Californien 2016 – Dag 8

Dag 8 – 23. November 2016

Morgenmaden på La Quinta er det bedste vi endnu har fået – der er endda mælk og cornflakes – juhuuu 🙂 Der er selvfølgelig også de sædvanlige Bagels, hjemmebagte vafler og andet godt til store amerikanere 🙂 Idag skal vi ud og cykle 🙂 Kim og jeg har hjemmefra fundet den fedeste cykelsti. Den går hele vejen fra Sacramento til Folsom – omkring … 50-60 km ? Vi kører knap 40km af den, og er ikke på nogen måde skuffede !! Den asfalterede cykelsti løber langs floden “The American River”. Langt de fleste steder langt langt væk fra bil vejene.

 

Den skønneste cykelsti gennem det bedste natur, Sacramento og omegn kan byde på !

Snyd ikke jer selv for denne tur, hvis i skulle komme på disse kanter.

Photo Stop

Velfortjent pause efter noget der ligner 20km.

En lidt mere offroad udgave af cykelstien, løber parallelt en stor del af vejen.

Lidt af cykelturen filmet med actioncam.

Og natur er det virkelig rigeligt af – med lidt mere natur på 🙂 Vi så store laks der kravlede opad stendiger, Kalkungribbe, egern i stavlevis og en del rådyr. Der skulle efter sigende også være slanger og Mountain Lions – dem så vi dog ingen af. Vi får fat i Stefan der kommer og henter os i Alder Creek tæt på Folsom. Chevy bussen bliver smidt på parkeringspladsen i 5 minutter, så Kim’s nye drone lige kan filme os på cykel. With the 5 minutes gone, kommer vi tilbage til bilen og finder en parkeringsbøde på 57$ … GRRRGGHHHH …. Ud og kigge efter skilte. Vi finder et lillebitte skilt der siger “Permit only” 🙁 Vi snakker med et US par der anbefaler ikke at betale – vi holder demokratisk afstemning – bøden bliver revet itu 🙂 Sådan virker demokrati også – så må vi se om der kommer en efterregning når vi kommer hjem!

Et dyr af en slags med gevir.

3 Kalkungribbe lander.

Flere foto og væske pauser. Man skal huske rigeligt med væske her i den skarpe Californien sol 😀

 

Flere foto og væske pauser. Man skal huske rigeligt med væske her i den skarpe Californien sol 😀

 

Videre med sydvest venter San Francisco – vi har dog en enkelt nat der skal overstås, inden vores forbookede hotel er klar. Vi bliver enige om at spendere natten på Mount Diablo i bilen. Da vi endelig kommer frem, viser det sig at vejen op på bjerget er lukket. Vi finder ny kurs – 22km – om til den nordlige indgang. Den er også lukket 🙁 Gode råd er efterhånden dyre ! Vi søger og finder Marlin’s RV Park – 20 km yderligere væk. Da vi når frem ligner det noget der virklig er meget meget fastligger agtigt – minder overhovedet ikke om en campingplads. Her gider vi ikke være, men kl er efterhånden rigtig mange, så vi finder en stor parkeringsplads bag en kirke, og slår os ned her – Praise the Lord 🙂 Vi får af noget byggeaffald bygget en lille grill, og gumler snart efter de skønneste bagte kartofler – kæmpe T-Bone steaks og den lækreste brune sovs fra dåse 🙂 Nøj hvor er alting delikat når man er en lille smule sulten 🙂

Så er der igen superlækker hjemmelavet mad !

Dagens Rute

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *