Dag 7 – tirsdag d. 22.10. – køretur fra Hatton til Ella
Til morgenmaden på Argyle Resort var der heldigvis ingen, der nævnte den vildfarne billardkugle fra igår – pyha – så vi kunne nyde at få tilført lidt energi og kaffe – få pakket, betalt og fyret op for Tuksi. Fin overnatning – men ingen wauw effekt.
Næste stop blev plottet ind på google maps; Heart of Ella — primært fordi vi gerne vil opleve togturen, som er en af de oplevelser, man ikke må gå glip af – den hører til blandt de smukkeste togture i verden.
Vi ville bl.a. komme gennem Nuwara Elya – den højst beliggende by på Sri Lanka. Jeg husker at ha’ drukket te på Grand Hotel i ´87 – plukket, tørret og brygget på te plantagerne lige nedenfor hotellet. Tuksi fik sved på panden – den måtte køre i 1. gear i mange km. – det gik seriøst opad i laaaang tid.
Ved en jernbaneoverskæring, hvor vi lige skulle stå stille og vente på at toget kom forbi, gik Tuksi i stå og ville ikke starte igen 
Tuksi og vi andre trænger til at strække ben langs floden:) Selv på laaaang afstand bliver vi spottet af nogle lokale i floden, der hujer og vinker til os 🛺😎
Te planter op og ned ad bjergskråningerne – smukt med fede udsigter .. deriblandt også med vandfald. Så måtte dronen lige op og kigge over landskabet — så for en gangs skyld har den faktisk produceret fine optagelser allerede. De ca. 90 kilometer fra Hatton til Ella bød på flotte landskaber og mindre flotte byer – deres sorte udstødning fra busser og lastbiler er virkelig forfærdelig af sidde i og selvom Bryan kører tuksi som en prof, så kan man ikke overhale overalt *host host
Vi ankom til Heart of Ella kl. 13:40 – 4 timer efter afgang – og de havde endda flere værelser at vælge imellem – alle med udsigt …. men ingen havde udsigt, da det kom dertil — skyerne havde indhyllet Ella Rock og alt andet…..
Efter aflevering af bagage kørte vi ned i byen for at tjekke togafgang næste dag og siden hotellet ikke serverer aftensmad, skulle det også lige klares ..
Ella er en by/sted, som alle med på deres liste over steder, man skal opleve — og det har nok ændret byen til at være det turist sted, som det er idag. Smart i en fart spisesteder med disko-dasko musik — vi var lidt skuffede, men smuttede ind på Chill Cafe, som vi har set youtubere anbefale .. vi fik aftensmad og det var ganske udmærket — priserne var højere end vi tidligere havde oplevet, men stadig ok ….
Så var det hjem og lige skrive lidt blog; man glemmer faktisk hurtigt detaljerne, når man ser så meget og vi vil gerne hjem og finskrive beretningerne på www.bbam.dk — her på FB ser det ikke helt ud som vi gerne vil ha’ det til, men det er fedt at få noteret oplevelserne hurtigst muligt — så i seng og blive frisk til morgendagens togtur
Dag 8 – onsdag d 23.10. – Heart of Ella + togtur fra Ella til Nanu Oya
Overnatningen hos Heart of Ella var ok — de benyttede, lige som mange andre hoteller o.lign., lavsæsonen til at optimere og renovere, så der var en del håndværkere på arbejde med deraf følgende larm. De var ved at installere en elevator, men siden den endnu kun var et hylster, måtte vi op ad trapperne – det er mit knæ stadig ikke fan af, men det gik.
Morgenmaden var – som forventet – lidt mere skrabet end Argyle – men ok – der var da både frugt, omelet, kaffe og lidt brød/tortilla lignende pandekage. En overnatning koster ligesom også kun det halve. Da vi var tidligt på færde, kunne vi også sagtens nå toget kl. kl. 9:40, så vi kørte Tuksi ned på banegårdens parkeringplads og købte billet – den nette sum af kr. 7,00 pr. person fra Ella til Nanu Oya – ca. 2 ,5 times kørsel gennem det smukkeste kuperede landskab.
Der stod en del betjente – halvvejs soldater – med maskingeværer på stationen, sammen med en horde mennesker; både indfødte og turister. Vi lurede lidt på de maskingeværer/drabelige våben – hvorfor !? Senere tænkte vi om det kunne ha’ noget at gøre med det forhøjede beredskab pga nogle terrortrusler mod et østligt turistområde .. vi ved det ikke.
Det er åbenbart et must at hænge ud af døråbningerne, mens toget snegler sig gennem det smukke landskab, så de blev hurtigt belejrede – dog havde Bry snuppet sin del af kagen .. mens jeg mere hang ud af et halv vindue — jeg er ikke vildt med at dingle ud fra et kørende tog 
Vi stod op det meste af vejen og der kom sælgere rundt i toget hele tiden. Så man risikerede hverken af dø af sult eller tørst og det var jo betryggende 
“Vovehals” 1 og 2 😱😂
I Nanu Oya ankom vi lidt forsinket, så vi troede kun vi havde ca. 20 minutter til rådighed før end vi skulle med toget, der gik retur til Ella igen. Bryan havde spottet en Wine Store lige uden for stationen, så fik lige købt et par øl til køleskabet på hotellet, før end vi stæsede tilbage til stationen. Toget var naturligvis forsinket de ca. 20-30 minutter og det blev om muligt endnu mere fyldt op end på vejen ud.
