsen 😉

07-jul-2013 12:04, Canon Canon PowerShot SX210 IS, 4.0, 5.0mm, 0.01 sec, ISO 160
07-jul-2013 12:12, Canon Canon PowerShot SX210 IS, 4.0, 5.0mm, 0.013 sec, ISO 160
 
07-jul-2013 12:13, Canon Canon PowerShot SX210 IS, 4.5, 16.288mm, 0.008 sec, ISO 400
07-jul-2013 12:13, Canon Canon PowerShot SX210 IS, 4.5, 16.288mm, 0.008 sec, ISO 200
 

“KOM NU mor – det går jo næsten ikke opad …” 😀   Opad bjerget The Jensen Style (Det vil sige iført de fantastiske bjergsko: Crocs) 

07-jul-2013 12:32, Canon Canon PowerShot SX210 IS, 4.0, 9.362mm, 0.01 sec, ISO 400
07-jul-2013 12:33, Canon Canon PowerShot SX210 IS, 4.0, 10.582mm, 0.005 sec, ISO 125
 

Efter en smule leden rundt, var skatten hurtigt fundet

Efter lidt vådt og tørt mente pigerne, at det måtte være tid til at vi fandt ud af, hvilke muligheder der var for en ridetur. Receptionen på pladsen var dog lukket, så vi gik istedet ned mod byen, hvor jeg havde spottet en ”Pony hof” inden vi ankom igår. Den fandt vi og fik en aftale istand til imorgen formiddag. Hjemme igen var det på høje tid for en kanin-kæle-seance Efter aftensmaden blev der leget igennem på legepladsens trampolin og jeg tog mig en cykeltur rundt i nærområdet. ”Bjergene” omkring os benævnes ”Rothaargebirge” (rødhårsbjerge), men navnets oprindelse er ikke just tydelig for os turister og ejerne af pladsen mener aldrig at være blevet spurgt om det tidligere, så de lignede også et spørgsmålstegn. Området er spækket med både vandre- og cykelruter og det kribler lidt i mine ben efter en længere tur, men det er ikke nemt at få tid til når nu det er familietid vi alle har glædet os til. En lille tur bliver det dog til og jeg må sige, at bakkerne ml. Lunderskov og Kolding blegner lidt ved siden af de bakker her omkring og de er både længere og stejlere – pyha 😉

 

07-jul-2013 20:53, Canon Canon PowerShot SX210 IS, 4.0, 9.555mm, 0.01 sec, ISO 250
07-jul-2013 20:53, Canon Canon PowerShot SX210 IS, 4.0, 9.555mm, 0.01 sec, ISO 250
 
07-jul-2013 14:37, Canon Canon PowerShot SX210 IS, 4.0, 8.812mm, 0.005 sec, ISO 125
07-jul-2013 14:42, Canon Canon PowerShot SX210 IS, 4.5, 13.829mm, 0.067 sec, ISO 400
 

d. 8.6. starter vi dagen med et hurtigt morgenmåltid m.m. for derefter at deles op; pigerne damper af ned mod Pony Hof og drengene kører ned i byen for at lede efter en frisør til Anders. Vi piger får råderet over 2 ponyer i ½ time; Maria på Goldy og Caroline på lille Mona. Pigerne nyder at være på hesteryg, dog tror jeg at Mona synes, at hendes rytter snakker lidt vel meget 😉 Den halve time er hurtig gået og vi får afleveret de søde, samarbejdsvillige ponyer til ejeren igen. Anders og farmand er hjemme og det viser sig, at siden det er mandag holder alle frisører lukket – æv bæv. Istedet kører vi mod Winterberg for at prøve deres Sommerrodelbahn. Vi er altså i et fantastisk område; smukt, grønt, velplejet og med masser af aktiviteter.

08-jul-2013 10:09, Canon Canon PowerShot SX210 IS, 4.0, 5.0mm, 0.013 sec, ISO 160
 

08-jul-2013 10:30, Canon Canon PowerShot SX210 IS, 3.1, 5.0mm, 0.017 sec, ISO 160
08-jul-2013 10:31, Canon Canon PowerShot SX210 IS, 3.1, 5.0mm, 0.017 sec, ISO 250
 

