Indledningsvis vil jeg beklage den manglende aktivitet her på siden; det skyldes først og fremmest, at der ikke sker så meget rent camping mæssigt og så har tiden været knap. Vi har sat vores elskede campingliv lidt på pause for at tilgodese hele familiens behov; vi må jo bøje os for teenagernes krav og aversioner for at få så meget familieliv som muligt.

 

I januar måned nævnte Maria på 14, at hun havde læst om billige flybilletter og fluks så surfede Bryan og blev helt rundtosset af alle de fine muligheder. Primært var det en tur til Maria og mig, som gerne skulle ligge så tæt på hendes konfirmation som muligt, men som samtidigt ikke krævede for mange fridage fra skole/arbejde og det blev til en tur fra Hamburg til Barcelona i forbindelse med bededag. Derudover var det nærliggende at tænke lidt på sommerferien. Bryan skulle i forvejen afsted med “gutterne” og de havde tidligere været i Alicante med stor succes. Alicante kunne vi godt alle blive enige om; klimaet er meget skandinaver venligt; 320 solskinsdage om året med sommertemperatur på ml. 25-30 grader og med det dejlige middelhav lige ved byen. For at undgå at Anders på 16 ville “melde sig ud” igen, inviterede vi en kammerat med som fluks sagde ja og det samme gjorde vi mht Maria og en veninde. Så  mente vi der måtte være grobund for en vellykket ferie omend vi samtidigt påtog os ekstra ansvar 🙂

Caroline på 12 var ikke tilfreds med ordningen (overrasket ??  nej det kan man ikke påstå), men vi havde vurderet, at der nok ikke var nogen i hendes omgangskreds, der ville gi’ lov. 6 dage før afgang havde Caroline dog besøg af en veninde, der var tæt på at fylde 14  år og vupti, så fik vi et “barn” mere med på deltagerlisten — begejstringen ville ingen ende ta’.

 

Vi  skulle flyve fra Hamburg kl. 15:40 og kørte i 2 biler. Farmor var så utroligt hjælpsom at flytte ind hos os i den uge vi skulle være væk, for at passe hund, kat og skildpadde – og selvom der var bekymring om hendes pomeranier og vores shih-tzu kunne enes, skulle det heldigvis vise sig at være ubegrundet. Vi kørte i god tid pga al den vejarbejde på A7, så der var altid en risiko for en kø, men der var heldigvis ingen problemer og vi lettede til tiden.

Der var lidt turbulens ved landingen, men ellers ingen problemer og vi ankom ca. kl. 20 i let diset vejr. Vi havde lejet et hus i den gamle bydel i Alicante; 5 minutters gang fra strand og by, så vi måtte lige køre ½ times tid i bus, hvorefter vi kunne gå de sidste 5 minutter; det så lidt skægt ud med os 8 turister, der slæbte hver vores kuffert op ad de små hyggelige gader op til “vores” hus, som ligger ca. midt på et stræde, der fører op til borgen på toppen af byen; helt utroligt hyggeligt og meget befærdet af fodgængere på vej op til byens største turist attraktion; Santa Barbara Castello.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Stueetagen indeholdt stue med en sofa, spisebord m.stole, fint og veludstyret køkken, samt et lille badeværelse.. 1. sal indeholdt 3 soveværelser og et større badeværelse. 2. sal indeholdt en slags bryggers samt en fin tagterrasse.

Det var nødvendigt lige at afstemme forventningerne og informere lidt om foreløbige restriktioner, som så kunne justeres når vi alle havde gjort os bekendte med området. Det blev taget godt imod og naturligvis fik vi alle hurtigt styr på hvor tingene lå i forhold til hinanden. Dog var det essentielt for udvidede rettigheder, at mobiler var fuldt opladede og alle delte deres placeringer med google; et formidabelt værktøj som også kunne hjælpe at finde vildfarne børn 😉  Jeg kan afsløre, at vi fik alle med hjem igen og ingen har lidt overlast af nogen art ;-D   

Første aften skulle vi naturligvis lige kigge nærmere på byen og stranden og fluks, så var der 4 piger i vandet – det blev hurtig godkendt og de var næsten ikke til at få op igen omend det var ved at nærme sig tusmørke. Drengene var som ventet utålmodige efter at komme ud på egen hånd og det gik også fint og de kom hjem til aftalt tid – sejt 😀

 

Bryan havde lejet 2 cykler til sig selv og mig; vi havde ingen illusioner om at nogen af børnene havde lyst til at cykle et par ture og ærligt talt havde jeg ikke nerver til at sende nogen afsted andre end os voksne; cykelstier har indtil nu ikke været den største prioritet nogen af de efterhånden mange steder vi har været sydpå. Cyklerne havde vi bestilt hjemmefra på www.bluebike.es som lå lige rundt om hjørnet; overraskende gode cykler og rigtig god service – kan vi varmt anbefale 🙂  

