Sommerferie 2013 – Del 2 – Luxemborg

Onsdag d. 10.7. kommer vi nogenlunde hurtigt ud af starthullerne og får pakket vognen sammen og ikke mindst vores rod *suk — desværre tager pladsen ikke kreditkort, så jeg må lige ned i byen på min cykel og hente lidt kontanter og kl. 10:30 var alt klaret og vi kunne køre ud fra pladsen med kurs mod Bollendorf – ca. 350 km. sydligt – lige ved siden af Luxembourg.

[shashin type=”photo” id=”2585″ size=”large” columns=”max” order=”user” position=”center”]

Auf Wiedersehen, og tak for et skønt skønt ophold

Igen forløber turen uden hverken larm eller problemer; dog er Fie gået lidt i drikke-strejke og temperaturen stiger helt til 27 grader, så vi var tæt på bare at smide ½ ltr. vand i hovedet på hende, men så havde hun nok bare bidt os i benene *heheh .. Ca. 100 km. henne på turen ser vi en fyr, der kommer trækkende op ad en bakke og han har altså både kliksko, cykeltøj og racercykel, så vi hånede ham en smule — lige indtil 10 min. senere, hvor bakken altså stadig ikke havde nået bunden; nu var vi mere bekymrede for om cyklisten måske havde trængt til lidt hjertemassage – føj for en neverending bakke og den var temmelig stejl til tider. Sauerland begyndte altså at ligne det sydligste tyskland mere og mere med lange ”Tal-brücken” osv …. De byer vi kom igennem var domineret af bindings-værkshuse i meget velholdt stil og mange snoede veje – virkelig hyggeligt. Da vi endelig ramte motorvejen så jeg ikke meget mere andet end min bog; den er anbefalelsesværdig; Dan Brown er NÆSTEN lige så genial som Stieg Larsson men dog ikke helt. Underholdende og spændende er den dog – og jeg elsker at den er krydret med landskabsbeskrivelser eller rettere by beskrivelser; den foregår primært i den helt fantastiske by; Firence, som jeg dog stadig mangler at besøge — det kommer !!!

[shashin type=”photo” id=”2586,2587″ size=”medium” columns=”2″ order=”user” position=”center”]

Endnu en gang måtte vi sande, at ikke alt er som når vi ser det på nettet. Så umiddelbart dejligt ud, og man må sige det er HELT ned til floden…. Men …. Hovedvejen lige på den side, gav godt nok noget larm. Beværlige kørselsforhold på pladsen … Godt vi har været i området før, og kender en backup plads 🙂

Ca. kl. 15:30 ankom vi til Bollendorf, som umiddelbart så hyggelig ud, dog blev jeg lidt bekymret, da vejen ind til Camping Altschmiede var meget smal og MEGET lang. Pladsen imponerede ikke ved første blik,men man skal jo lige slå koldt vand i blodet, så vi gik ind og talte med receptionisten, som sagde, at vi bare kunne finde os en plads. Pladsen ligger helt ned til floden Sauer, men lige ved siden af (på den anden side) ligger en ret befærdet vej, som vi tydeligt kunne høre trafikken fra, men måske kunne vi finde en plads, der lå lidt længere tilbage. Der lå mange telte helt ned til floden, men pladsen var meget lang og vi blev ikke mere overbeviste efterhånden – this was a no go :-/ Det emmede ikke af hygge og den følelse af, at være velkommen udeblev også — vi måtte videre. Jeg gik pænt op og sagde, at vi ville annullere reservationen og så dampede vi af mod Camping Birkelt, som vi for 3-4 år stiftede bekendtskab med på vej mod Sydfrankrig – dejlig plads. Her ankom vi ca. ½ time senere og fik hurtigt fundet en plads, selvom her er fyldt godt op. Pigerne fik sig en svømmetur under farmands årvågenhed, mens jeg lavede mad og Anders fik tjekket vore naboer ud 😉 Luxembourg er ikke noget billigt land, så planen om at købe pizzaer her på pladsen, forkastede vi da vi så, at de kun havde 6 at vælge imellem, men alligevel skulle de koste ml. 8 og 9,5 eur. /stk. *naah — så kunne vores medbragte færdigpasta ret og lidt ekstra pasta med Spaghetti napoli godt udgøre aftensmaden i aften. Efter aftensmaden talte vi lidt om, hvor længe vi skulle blive her (vi fører jo lidt en nomade tilværelse i ferien, dvs. efter 3-4 overnatninger melder trangen til nye græsgange sig) og jeg kunne ikke HELT lade være med at pointere, at det nok var LIDT mere sommerferieagtigt lidt længere sydpå; man vil jo helst både blæse og ha’ mel i munden … men der er nu spændende ting at se her omkring, så mon ikke vi bliver her 4-5 dage – det ser vi

[shashin type=”photo” id=”2588,2589″ size=”large” columns=”1″ order=”user” position=”center”]

På plads på en velkendt plads – helt forrygende dejligt sommervejr 🙂

Torsdag d. 11.7. blev morgenen hvor vi vågnede lidt omvendt – dvs. Bryan havde lagt sig med hovedet den modsatte vej end vi plejer, da pladsen hælder lidt. Jeg valgte at blive i den ”rigtige” ende, så måske var jeg en smule rød i hovedet her til morgen – pyt med det 🙂 (vi orkede ikke at finde kiler frem pga 3-5 cm. højdeforskel). I den velassorterede campingshop blev der handlet morgenbrød og æg, men klokken nærmede sig alligevel 11 før end vi kom afsted mod Beaufort, som jeg havde læst havde både en gammel borg ruin, samt rigtig fede vandreruter .

[shashin type=”photo” id=”2593,2592″ size=”medium” columns=”2″ order=”user” position=”center”]

Godmorgen – en ny og dejlig dag kalder, med masser af oplevelser.

Efter de 13 km. fra pladsen til Beaufort blev borgen fundet og ungerne ville gerne ind og kigge; de var så også gratis (helt indtil 26 år – mærkeligt !!). De gik så ind og tog kamera med, men vi voksne blev udenfor med Fie (hunde var ikke velkomne overalt alligevel). Anders udnævnte vi til tourguide og gav ham kameraet med. De kom så ud igen efter ca. ½ time og Anders havde så valgt at FILME ca. 20 min. istedet for at tage billeder *suk – ja ja – de havde da fået én lille kulturoplevelse; dog var torturkammeret lige rigelig makabert – det er altså igen igen tankevækkende, hvor frygtelige mennesker kan være ved hinanden og selvom vi tænker, at Middelalderen nok var værst, så er der jo verdenshjørner, hvor sådanne uhyggelige ting stadig foregår – føj for den !!!

[shashin type=”photo” id=”2595,2596,2597,2598″ size=”medium” columns=”2″ order=”user” position=”center”]

Borgen i Beaufort – gratis optil 26 år – Tak for det 🙂

Vi gik så op til én af vandrestierne og valgte B4, som var på 5 km. ! Det var en rigtig fin tur, hvor skoven forandrede sig og indeholdt mange spændende klippeformationer. Vi kom også forbi en anden campingplads, hvor vandlandet nok er lidt federe end her på Birkelt og man kunne leje en tipi som overnatningsplads istedet for en alm. mobile home el.lign. – det havde de nu også. Fie fik lov at gå lidt uden snor, så hun nød det også i fulde drag. Hun er i det hele taget den bedste camping hund man kan tænke sig; ingen brok eller bøvl overhovedet og når man husker at få nogle gode godbidder med i lommen kan man til hver en tid få hendes fulde opmærksomhed, så snoren hurtigt kan komme på hende igen- hun gøer heller ikke på camping-pladsen medmindre vi gumler på noget hun finder interessant 😉

[shashin type=”photo” id=”2600,2601,2602,2603″ size=”medium” columns=”2″ order=”user” position=”center”]

En tur rundt på Camping Plage

Faktisk var udgangspunktet for vores vandretur, at vi ville finde én af de Geocacher, der var i denne skov, men det tætteste vi kom på den forblev på ca. 150 mtr. – så den måtte jo være blevet gemt på én af de andre – lidt længere – ruter :-/ Egentlig ville vi også gerne ha’ nået Echternach; den ældste by i Luxembourg, men da klokken blev 14:30 inden vi fandt tilbage til bilen, var det tid at finde et supermarked, hvor vi kunne få handlet lidt aftensmad og det blev så Delhaize her i Larochette, hvor vi bor. Igen måtte vi konstatere, at Luxembourg er et pænt dyrt land — vi må se, hvad priserne siger, hvis og når vi engang ramler ind i en Lidl; dem plejer man at kunne stole på 😉

[shashin type=”photo” id=”2605,2607,2608,2611,2612,2613″ size=”medium” columns=”2″ order=”user” position=”center”]

På jagt efter endnu en Geocache – vi fandt den dog aldrig 🙁

[shashin type=”photo” id=”2610,2609″ size=”medium” columns=”2″ order=”user” position=”center”]

Hvorfor er det lige at farmand, ALTID kan fanges i lidet flatterende situationer ??!!??!

Nu er Bryan og børnene gået ned til poolen, mens Fie og jeg sidder og gør os ”nyttelige” på anden vis (tager os en slapper i det solen 🙂 ) Jeg er lidt bekymret for, at jeg ikke kommer ud og cykle ret meget her; ligesom golf har handicap, som viser det niveau man er på, burde cykling i dette område udelukke alm. danske motionister — selvom jeg elsker at cykle, så skal det jo ikke være sveddryppende konkurrencer med sig selv hele tiden, vel !?? Vi er jo trods alt også på ferie og selv Chris McDonald har pointeret vigtigheden af, at man også skal trække stikket ud på ferien – virkelig utrolig klog mand 😉 MEN efter aftensmaden gik vi turen her fra pladsen, ned til byen og op til borgen og tilbage igen –fed tur, som enten går op eller ned ad trapper og stejle stier 🙂

[shashin type=”photo” id=”2618,94″ size=”medium” columns=”2″ order=”user” position=”center”]

Indendørs pool, der ved at trylleslag kan blive til en udendørspool 🙂
Og et kig tilbage til vores 1. besøg i 2009 – Pyh de vokser de unger !!

Fredag d. 12.7. var ambitionen at nå til Luxembourg og få lidt af deres Altstadt at se; faktisk er Luxembourg fuld af historie. Der er mange borge og slotte; vi har jo endda én, som vi allerede har vandret rundt om; op og ned ad stejle stier og trapper, direkte her fra pladsen – det ka’ vi li’ Luxembourg har ca. 100.000 indbyggere, så det er jo ikke en storby i den forstand, men det skulle være lidt af et shopping mekka for dem, der VIRKELIG har penge; jeg tror vist vi nøjes med at kigge 😉 Vi kommer som sædvanligt lidt sent ud af starthullerne og det kommer nok ikke som en overraskelse, at det første stop inden centrum inkluderer en tur i lufthavnen *suk 😉 Bryan har lavet sin research dagen inden, hvor vinden kom fra et andet verdenshjørne end idag, så flyvemaskinerne snyder ham ved at lette og lande fra en anden retning end forventet. Vi prøver 2 andre steder, men ingen kommer helt tæt nok på, så husbonden er lidt skuffet, da vi efter ca. 1 times tid senere må kapitulere.

[shashin type=”photo” id=”2629″ size=”large” columns=”2″ order=”user” position=”center”]

Uhmmm – pippergøjer er dejlige – store pippergøjer er MEGET dejlige 😀 Dog en elendig lufthavn at spotte fly i.
(Men det bliver meget bedre senere på ferien) 

Han har dog fået et varmt tip i Brændkjærkirken fra præst Iben; at der altid er varm kaffe på kanden i den Danske Kirke i Luxembourg, så det bliver vort næste stop. Vi finder Vicki, hendes mand og datter (lillebror er i børnehave) i deres have bagved huset og vi bliver hilst hjerteligt velkommen. Det blev et rigtig dejligt, hyggeligt besøg, men kaffe blev det nu ikke til; erfaringen med danske besøgende viste, at et glas vin er mere populært, så det fik vi, mens pigerne blev vist rundt af deres datter. De fortalte bl.a. at der er 2300 danskere i deres menighed; det er da pænt mange. De fleste har indrettet sig sådan, at den ene arbejder, mens den anden enten læser eller passer børn (eller begge dele), da skatten er meget lav (ml. 6 og 16%), så man KAN klare sig med en indkomst. Efter at have kørt nogle km. på deres mindre veje, kunne vi nu godt pege på ihvertfald én ting, der kunne ha’ brug for tilførsel af lidt skattemidler; vejene er ikke specielt gode i provinsen her ! Men vi fik lidt gode tips og et kort over byen med os derfra, så kort efter dampede vi af ned mod byen; en dejlig oplevelse rigere

[shashin type=”photo” id=”2631,2632″ size=”large” columns=”1″ order=”user” position=”center”]

Præst Vicky & familie tager venligt imod, ved den Danske Kirke i Luxemborg City

Byen skulle vise sig at være lidt af en trafikal prøvelse; den ku’ ha’ godt af at få installeret nogle rundkørsler istedet for store åbne lyskryds, med 6 indfaldsveje. Men vi fandt et parkeringshus; Monterey, og jeg får altså altid fnidder af de arkitekter, der laver parkeringshuse/kældre – de er alle designede til små Picantoer med kanter så høje, at ens kofanger ville blive kvadret efter bare et møde :-/ Men vi nåede sikkert ind i en bås og gik ind mod centrum. Her lå Gucci, Cartier, YSL, Burberry og Boss osv osv og så dejligt uopnåelige ud; Anders blev dog lidt varm på en (helt alm. efter min mening) sweatshirt fra Burberry – han havde så ikke lige set, at den kostede Eur. 225,- … godt så – videre !!

[shashin type=”photo” id=”2636,2637″ size=”medium” columns=”2″ order=”user” position=”center”]

Det er godt nok priser der vil FREMAD ! Et luftlag hvor man ikke kommer langt med en dansk skatteprocent 🙁

[shashin type=”photo” id=”2639,2640,2641,2642,2643,2644,2645,2646,2633,2635″ size=”medium” columns=”2″ order=”user” position=”center”]

Det er dog en utrolig smuk by, med gamle bygninger og høje udsigter en mas

Vi fandt en Kebab ”joint” og fik lidt at spise; det kunne få pigernes tanker væk fra slik, is og sukker i de 10 minutter det tog at spise den. De 10 euro, børnene hver havde fået dagen inden brændte i lommen på dem og specielt Caroline mente de kunne bruges både 2 og 3 gange; man skulle bare sige til forældrene, at man havde glemt dem hjemme i campingvognen – så havde hun jo stadig pengene når hun kom hjem for forældrene så dem aldrig *hmmm – hun blev ihvertfald lettere irritabel når vi mindede hende på, at hun allerede havde brugt dem.Maria er lidt mere diskret og vi fandt da også et par tshirts hun ku’ li’ !! Jeg fik også et par t-shirts i mit favoritmærke; Esprit – der var jo udsalg, altså !!! 😉 Nå – men byen Luxembourg var om ikke andet en smuk oplevelse, men ungerne kunne ikke rigtig håndtere fristelserne, så vi nåede desværre ikke de store kulturoplevelser før end tiden var gået. Ganske vist er der kun ca. 27 km. fra Camping Birkelt til Luxembourg, men vejene er meget snoede og man kommer igennem en del små landsbyer, så det tager længere tid at komme fra A til B. På vej hjem kiggede lidt ind i det store indkøbsmekka (supermarked) Auchon i Kirschberg, men der mistede vi lidt overblikket; der var så meget at vælge imellem blandt hver vare; man kunne være sikker på at finde netop DEN vare i DET mærke man foretrækker. Herfra drønede vi over til den nærmeste Lidl, som igen ikke skuffede mht pris 🙂

[shashin type=”photo” id=”2647,2648″ size=”medium” columns=”2″ order=”user” position=”center”]

Indkøbsmekka – bvadr

[shashin type=”photo” id=”2649″ size=”large” columns=”2″ order=”user” position=”center”]

“Hwaaa Mutter – er der ikke røget lidt luxus varer på båndet, uden farmands viden ??!??)

Vi fik sen aftensmad, men vi havde jo også fået en god frokost i Luxembourg 🙂 Caroline og jeg nappede lige vandreturen rundt om borgen igen, så nattesøvnen var sikret og turen forbruger nemt mindst 300 kalorier – nice 🙂

[shashin type=”photo” id=”2687″ size=”large” columns=”2″ order=”user” position=”center”]

Mums – masser af grøntsager, og en næsten friskfanget fisk – klar til grillen.

Generelt: Luxembourg huser ca. 475.000 indbyggere, hvoraf mange er tilflyttere. Den er på str. med Fyn, bliver regeret af en storhertug, der har residens i Palais Grand-Ducal Luxembourg, ældste seværdighed er byens katakombere (kasematterne, som bl.a. blev brugt til beskyttelsesrum til ca. 35.000 mennesker under de 2 verdenskrige) . Efter 4 dage her på Camping Birkelt er vi rimelig sikre på, at det halve af Hollands befolkning også er fundet herned. Jo – denne plads ejes af hollændere, men det er alle steder, som er domineret af hollandsk besøg – det er virkelig en camping nation !

[shashin type=”photo” id=”2615″ size=”large” columns=”2″ order=”user” position=”center”]

[shashin type=”photo” id=”2616,2617″ size=”medium” columns=”2″ order=”user” position=”center”]

Camping Birkelt

Så er vi nået frem til lørdag, så nu er den første uge af vores ferie allerede gået *suk — men jeg synes også så småt, at rastløsheden er ved at fortage sig 🙂 Idag har vi planlagt at aflægge den ældste fungerende by i Tyskland; Trier, et besøg — der er 49 km. at tilbagelægge, men klokken blev igen 11 før end vi trillede afsted. For første gang på hele turen rendte vi ind i en lidt længere kø; der var flere, der ville ind til Trier :-/ Vi parkerede ved Rathaus, så vi var da tæt på centrum. Det var jo ikke meningen, at det skulle være en decideret shopping tur, da vi EGENTLIG kun med sikkerhed vidste, at vi skulle kigge os om efter et kongespil, som vi til vores store ulykke har glemt at få med – det er noget rigtig møg ! Specielt Caroline og Maria fik mig dog halet ind i nogle forretninger og der var jo så også udsalg i hele byen, så lidt tøj blev det da til. Anders ku’ også finde lidt og sørme om ikke Bryan fandt en sød, lille lyserød ting – en ærmeløs t-shirt 😀 Jeg har jo godtnok nogle gange sagt, at jeg synes lyserøde poloshirts er pæne til mænd, så det skulle ikke komme fra mig, at denne tank-shirt var fimset — pigerne kunne dog ikke helt lade være med at fnise lidt og så fik farmand forbud mod at gå rundt på campingpladsen med den på*heheh

[shashin type=”photo” id=”2668″ size=”large” columns=”2″ order=”user” position=”center”]

NAAAJ, hvor er hun dog yndig 🙂

Vi fandt dog også til sidst ind til den gamle del af byen og den var også fin, men det var nu mest en shopping by. Mens vi ventede på at få serveret nogle kebabs – igen – faldt jeg i snak med nogle søde mennesker fra Virginia; de var helt forgabte i Fie. De var da kommet noget langt væk hjemmefra må man sige. Kongespillet måtte vi desværre opgi’; det eneste eksemplar vi kunne opdrive kostede over kr. 200,- — lige i overkanten, når vi nu har et spil derhjemme. På vej tilbage til pladsen nærmede jeg mig slutningen på min bog; er ikke helt tilfreds med den drejning den nu har taget, men jeg vil ikke fortælle for meget; den er absolut værd selv at læse.

[shashin type=”photo” id=”2654,2656,2657,2658,2659,2660,2661,2662,2663,2664,2666,2667″ size=”medium” columns=”2″ order=”user” position=”center”]

