Oktober 2012

Der var engang … for nu at bruge en passende begyndelse til denne beretning 😉 Der var engang en oktober måned, der skulle vise sig at indeholde en overraskelse udover det sædvanlige 🙂
Anders blev 12 i september og det er som regel meget federe at fejre børnenes fødselsdage end vore egne; de kommer lidt for tit efterhånden og tallene er begyndt at flyde lidt ud .. det er sjovere, at se hvordan børnene bliver større for hvert år og Anders er i særdeleshed ved at hale ind på os mht højde osv ! Maria har også taget et kvantespring mht udvikling (nu 10½) og Caroline tager sikkert rigtig fart når hun til februar bliver 8 — endnu er hun den, der holder os lidt i ilden (jeg vil ikke ligefrem skrive: “holder os unge” !! 😉 ).
I starten af okt. er det så mig – matriarken 😉 — der fylder år og selvom tiden har en tilbøjelighed til at være mindst 20% for kort til at man opnår følelsen af at kunne holde trit med den, så fandt vi alligevel en dag, hvor Bryan’s bror Kim og jeg (Kim fylder 35 d. 15.okt. og jeg .. 47 d. 9.okt.); onsdag d. 10.okt., som var den eneste indenfor de næste par måneder, hvor det kunne lykkes at rende sammen !!!

I mellemtiden var vores familie jo blevet beriget med et 6. medlem d. 8. august; en lille charmetrold ved navn Fie (shih-tzu i tricolor), som har været den rene fryd og gammen; blid, sød og legesyg, der heldigvis ikke har hang til at gø — faktisk gøer hun nærmest kun når enten Lillemås eller Cola (vore 2 katte) står på hovedet i hendes madskål og mæsker sig; DET er altså også for galt 😉 Dog tager hun så revanche ved selv at gå demonstrativt hen til kattenes madskål og spise deres mad .. tja, det er vel ok fair 😉 Ihvertfald så har hun indtaget den centrale plads i familien nu, som dog indimellem også kan være en smule anstrengende; efterhånden er det dog gået op for Caroline, at vi ikke har med en dukke at gøre (vi er ihvertfald på rette spor !).

[shashin type=”photo” id=”2448″ size=”large” columns=”max” order=”user” position=”center”]

Det er så den lille “Fuf” som farmand ikke ville have inden for dørene ….

Min fødselsdag fyldte dog ikke så meget i min bevidsthed, da jeg så merefrem til ugen efter, som jo bød på efterårsferie i vores campingvogn på Camping Mitte i Medelby — afslapning var afgjort højt placeret på min ønskeseddel – forhåbentlig med så godt vejr at der kunne blive cyklet lidt og vandret lange ture foruden de obligatoriske svømmeture i den indendørs svømmehal på Mitte. Men tirsdag d. 9. kom og gik; jeg fik en grillpande i fødselsdagsgave og fik dejlige lykønskninger (som jo faktisk er det bedste) og Maria skulle til ridning kl. 16, så snart var det aften og vupti, så var det sengetid igen. Lørdag ville ungerne og jeg køre til Rødekro og fejre en 3 års fødselsdag for min nieces søn og derefter køre ned til campingvognen, mens Bryan lige skulle arbejde et par dage mere og så ville komme ned på scooter (motorcykel !!) tirsdag.

[shashin type=”photo” id=”2447″ size=”large” columns=”max” order=”user” position=”center”]

…men den lille “Fuf” er nok alligevel liiiige gået hen og er blevet Far’s “Fuf” 😀 😀

Så blev det onsdag og jeg kunne komme hjem fra arb. i ordentlig tid, da vi jo fik gæster; desværre meldte Kim’s kæreste og hendes 2 børn fra pga sygdom, så der blev kun os samt Farmor og Kim. Bryan havde sat steg i ovnen, så der var ikke så meget andet end strygning af en dug og lidt ekstra rengøring, samt preparering af tomatsalat med frisk mozzarella og hvidløg, jeg skulle lave. Gæsterne dukkede op og havde godt humør med .. men Bryan var kommet lidt sent i tanker om de hasselback kartofler, der også lige skulle stå i ovnen en time, så vi kunne ligeså godt få delen med gaverne overstået med det samme. Af Bryan’s mor og Kim fik jeg 80 euro, så det var jo fint med henblik på vores efterårsferie — til lidt ekstra forkælelse 😉 Kim fik en 10 ltr.’s spand maling fra os, men så fortsatte gaveregnen til mig fra ungerne; i næste gave fik jeg 2 rejsebøger omhandlende Rom, som jo står MEGET højt på min liste over steder jeg absolut MÅ opleve. Caroline udbrød; “Så skal I jo til Rom !!” hvortil jeg svarede at det skulle vi da ihvertfald; bare ikke lige nu !!

[shashin type=”photo” id=”2493″ size=”large” columns=”max” order=”user” position=”center”]

Lidt belønning var der dog – for det der følger om et kort øjeblik 🙂

 

Bryan fortsatte så med at filme, hvilket jeg egentlig syntes var lidt fjollet, men sørme om ikke der så blev præsenteret endnu en gave — jeg regnede med at det var en fin tegning, som Maria og Caroline havde tegnet, så jeg syntes det var lidt mærkeligt, at det øverste stykke papir var en rute, der var markeret på et kort over Rom — stadig ingen mistanke — mere eller mindre åndsnærværende kiggede jeg på de andre stykker papir i pakken og jeg så – men registrerede ikke – at det lignede flybilletter (jeg var meget bevidst om, at alle nærmest nedstirrede mig) — først da jeg nærlæste de stykker papir så jeg, at der stod “Roma” og dernæst at datoen var d. 11. okt. – dvs. dagen efter. Jeg troede dog ikke det, som mine øjne prøvede at fortælle mig — forventede sådan set, at de alle ville råbe “aprilsnar” — det havde været nemmere at kapere, men det skete ikke. Pludselig gik det op for mig – efter at have bombarderet min mand med spørgsmål, som han stille og roligt svarede på – at jeg havde fået en tur til Rom med 3 overnatninger i fødselsdagsgave fra min meget søde familie (læs; min MEGET SØDE mand !!). Ok jeg indrømmer, at jeg kneb en tåre (evt. en mindre syndflod) og kunne slet ikke koncentrere mig om aftensmad, men det smagte godt alligevel !

Fatsvag – det er absolut ikke et tillægsord man tit kan smide på min søde kone.
Dog lige denne dag …. Tingene skulle godt nok ind med store skeer, og skæres ud i papskiver på størrelse med Colloseum !! 😀

Bryans mor havde jo så selvfølgelig en kuffert med, så hun kunne passe børnene de 3 dage, så det var med andre ord en sammensværgelse, som viste sig også at implicere min chef, min kollega og faktisk HELE den ganske familie — grove løjer (men den gode slags løjer). Efter aftensmaden kunne jeg ikke så godt sidde stille længere, men MÅTTE stille og roligt igang med at finde ud af, hvad der skulle pakkes.
Det var afgjort en ukendt følelse, ikke at have haft ihvertfald nogle uger til at gå og forberede mig på, hvad vi skulle se, hvor vi skulle bo osv osv — men Bryan havde gjort et stort stykke arbejde med at finde entrépriser og de flotteste fontæner, så det var bare med at læne sig tilbage og nyde – mystisk 😉

Kim skulle arbejde næste dag, så han kørte hjem lidt over kl. 21 og SÅ gik jeg rigtigt igang med at pakke; jeg kunne låne Laila’s kuffert, som overholdt RyanAir’s forskrifter mht mål m.v. (det er jo en videnskab for sig, hvis man ikke vil overraskes af en ekstra regning). Vi skulle flyve næste dag kl. 13:20 – heldigvis ikke møgtidligt.