Første dag; fredag – fik vi overtalt pigerne til at gå med op til borgen; Bryan måtte gøre brug af lidt overdreven forsikring om hvor langt der var – faktisk talte han ikke 100% sandt for at få dem med, men det lykkedes – også selvom det ikke blev en helt brokfri tur *hehehe  De syntes dog også det havde været en fin tur, da den var overstået ;-D  Drengene sov længe; der skulle jo lige ses en film efter midnat. Vi fik også styr på, hvor supermarkedet lå – ca. 200 mtr. fra vores feriehjem. Da drengene stod op fik de vist også styr på hvor McDonalds lå; tror de blev elite gæster i løbet af ugen !!!  Stranden blev tjekket af af alle os solhungrende piger og især bølgerne fik højeste karakter og det var o.k. trygt, siden man kun blev smidt ind mod stranden – ikke ligesom vesterhavet, hvor man også bliver trukket ud igen.

 

Aftensmaden skulle dog vise sig at være lidt udfordrende; med 8 mennesker som ikke var helt enige om, hvad der kunne spises, tog det lige et par dage at pejle sig ind på de mest generelt accepterede madvarer. Ellers var der jo altid McD ;-P

 

San Juan stranden, som efter sigende skulle være den bedste, måtte vi ud og kigge på og det blev sådan, at vi satte pigerne på bussen – drengene blev enige om at gå (hvor mindst én havde glemt solcreme i nakken ;-/) og Bryan og jeg cyklede. Stranden var ret lækker og vandet endnu mere klart og dejligt end inde ved byen. Bryan valgte så at sætte sig op i skyggen og da drengene kom, havde de fået følgeskab af en kammerat, som også ferierede her – hygsomt 😀   Efter et par timer var jeg lidt bange for at Bryans tålmodighed var ved at slutte og det var ikke helt ved siden af. Så vi fulgte igen alle børn/teens hen til et stoppested og hjulede så selv afsted hjemad – fin tur 😀  

Bryan fandt hurtigt ud af, at det var smart at stå tidligt op – som han jo i forvejen gør – og sadle cyklen op til en tur ud i det “grønne”. Jeg var ikke fan, for han vækkede jo mig hver morgen når han lige skulle nusse rundt og få lavet kaffe og få slæbt cyklen ud, men jeg forbarmede mig på hans fødselsdag d. 1. juli, hvor jeg da bare cyklede med.

Ruten, som han allerede havde cyklet dagen inden, gik ud forbi lufthavnen – naturligvis – og faktisk var jeg alligevel lidt overrasket over hvor gult og afsvedet naturen var, selvom det jo ikke kan være andet med det klima – fint med mig; bare vi får noget sol og det fik vi. Varmen kom dog snigende op ad formiddagen, så da vi pludselig befandt os på en … grusvej, som jeg ikke vil benævne cykelsti OVERHOVEDET og hvor jeg ikke havde være overrasket over at se en slange bugte sig lige foran mig (som dog heldigvis ikke skete), så var jeg vel ikke helt så motiveret som jeg havde været om morgenen. Prikken over i’et kom dog lidt senere, hvor Bryan fik øje på noget på en lidt bedre vej op ad en stigning, så han vendte lige cyklen og kom så retur med en meget autentisk sombrero. Den lå i siden af vejen og kunne da lige bruges som en solhat – åbenbart ;-P Den så dog ud til at være blevet kørt over et par gange, men pyt !!  :-/  

Da vi nåede hjem var ikke alle børn stået op, men lidt senere blev der alligevel sunget fødselsdagssang for “cykelmyggen” Bryan 😀  

Maria havde snakket om en tur i zoologisk have, men idéen vandt ikke rigtig indpas hos andre end Bryan, der så overtalte hende til at de kunne cykle de ca. 25 km. ned til en sådan, så det gjorde de.

Samme dag tog drengene en båd til den nærmeste ø; Tabaca el. lign – for ligesom at opleve noget på egen hånd. Da vi spurgte om aftenen, hvordan det havde været og hvad de havde set, trak vi lidt på smilebåndet; de var gået ind på en restauration/bar lige ved havnen og her var det åbenbart et krav at købe noget for mindst 20,- euro, så de købte en kande sangria og derefter en flaske hvidvin … og så var de vel så tilpas sløve at de åbenbart blev enige om at blive der, så det var hvad de så på den ø … og de 20 euro blev så til lidt flere før end de lige netop nåede sidste båd hjemad – tja, de har nok hygget sig selvom det ikke blev til den store oplevelse ;-P   Maria og Bryan havde da oplevet lidt mere – set mange dyr og været i nærkontakt med en giraf osv – dog havde hjemturen på cykel været lige lovlig varm om eftermiddagen, men alle havde hygget sig – hvad enten de blev på stranden – cyklede eller sejlede (i mere end én forstand ;-D)

På feriens sidste hele dag, smutter Bryan igen fra morgenstunden. Han VIL nå en bjergetape inden vi igen står i kolde flade Danmark – forstå det hvem som kan 😀 En rundtur ud omkring Agost hvor en ensom kirke på en bakketop i byen er dagens mål.