Teltferie i Italien med en Euro trailer fra Camp-let

Da vi bestemmer os for, at holde vores sommerferie i Italien i telt i år, fulgte den næste tanke helt automatisk med; hvordan får vi plads til alle vore pakkenelliker, når vi ikke har vores campingvogn med til at rumme dem !?  Husstanden tæller 5 personer og en hund og teltet vi skal ha’ med vejer 43 kg. og fylder ca. det halve af vores bagagerum på vores Peugeot 407, st.car. Derudover er det jo ingen hemmelighed at teenagere ikke må gå ned på udstyr m.m. hvis det skal blive en god ferie ;-P

En trailer ville løse problemet – faktisk var det den eneste løsning. For ca. en måned siden var vi på besøg hos Camplet i Arnum sammen med www.altomcamping.dk og de andre gæve skribenter og her så vi også hvordan en Eurotrailer blev til. Da Camp-let skabte Euro traileren var det efter et meget ambitiøst koncept; den skulle være bedre, sikrere og mere holdbar end andre trailere på markedet. For at opnå det ønskede resultat måtte de ny-opfinde den bærende konstruktion; et kraftigt V-chassis med gennemgående vanger i c-profil i varmgalvaniseret stål. Hertil kommer at de var nødt til at udvikle en “trekantet” kobling for at undgå at vangerne bliver deforme. Bunden består af 12 mm. “Crown” karrosseri plade. Der er ikke sprunget over med billige løsninger nogen steder og nu ved jeg godt, at det er trailerens formål, der er det absolut primære, men det gør jo heller ikke noget, at den er pæn, for det er den 😉  De øvrige tekniske detaljer kan læses på  www.euro-trailer.dk

Vi er så heldige at få en Euro 220 uden bremser med en lasteevne på knap 350 kg med til Italien 🙂  Vi kunne ha’ valgt at få monteret høje sider på den, så den kunne rumme lidt mere, men vi ville gerne teste den reelle besparelse i diesel forbrug – som ved høje sider nok ville blive en anelse mindre – i forhold til at køre med vores campingvogn .. og så bliver man nok også lidt stædig; hvis ikke vores bagage kunne være i en stor stationcar, en stor tagbagageboks OG en middelstr. trailer, så skulle vi nok reoverveje vores bagage. Planen er jo, at vi kommer til at skulle flytte ihvertfald 3 gange i vores ferie og det skulle helst ikke være HELT uoverskueligt at skulle pakke ud og ned i den Italienske varme.

Traileren vi får, var egentlig tiltænkt en tempo 100 godkendelse, men de tyske myndigheder tager ikke højde for danske ferieplaner, så der var ikke tid til at vente de små 3 uger det tager.

Bryan prøvepakker et par gange for at optimere udnyttelsen og tilgodese tyngdepunkterne (selvom han skuler lidt opgivende på mig når jeg nævner tyngdepunkter ;-P ); måske skal man ikke tænke så meget i de baner ved læsning af en trailer i forhold til en campingvogn, men sikkerhed skal jo altid gå forrest, ik’ !? 🙂  Tidsplanen bliver overholdt og vi får mirakuløst plads til det hele.

Vi triller afsted med kurs mod Camping Lago di Levico v/Trento i det nordlige Italien (ca. 140 km. nord for Gardasøen) og hurtigt glemmer man nærmest, at der hænger en trailer bagpå; den knirker ikke – den kræver ikke de lange sidespejle – man mærker ikke nogen tyngde i forhold til trækkraft. Planen er at vi kører i ét stræk og derfor kører vi om natten; dvs. afgang kl. 20:30 (Bryan arbejder om natten og er derfor klar til det lange seje, første træk med hjælp fra en masse kaffe og et par ginsengpiller). Undertegnede er jo ikke pjattet med at køre med campingvognen; jeg føler simpelthen ikke at jeg har helt kontrol over tingene og mangler også udsyn (og jeg ved godt, at det bare er en vanesag ). Traileren til gengæld føler jeg mig tryg ved, så jeg sørger for at få en mundfuld søvn – ligesom ungerne – så jeg er klar til at ta’ over når Bryan kan mærke trætheden sætter ind.

Vejret er utroligt omskifteligt på hele turen; et stykke nede i tyskland begynder der at falde seriøse regnbyger – eller nærmere skybrud og sådan fortsætter det nogle hundrede km.  Det var faktisk vejret, der bød på de største udfordringer på udturen og vi sendte den kraftige presenning på traileren en kærlig tanke – bare den nu var 100% tæt. Det viste sig senere, at det var den; det var mere den kraftige varme fra solen i Italien, der kunne have været en udfordring. Det holdt den dog også til – selvom der blev seriøst varmt nede hos pakke-nellikerne ! … nå det var lige et spring i begivenhedernes rækkefølge …

Kasselbakkerne ænser vi nærmest ikke; der plejer jeg at få de første gip, når vi med campingvognen skal skifte gear så hurtigt for at mindske de-accelerationen. Vores bil er jo ikke ny mere og vi har, ved skiftet af turbo’en for et par år siden, kunnet mærke et tab af trækkraften, hvilket ikke har hjulpet på mine nerver i Østrig og over Brenner passet. At konen ikke pipper af rædsel, når man indimellem er nødt til at gå helt ned i 1. gear, må bestemt også tælle som en positiv sidegevinst ;-D  Faktisk sover jeg gennem de fleste af Kassel bakkerne, så da vi når ned nord for Füssen er jeg klar til at hoppe over på førersædet.

 

Som bekendt er det ved Füssen, at landskabet ændrer sig til alpelandskab; smukt og lidt intimiderende med de høje bjergtinder – så ved man, at ferien er et faktum. Bryan sover og jeg ender med at køre næsten frem til Fern passet, som jeg har respekt for; her er tit kø og det er ikke min livret at skulle stoppe og starte på stejle veje – desuden er der stadig lastbiler på vejene :-/  Det kommer en anelse bag på mig, at jeg også bliver nødt til at gå langt ned i gear, men bilen er jo ligesom også fyldt op, så på stejle stigninger kan det naturligvis ikke andet end at det kan mærkes med den slags oppakning. Bryan er dog mere frygtløs mht bjergkørsel, så jeg overlader glad rattet til ham et par km. før end vi rammer Fern passet, som også bliver forceret uden problemer. Traileren klarer de skarpeste hårnålesving uden at vi faktisk tænker ret meget over, at den er der; den føles bare som en forlængelse af bilen.

Vi ankommer sikkert til bestemmelsesstedet og vi har kun tanket én gang siden afgang; i det prisbillige Østrig, så det betyder at det har kostet en tank diesel mindre på 1350 km. end det normalt har gjort med campingvogn bagpå; det er jo også værd at tage med. Tur/retur betyder det 12-1300,- kr. mere vi kan bruge på fornøjelser/mad + de ekstra km. vi naturligvis kører når vi flytter fra Levico til Union Lido 🙂

På de 14 dage og 3 campingplads skift vi har tilbragt, har vi ikke haft nogen udfordringer mht traileren overhovedet – kun et enkelt lyspære skift, som vi tilskriver det faktum, at trailere normalt ikke skal tilbagelægge over 3000 km. på så kort tid, så der har været unaturlig belastning på vores tur. Traileren har været udsat for skift i landskaber, hårnålesving, vilde stigninger; i Østrig kom vi over en stigning på 16% med oppakning og det var en fejl, at vi kom ind på denne strækning, men vi klarede den – hertil kommer temperaturskift og mange afvekslende underlag på diverse motorveje mv. Ingen af delene har voldt traileren besvær og vi kan kun medgive Euro traileren vore bedste anbefalinger mht brug på teltferier – tempo 100 godkendt eller ej 🙂