En hel stribe fra Trier – det var virklig en Altstadt med stor ALT ! Smukt

Igen fik vi dejlig aftensmad; vores egen medbragte kok (farmand) skuffer os sjældent 😉 Med fyldte mavser er det nu Maria og jeg, der tager turen rundt om borgen – tager lidt lidt over ½ time med jævn fart, men trapperne kræver lidt opmærksomhed mht hvor man placerer fødderne, så det går ikke at løbe turen. Min cykel står godt nok og ser lidt fornærmet ud, så måske bliver jeg nødt til at tjekke en enkelt rute før end vi smutter herfra på tirsdag. Anders erhvervede igår et bette magi-sæt og vejledningen står på tysk, så den må jeg hjælpe ham lidt med, men han får også lidt hjælp på YouTube. Han får skovlen under et kort trick og praktiserer det ivrigt på os alle; jeg er dog bange for, at han aldrig bliver den store magiker, da han får ligeså stort et kick ud af, at fortælle os, hvordan tricket udføres 😉

[shashin type=”photo” id=”2620,2621,2622,2626″ size=”medium” columns=”2″ order=”user” position=”center”]

[shashin type=”photo” id=”2625,2624″ size=”medium” columns=”2″ order=”user” position=”center”]

Turen over og omkring vores lokale borg er fin. Hele tiden op og ned af stejle trapper og stier – det er noget vi kan li’.
Det er jo ikke uden grund, at farmand kan blive ved med at holde den slanke linje 😀

Søndag d. 14.7. var egentlig stemplet til at skulle være dagen med ingen gøremål, MEN der er et fint udgangspunkt for en spændende vandretur ca. 8 km. herfra; Schiessengümpel v. Müllerthal – desværre er det dog også et populært turistmål pga et mindre vandfald; vi kan bedst li’ de knapt så besøgte steder. Idag får ungerne dyppet sig i poolen inden middag; som forventet var der færre i poolen end der havde været om eftermiddagen. Poolen kunne godt ha’ være større på denne plads; der kommer også en del udefra, som besøger den og det gør, at man svømmer rundt som sild i en tønde – ikke SÅ fedt igen. Dette er den første ferie i 7 år, hvor poolen, havet eller en sø ikke har været det centrale; på mange måder en ander-ledes ferie. Nå, men over middag kører vi mod Müllerthal og der er lige en parkeringsplads tilbage til os.

[shashin type=”photo” id=”2614″ size=”large” columns=”2″ order=”user” position=”center”]

Undervejs skulle der lige tankes – og DET er dælme sjovt i Lux – Billigt !! Man griner hele vejen ind til kassen 😀

Der er mange andre end os, der har valgt netop dette udflugtsmål til en søndagstur *suk … MEN det tynder hurtigt ud i dem, der rent faktisk begiver sig ud på en vandretur. Schiessengümpel er meget fin og der er kræset om stedet med en fin, håndlavet træbro henover vandfaldet. Igen er det nødvendigt at være lidt forsigtig mht placering af fødderne, men det er en fin tur og vi går i træernes skygge, mens solen er stærkest 🙂 Faktisk har vi bevæget os op på ca. 26 grader om dagen, så det er fint ferievejr omend aftenerne jo er lidt kølige i forhold til Italien !

[shashin type=”photo” id=”2676,2675,2671″ size=”large” columns=”1″ order=”user” position=”center”]

Schiessengümpel – Dejligt område – vist det område her de kalder Die Kleine Schweiz

På vej hjem igen 1½ time senere, kigger vi efter en Geocache; det viser sig dog at være én af de mere fantasiløse; en klippevæg, hvor man skal skrive sit navn og dato for besøg; det undlader vi dog. Efter aftensmaden gik vi ALLE turen ned til borgen, men denne gang fulgte der en finte; på vej til Geocache blev vi ledt ned i skoven istedet for rundt om borgen. Geocachen var fin denne gang, men skulle pokker da ta’ det om vi havde husket en kuglepen igen igen – nej da, så vi måtte nøjes med den personlige succes og fortsatte længere ind i skoven. Det endte faktisk med at være én af de federe ture, som førte os gennem klippespalter og vi fik flere både uha- og aha-oplevelser – endda Fie fik et næse-mod-næse møde med en sød, snakkesalig hest – indtil Fie begyndte at lægge an til seriøs leg (eller som Bryan tolkede det; at Fie udfordrede hesten ved at pointere, at hun da sagtens ku’ lægge den hest ned – ja- nemlig ja ;D ). Larochette er virkelig en rigtig hyggelig lille by med alt lige omkring sig og der er også café- og restaurantsliv. Desværre indeholdt denne lille hyggelige familievandring også en dyst, som de bagerste godt ku’ være lidt foruden; dog kunne det også fungere lidt som pacing; de forreste sender en prut afsted og de bagerste skynder sig afsted for at undgå en evt. odeur (lidt Jensen humor – ikke for de uøvede 😉 ).

[shashin type=”photo” id=”2680″ size=”large” columns=”1″ order=”user” position=”center”]

En velfortjent lille pause – nu er det også gået opad i nærmest 1000 år !

Nu skulle man så tro, at dynerne kaldte, men det var en aften som alle andre aftener en prøvelse at få alle børn i seng inden kl. 23 *suk Der bliver mindre og mindre af voksentiden om aftenen, for vi ved af erfaring at alle børn alligevel vågner nogenlunde tidligt, så vi må også i kassen inden det bliver for sent. Bryan er nu også en early-bird – egentlig mærkeligt når han nu normalt arbejder på nathold :-/

[shashin type=”photo” id=”2689″ size=”large” columns=”1″ order=”user” position=”center”]

Early-bird .. Tjoee – men alting kommer med en pris 😉

Så blev det mandag d. 15.7. og idag skal jeg huske at ønske min veninde; Margit – tillykke med fødselsdagen. Hvis det lykkes mig at huske det vil det blive en af de få gange indenfor de sidste 22 år, hvor vi har kendt hinanden — og det lykkes mig faktisk – YES 🙂 Siden den afslapningsdag nu faktisk blev lidt aflyst igår og det faktum, at jeg er lidt underdrejet idag, vil dagen idag for mit vedkommende kun byde på lidt tøjvask; nu er vi seriøst ved at kunne se bunden af skabet. Fie ser også ud som om hun kunne bruge en nattesøvn ekstra idag, så det bliver kun Bryan og Anders, der tager turen til Mersch for at kigge efter det kongespil, vi stadig savner, samt nogle friske badmintonbolde. Efter et dejlig bad – dog med lidt for stor afstand mellem de tynde vandstråler – er vi tøser klar — klar til at lave ingenting 😉 Jeg fik dog vasket det tøj, omend eur. 5,- for en tøjvask er lidt dyrt :-/ Maria og jeg spiller et par spil Stratego, mens Caroline prøver at få en lur; hun blev lidt overtræt igår og faldt først meget sent i søvn. Sørme om ikke pladsen her til morgen blev beriget af en ny bilfuld danskere; så er vi nok oppe på 3-4 familier ud af 200 – sejt 😉 Det er planen at vi vender snuden mod Holland imorgen (der er alligevel ingen hollændere, for de jo allesammen her 😉 ) , så resten af idag vil gå med at hyggepakke og måske en enkelt dukkert 🙂

[shashin type=”photo” id=”2682″ size=”large” columns=”1″ order=”user” position=”center”]

Arbejdstilsynet i Luxemborg er en smule mere Large i det, end i DK 😉

Da Bryan og Anders vender hjem har vi stadig ikke noget kongespil – til gengæld har de været på værksted for at få en ny pære i en sidelygte, samt få bagrudevisker-motoren repareret; desværre lykkes ingen af delene, men det var da et forsøg værd. Fie, vores lille camping hund, har været lidt sløj de sidste par dage og idag fandt Bryan en slags byld under hendes højre forben, så vi har på fornemmelsen, at hun er blevet stukket af noget :-/ Hvis det ikke er bedre imorgen, må vi en tur til en dyrlæge med hende. Faktisk ser det hurtigt ud som om, at hun er ovre det værste allerede og går helt bersærk efter en kort luftetur før sengetid – dejligt – altså hvis det ikke er børnene, man bekymrer sig for, så har man da en hund, der lige kan overtage jobbet :-/

Aftenen bliver afsluttet med et hurtigt spil Bezzerwizzer mini, som vi engang vandt hos AOC 🙂

[shashin type=”photo” id=”2685″ size=”large” columns=”1″ order=”user” position=”center”]

Mrs Blogger på job – men holder vel aldrig helt ferie …
Men det er jo også med at få det ned på skrift, inden vi har glemt at vi har været her !!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *