Mustang GT roadtrip fra New York, Washington m.m – Dag 2

Dag 2:   21. oktober 2017

Vi var alt andet end friske, da vi kørte sydpå i vores muskelbil, men at sove på passagérsiden var ikke en mulighed; det er åbenbart helt umuligt ikke at gasse op og køre fra et lyskryds med hvinende dæk, når man kører GT  *suk   Heldigvis kunne gemalen godt huske at køre med automat gear, så jeg slap da for piskesmæld i nakken 🙂

1. pitstop ved en anden Budget for at se om vi kunne få Mustangen byttet til en uden tag – det kunne vi heldigvis ikke 🙂

Den ER lækker 🙂 Allerede ved første rast, kom en meget interesseret amerikaner hen og skulle nærstudere vidunderet. Efter lidt sprogforviklinger, fandt han endelig ud af at der var en lejebil og ikke en købebil … Så havde han kun én kommentar tilbage: “Tear it apart 😀 ” Og det prøvede vi så – afgang med hvinene dæk.

Philadelphia’s skyline – godt nok set helt ude fra motorvejen, men anyway – tjek – Philly “besøgt”.

På første dag kom vi igennem både New York, New Jersey, et hjørne af Pennsylvania, Delaware (for at slippe for den værste trafik samt betalingsveje), Maryland og Virginia samt DC (Washington). Det blev til ca. 440 km. i en lidt halvtørstig Mustang med lidt mindre mønster på dækkene end da vi kørte fra NYC :-/ 

Autentiske amerikanske postkasser – det var næsten som at se en film 🙂

Rast #2 – konen trænger til at strække ben, efter at have været at have været filmkameramand, så V8’erens evner kunne dokumenteres. Den skuffede ikke 0 – 220km/t på ikke ret mange sekunder  *MUHAAHAAAA*  😀 😀

Udsigt over Chesapeak Bay, lige efter at have krydset broen af samme navn. Det er en betalingsbro, men kun i østlig retning – jouw jouw – man har vel gjort sit hjemmearbejde grundigt 🙂

Vi nærmer os kraftigt Washington, og temperaturen er efterhånden kravlet helt derop hvor vi gerne vil ha’ den.

Velankommet til “The Inn of Rosslyn” Det ligner umiddelbart en skidt placering af et motel, men der var nu ingen generende trafik om natten.

Bilen er smidt ind på plads – lige foran vores værelse.

Og lige ved siden af en anden fætter Mustang 🙂

Vi tjekkede ind på The Rosslyn Inn lige på den anden side af Potomac floden; kanon fin beliggenhed med mindre end 5 km. ind til The National Mall i Washington – det kunne ikke blive mere perfekt til en cykeltur. Dog nåede vi at kigge lidt på de nære omgivelser på gåben og snart kom vil til The Colonial Village, hvor vi var ved at dåne over de mega hyggelige rækkehus agtige lejligheder med masser af travle egern udenfor. Det var pænt og velholdt overalt, så jeg var solgt — lige indtil vi fik aftensmad på Basic Burger; hundedyrt og meget overvurderet :-/  Vores værelse på Rosslyn Inn var hyggeligt uden at være prangende ;-D  Det viste sig dog, at vi havde valgt at arrivere dagen før et arrangement, som fik hele politi korpset ud på gaderne.

På gå-ben rundt i Colonial Village – det var et mega hyggeligt kvarter 🙂

Her boede der rigtig mange egern – så er konen jo solgt, om det så havde været en gammel kaserne 😀

Er nødt til at holde pitstop på vej hjemad – benene kræver det heldigvis.

Slutteligt når vi lige en lille cykeltur på deres bycykler – de var faktisk overraskende velfungerende – temmelig lavgearede, men der nu alligevel en del slemme bakker i området, så det var OK. Betaling foregik nemt via app på mobilos. 8$ for et døgn, med fri cykling i 30 minutters intervaller. Dvs at cyklen skulle dockes hver halve time, men så kunne man derefter cykle videre igen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *