DCU Vorbasse - Efterår 2010

 
Større billeder i Galleriet  -  tilbage til Forsiden
 
Week-end i Vorbasse i starten af sept :-)

Så går turen til Vorbasse, hvor vi skal mødes med vore nyfundne, fynske venner, hvis 2 børn er blevet bedste venner med vore 3, da vi mødtes på Åbyskov Strand Camping i foråret. Det hører til sjældenhederne, at vi bare efter ½ times kørsel kunne sige "Nu er vi her " - temmelig underligt *griner Vi fik set os en plads ud, hvor der var go' plads til alle unger at udfolde sig. Efter yderligere ½ times tid havde vi fået vores telt slået op og havde indimellem kontakt til vennerne, der "valgte" at ta' på sightseeing på vejen, men det lykkedes til sidst at lokalisere Vorbasse. Børnene startede straks hvor de havde sluppet i foråret, så gensynsglæden var stor :-) Vi voksne forstod også at hygge os på bedste vis, omend der ikke var så meget af fredagen tilbage, så det var snart go'nat tid.

2 x Anders er himmelhenrykte over at ses igen :)

Det kørte derudaf fra start til slut.
Caroline er klar på legepladsen Farmand Bryan (og kone) har igen rejst teltet uden problemer *wuuhooo
Slyngveninderne Maria & Sif Lillesøster kunne da også lige få en krammer af søde Sif :)
   
Næste morgen stod vi op til et fremragende solskinsvejr og fællesmorgenbord; her kunne vi såmænd godt ha' siddet og snakket resten af dagen, men vi havde jo en mission; Legoland. Afsted det gik, men vi blev en anelse overraskede over, at der var MANGE andre, der havde samme mission, så der var desværre ret lang ventetid ved forlystelserne. Anders og Anders fik lov at gå lidt rundt alene (med formaninger fra mødrene med på vejen) og de HYGGEDE sig ! Det gjorde vi nu også, da de 2 store mandfolk fik sig krænget ned i Lego Racers ;-) Sif, Maria og Caroline havde det også rigtig dejligt. Mette måtte indimellem lige checke drengene og var ikke tilfreds når mobilerne ikke blev taget med det samme (jeg havde det ligesådan), men vores uro blev gjort til skamme, da de efter kort tid sluttede sig til os igen; helt uskadte (på nær et par enkelte skrammer :-) ) Tiden gik hurtigt og vi sluttede af med en 4D film i biffen og så kørte vi mere eller mindre mørbankede hjem for at kreere lidt aftensmad.
Morgenmad på bedste campingvis - pisse hyggeligt !! Så går den vilde sejltur i Legoland
Fåårrrk, man blev godt nok våd ! Vennefamilien i højt humør
Spontan spisning - vi var SULTNE Caroline til "Fed" koncert  .... :-D
Farvel til Legoland ... ... fra både børn & voksne
   
Det blev rigtig lækker aftensmad og vi hyggede os gevaldigt i vennernes fortelt. Per kaldte vores camping rendez-vous en "familiedate" og det var jo faktisk meget rammende :-) Det var dog én af de bedre, for tiden gik jo alt for hurtigt og snart var det søndag og pakke-sammen dag. Camping pladsen; Vorbasse Familiecamp overraskede meget positivt; fine pladser med høje hække og rigtig gode faciliteter. Legepladserne var også helt perfekte og havde lidt for enhver smag ... en helt igennem hyggelig, velholdt plads, der var helt perfekt til vores formål med denne week-end.. Så blev der tid til at ta' afsked med pladsen og vennerne; det havde været en kanon week-end med helt perfekt vejr :-)
Der grilles til den store guldmedalje - endda på flere grills - mums Velspækket aftenbord - uhh - man begynder helt at savle :D

Bille eller Bine hunden - dem fik ungerne godt nok gået nogle ture med !
Vel hjemme igen, blev teltet smidt på loftet, og Campletten samlet igen ... ... Den er nu nemmere at varme op, på årets kommende & sidste tur
   
Det blev ikke til så mange og deciderede billeder af campingpladsen, som vi plejer/gerne ville - Vorbasse har ellers fortjent det - dejlig plads. Den korte korte weekend, gik simpelthen bare 100% op i hygge - og det er der vel egentlig ikke noget at sige til :)  I ved ... Når ungerne hygger sig ... og DÉT gjorde de !!
   
   
Større billeder i Galleriet  -  tilbage til Forsiden
 
eXTReMe Tracker