Vi fik siddepladser, men ved siden af os, sad der nogen, der talte et lidt russisk klingende sprog .. og de var en del af en større gruppe, som var ret dominerende – optog meget plads og talte hølydt sammen på tværs gennem en vogn. Vi fandt aldrig rigtig ud af hvor de kom fra, men på et tidspunkt stimlede de sammen i døråbningen mellem togvognene og Bry blev offer for en armhule. Heldigvis tilhørte armhulen en pæn yngre pige, men det som ingen lagde mærke til, var at han sad og blev tvunget til at ha’ næsen næsten helt inde i hendes armhule .. og han kunne naturligvis ikke modstå fristelsen til at ta’ en armhule selfie .. og billedet blev genialt .. døm selv – men vi var smadrede af grin i llaaaang tid – endda den mandlige sri lankaner ved siden fra Bry syntes det var et herregriner billede ;D
Endelig tilbage i Ella hoppede vi lige en tur i bad inden vi smuttede over på den anden side af vejen til Serenite Café for at få lidt aftensmad — lækker udsigt og endnu mere lækker mad – det var en positiv overraskelse og vi mæskede os for ca. 185,- – rice and curry – 2 øl og 2 cocktails – det var fileme billigt og mega godt 
Endnu en dag på Sri Lanka er gået på hæld og imorgen går det mod Udawalawa, hvor vi håber på at se lidt flere dyr – evt. en safari – men nu er der dømt dyner
Del 9 – smuk køretur fra Ella til Mango Treehouse i Udawalawa samt safari
Vi vågner ved 7 tiden uden afbrudt søvn 
Turen ned af Ella bjerget er smukkere end turen op – det er helt vildt så lækre udsigter og fine spisesteder vi kommer forbi — det var overraskende smukt.
Temperaturen stiger hurtigt i takt med nedkørslen fra de 1350 mtr. og det er skisme ikke så ringe endda.
Vores næste mål er Mango Tree House i Udawalawa – men reserverer ikke forud, da vi lige vil sikre, at det ikke bliver for sent; en tuktuk tur på 105 km. kan jo byde på overraskelser, men Tuksi klarer turen så fint – vi får tanket og endda hældt lidt ekstra olie på. Til middag får vi så booket hos Mango Tree House og de svarer prompte om ikke vi vil på safari tur om eftermiddagen – på 4 timer og det vil vi da gerne – det kaldes tids optimering.:P Prisen er USD. 140,- for os begge for 4 timer og det er nu vi er her, så ja tak !!
Vi ser flere og flere dyr på vejen; køer – hunde har fået følgeskab af varaner, små kamæleoner og da vi nærmede os nationalparken, var der opført et hegn, hvor der dukkede nogle få elefanter op – de var desværre blevet vant til at folk stoppede op og fodrede dem – som er en rigtig dårlig ide, da de så får for meget sukker og bliver for vant for mennesker …
Det er et virkelig dejligt område – om muligt endnu grønnere, men også hyggeligere – pænere boliger (lidt ligesom villakvarterer derhjemme, bare i lidt mindre stil). Vi fandt Mango Tree House og blev vel modtaget af en meget venlig herre i en afskærmet, privat palmehave og vi bliver vist ind i deres nyeste lille bungalow – kun 14 dage gammel – og vi kunne ikke ha’ ønsket os mere – smukt værelse med et unikt badeværelse hvor bruseren er under åben himmel – se billede 
Hytten vi blev indkvarteret i, blev færdigbygget for 2 uger siden ! 😀
Ingen køleskab :/ – til gengæld er her udendørs badeværelse 😍
Til safari turen fik vi en pose med lidt bananer, vand, kiks og en kikkert og chaufføren kom præcis til aftalt tidspunkt. Mit knæ var ikke glad for opstigningen, men no pain no gain. Afsted det gik og chaufføren var også sød og meget kompetent. Entréen ind i parken var inkluderet i prisen, men det forhindrede ikke en herre at prøve at overbevise os om, at vi behøvede ham som guide – det havde vores chauffør dog allerede advaret os om, så Bryan var klar i spyttet – NEJ tak blev der sagt
Vejene i parken bliver ikke holdt vedlige, så det var MEGET kuperet, men selvom vi måtte holde lidt fast, så var vi meget trygge hele vejen. Elefanterne dukkede lige så småt op indtil der var hele elefant familier på vejen. Der var flere safari jeeps på samme rute, men de var alle respekfulde overfor dyrene og slukkede motorerne – også for os, der tog billeder og filmede, men helt sikkert primært pga dyrene – de skal ikke stresses.
Han spottede dyr inde i buskadser, som vi ikke havde set skyggen af og kørte til sidst om til et vådområde – det var prikken over i’et at se krokodillerne – både på land og i vand, samt pelikaner, traner og bee eaters /blå/grønne og de sjældnere rødbrune). Hele tiden har man aberne lidt med på sidelinien – de brune velkendte, men et træ var også helt fyldt op af blackfaced monkeys (kender ikke det danske navn).
Alt i alt en rigtig god oplevelse med en god og kyndig chauffør – direkte tilknyttet Mango Tree House
Efter 4 timers intens oplevelsestur blev vi kørt hjem – lige før solen gik ned og nu var vi også lidt brødflove. Et hurtigt bad – vi er nu oppe på 31-32 grader og vinden står stille – så nærmere klokken sig spisetid og så bliver vi sørme hentet af hustruen, der selv har lavet maden. Vi får en lille introduktion til buffet’en som er vegetarisk og det smager alt sammen himmelsk og mætter overraskende godt. Da vi bestiller nr. 2 øl, virker han en smule forlegen, da vi åbenbart tørlægger dem … og det var altså kun anden øl – I swear 
Intensiteten af oplevelserne trætter og kort efter en smule blog skrivning, er det godnat og sov godt — FED DAG