Glade ryttere i den underskønne natur

Vi finder den Rodelbahn og Anders og Bryan tager 3 ture. Bryan ligner Torkild Thyrring – bare med mindre skjult begejstring for farten. Der skal dog flere end én tur til for at man ligesom får fornemmelsen af det. Dog er de lidt sjovere og længere i Østrig, men deres bjerge er ligesom også både højere og bredere. For tredje dag i træk har vi ca. 24-25 grader med høj solskin, så vi savner faktisk ikke Italien p.t. —selv om aftenen er der 17-18 grader og det er jo faktisk lidt dejligt ikke at ligge badet i sved når man skal sove. Sauerland er i det hele taget virkelig dejligt og så ligger det jo indenfor rækkevidde med ca. 7 timers køretid ekskl. pauser MED campingvogn. Poolen som jo normalt er én af de ting, der vægter højest når vi skal vælge plads, har jo i dette tilfælde ikke domineret i og med, at der ikke er nogen pool på denne plads 😉 Umiddelbart har vi ikke savnet den, da vi jo i bytte har fået selskab af mange dejlige dyr og vi ved, at den plads vi besøger efter denne vil byde på masser af vand

 

08-jul-2013 12:26, Canon Canon PowerShot SX210 IS, 4.0, 5.0mm, 0.003 sec, ISO 160
08-jul-2013 12:28, Canon Canon PowerShot SX210 IS, 4.0, 5.0mm, 0.001 sec, ISO 160
 
08-jul-2013 12:30, Canon Canon PowerShot SX210 IS, 4.0, 5.0mm, 0.002 sec, ISO 125
08-jul-2013 12:30, Canon Canon PowerShot SX210 IS, 4.0, 5.0mm, 0.002 sec, ISO 160
 
08-jul-2013 12:33, Canon Canon PowerShot SX210 IS, 4.0, 5.0mm, 0.001 sec, ISO 125
08-jul-2013 12:36, Canon Canon PowerShot SX210 IS, 4.0, 5.0mm, 0.001 sec, ISO 160
 

Sommer Rodelbahn’s er altså bare en fornøjelse – i hvert fald for os drenge i familien 🙂 Kommer vi forbi en, skal den prøves !

08-jul-2013 12:51, Canon Canon PowerShot SX210 IS, 3.1, 5.0mm, 0.001 sec, ISO 200
08-jul-2013 12:05, Canon Canon PowerShot SX210 IS, 4.5, 14.707mm, 0.003 sec, ISO 80
 

Skihop bakken … ? Desværre var der ingen sne 😀

Tirsdag d. 09.6. skulle vi egentlig være dampet af til næste plads, men pga vejrudsigten og charmen på denne plads tager vi lige en dag til. Vi sover som babyer og vågner veludhvilede til en ny, rigtig fin dag, som fra morgenstunden allerede byder på 20 grader Der er dejligt landluft til næseborene og pigerne får hentet vores morgenmad og friske æg Efter morgenmaden er der ponyridning på pladsen; Maria melder dog pas, da hun ser at det kun er ponytræk, så det er kun Caroline, der får en tur. Herefter kører Bryan og ungerne ned og kigger efter en frisør – igen – og denne gang lykkes det

09-jul-2013 12:04, HTC Desire HD, 4.57mm, ISO 156
09-jul-2013 12:41, Canon Canon PowerShot SX210 IS, 4.0, 11.026mm, 0.008 sec, ISO 100
 

Sørme ikke om det lykkedes at finde en frisør. Rudolf Göbel – en yderst petentlig herre, på vel omkring de 80 år. Men han kunne stadig klippe en dansk knejt smart ! 

Caroline bliver hjemme og passer på Fie, mens jeg altså bliver nødt til at opleve en lidt længere cykeltur rundt på nogle af de mange cykelruter og jeg bliver ikke skuffet. Min Trek MTB ser også lykkelig ud eftersom det endelig lykkes at komme ud på nogle af de ruter, der kun KAN forceres af en ornt’lig cykel 😉 Hammernice ! Det bliver til ca. 15 km. ad en del grusveje rundt i et fuglebeskyttelsesområde; via Medebacher Bucht ruten. Ikke så sært, at mange af pladsens besøgende har cykler med. Da jeg kommer hjem har Caroline passet godt på Fie og resten af familien kommer snart efter hjem med en nyklippet Anders- dog ikke hos Schnip Schnap Studio, som vi ellers grinte lidt af – sejt navn ! Det blev hos Hr. Göbel (bemærk kun ét b ) Vi må tage ordentlig afsked med denne afslappende plads, der er en blanding ml. Camping og bondegårdsferie; Maria og Caroline er blevet noget pjattet med at klø køerne på næsen og kæle med kaninerne og gi’ lidt nyplukkede mælkebøtteblade til dem alle. Pladsen er jo mest til familier med mindre børn, så Anders har optjent en lille medalje for at ha’ brokket sig så lidt som han har 😉 På et tidspunkt blev jeg dog lidt bekymret for hvad tøserne havde for; de var væk i lang tid ad gangen og jeg begyndte at spekulere på, om det havde noget at gøre med den offentligt tilgængelige fryser med is, men heldigvis blev denne tossede mistanke manet i jorden, da jeg fandt begge to fnisende inde i den åbne, moderne ko stald; det viste sig, at der var blevet lukket en ko ind hos en stor tyr og så kan man jo gætte sig til resten *heheh … Tja, vi andre, der er opvokset på en gård tænkte jo ikke nærmere over det, men vores 2 piger syntes det var herresjovt (og lidt spændende !!) Anatomi er jo mange ting alt efter hvilken race vi snakker om.

09-jul-2013 13:10, Canon Canon PowerShot SX210 IS, 4.0, 5.0mm, 0.005 sec, ISO 125
 

Lidt tysk humor er der også plads til – efter at have foceret en lang blind bjergtrappe, fandt Caroline Tyskland’s største Æsel 😀

Faktisk synes jeg vi har gjort noget ud af, at finde rytmen mht at ha’ ferie, men alligevel har der været en lille rastløshed, der har ledt efter en stak vasketøj, der enten skal hænges op eller lægges sammen – man kan desværre ikke fremskynde følelsen af at slappe af – den er med andre ord ikke kommet til os endnu selvom vi har omgivet os med den største ro, der kan opdrives.

09-jul-2013 13:10, Canon Canon PowerShot SX210 IS, 4.0, 5.0mm, 0.005 sec, ISO 125
09-jul-2013 13:19, Canon Canon PowerShot SX210 IS, 4.0, 9.952mm, 0.006 sec, ISO 160
 
09-jul-2013 16:06, Canon Canon PowerShot SX210 IS, 3.1, 5.0mm, 0.006 sec, ISO 100
09-jul-2013 16:07, Canon Canon PowerShot SX210 IS, 4.0, 5.0mm, 0.003 sec, ISO 160
 
06-jul-2013 18:26, Canon Canon PowerShot SX210 IS, 4.0, 5.0mm, 0.001 sec, ISO 160
06-jul-2013 17:57, Canon Canon PowerShot SX210 IS, 4.5, 15.322mm, 0.008 sec, ISO 320
 
06-jul-2013 17:59, Canon Canon PowerShot SX210 IS, 4.0, 10.158mm, 0.01 sec, ISO 80
 

Lidt blandet fra kassen inden afgang

Desuden har vi købt en rigtig fin LED lyskæde med fjernbetjening, som kan lyse i alle mulige farver i både dæmpet og alm. styrke – lidt blæret, men meget hyggelig lyser den vores fortelt op om aftnen.

 

07-jul-2013 22:12, Canon Canon PowerShot SX210 IS, 3.1, 5.0mm, 0.125 sec, ISO 800
06-jul-2013 22:24, Canon Canon PowerShot SX210 IS, 3.1, 5.0mm, 0.067 sec, ISO 400
 

Lækker hygge lyskæde 🙂

06-jul-2013 18:26, Canon Canon PowerShot SX210 IS, 4.0, 5.0mm, 0.001 sec, ISO 160
06-jul-2013 20:40, Canon Canon PowerShot SX210 IS, 4.5, 13.548mm, 0.008 sec, ISO 160
 
06-jul-2013 18:26, Canon Canon PowerShot SX210 IS, 3.1, 5.0mm, 0.017 sec, ISO 80
06-jul-2013 20:40, Canon Canon PowerShot SX210 IS, 5.6, 55.988mm, 0.008 sec, ISO 800
 
07-jul-2013 12:59, Canon Canon PowerShot SX210 IS, 4.0, 5.0mm, 0.002 sec, ISO 160
07-jul-2013 12:59, Canon Canon PowerShot SX210 IS, 3.1, 5.0mm, 0.017 sec, ISO 250
 
07-jul-2013 12:59, Canon Canon PowerShot SX210 IS, 4.0, 10.368mm, 0.002 sec, ISO 80
06-jul-2013 17:40, Canon Canon PowerShot SX210 IS, 4.0, 5.0mm, 0.003 sec, ISO 160
 

Blandede plads billeder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *