Dag 10 – fra Uddawalawa til strandene i Tangalle + Patini Beach
Efter en dejlig nattesøvn får vi pakket og kl. 8:30 henter Sachith os – morgenmaden er serveret 
Ægteparret er meget hjerteligt og interesserer sig også for hvor vi kommer fra og vi bytter kontakt oplysninger på FB — vi kommer gerne igen
Vi kører afsted og ligesom igår møder vi mange dyr på vejen – specielt før end vi når frem til en landevej – varaner, en abe og en masse hunde og køer – det er fedt 
Vores næste mål er i omegnen af Tangalle, men vi har ikke reserveret noget overnatningssted, så vi må igang med at google. Et af mine ting, jeg gerne vil se, er et skildpadde sted, hvor man kan følge små udklækkede havskildpadder tilbage i deres rigtige element; havet – mens der er fugle, varaner og andre dyr, der bare ville elske at sætte tænderne/næbbene i sådan en lækkerbidsken — det er meget få udklækkede skildpadder, der når frem til det trygge hav, så det er en stor turist attraktion at sikre bare en til 2 skildpadders liv ved at hjælpe dem frem til vandet
Vi spotter et Skildpaddested og kører derned, men det er lukket – enten pga lavsæsonen eller pga at det er for tidligt på dagen. Her sidder vi så lige og googler, da der kommer en dame hen og spørger hvad vi laver — det er en hollandsk turist, som også har lejet en tuktuk med hendes mand og de har været på østkysten, hvor der var meget stille og nu kigger lidt hernede sydpå. Meget hyggeligt at tale med et andet par og høre ind til deres erfaringer – men vi var enige om, at lavsæsonen ikke var det dårligste tidspunkt at besøge Sri Lanka på, når man ikke gider alt for meget turist halløj … og priserne stiger også støt indtil højsæsonen for alvor starter i december, januar, februar — vi klager heller ikke; 2 hurtige regnskyl på en uge og ca. 30 grader, når man ikke lige er oppe på et bjerg, hvor vi trods alt også havde ca. 24 grader.
Vi bliver enige om at prøve at køre ned til Patini Beach og se om det ku’ noget og DET ku’ det — ganske vist var der ikke køleskab på værelserne; som var megasmukke bungalows – til gengæld var der et fælles køleskab til turisterne og det var godkendt — wauw for en beliggenhed — smuk palmelund direkte ned til havet – dog skulle man lige gå 300 mtr. til højre for at ramme en strand man kunne bade på — ingen problem – den udsigt fra vores veranda er der INTET der topper — wauw – og så for kr. 110,- for en nat – uden morgenmad, men det er bare helt ok — vi er omringede af strand cafëer, så vi dør nok ikke af sult
Aftensmaden skal indtages og Bryan har fundet et sted 100 mtr. nede af vejen – The Lounge – som har rigtig gode anmeldelser og de har hummer på menu kortet. Vi går derhen og der er kun vand ml. vejen og restauranten — der er så et skilt, hvor der står, at man skal ringe med klokken eller skrive en mail til et tlf. nummer og så vil “Piraten” komme. Nedenfor restauranten er der en tømmerflåde og snart kommer der en ung mand på scooter, som hopper ned til os og griber fab i nogle reb – det er åbenbart piraten – og han trækker tømmerflåden hen til os, så vi kan hoppe på og fluks bliver trukket over til restauranten — vi er de eneste gæster, men pludselig er der 5 unge mænd omkring os – klar til at servicere 
Vi får bestilt lidt mad – forret en tun ret, som andre har rost til skyerne og til hovedret havde jeg set frem til en hummer ret, men det er der så ikke sæson for lige nu, så det bliver kæmperejer og noget kartoffelmos – Bryan bestiller blæksprutter på kottou – som viser sig at være en slags grønkål/tanglignende ting.
Forretten smager dejligt, men står ikke helt mål med mine forventninger – min reje ret er ok, men ikke udover det sædvanlige. Bryan er ikke glad – en lidt smagsløs ret, men det ryger ned, da vi også gerne vil være mætte til natten. Priserne er klart for høje ift kvaliteten, men oplevelsen med at være sejlet herover med tømmerflåde koster penge…. så det var så den turist fælde, som vi så meget hader at være vadet direkte ind i … æv …
Heldigvis er overnatningen så billig, at vi ikke surmuler over det, men får en ok nattesøvn – dog lidt rigelig varm pga den manglende A/C og selv i mørke er vores palmelund bare fin 
Nb- Bryan fik også dronen op over Patini Beach – der er lige et par billeder af denne tur med her
Del 11 og 12 – videre fra Patini Beach til Coco Bay, Unawatuna
Efter en lidt halvlun nat, vågnede vi og var egentlig ikke ret vilde med at skulle afsted, men vi havde booket et hotel i Unawatuna til 3 nætter fra idag, så vi måtte nyde vores veranda med en kop kaffe, mens vi nød den helt uovertrufne udsigt over palmelunden og havet, som Bryan pointerede bare fortsatte ca. 10000 km. til Antarktis – mærkelig tanke – men jeg tror vi foretrækker temperaturen her … 
Fejedamen, som fejede sand væk fra stierne og verandaerne, fik de LKR. 5000,- og så var vi klar til at komme afsted. Tuksi havde haft lidt nykker; ville ikke starte og kunne ikke holde sig igang i tomgang, men ca. 15 km. fra næste destination – da vi kørte ind for at tanke – gik den helt i selvsving og ville slet ikke starte igen. Fluks kom der 3-4 mænd og prøvede alt muligt; kiggede tændrør, benzinslange og hvad de ellers kunne finde på, mens de diskuterede … Pludselig lød der en hvæselyd; så var Tuksi ski også punkteret — så blev den løbet igang og vi skyndte os 100 mtr. længere ned ad vejen til et dæk værksted. Den var HELT flad, da vi nåede frem. Slangen var simpelthen smeltet – og de mente, at håndbremsen havde været halvt trukket, fordi bremserne var pænt varme ….
Vi fik skiftet dæk, men Tuksi ville stadig ikke starte. Efter en times roden og regeren, ringede dæk manden efter en mekaniker. Da han kom, havde han munden fuld af khat (en slags sløvende narkotikum – lidt i stil med marihuana); det er en plante, som de tygger og giver røde tænder og spyt. Han fandt langt om længe ud af, at motoren var defekt – og anbefalede os, at kontakte Tuk Tuk Rental og bede om at få byttet den om, da det ellers kunne resultere i flere og større problemer …
Tuksi blev startet og vi skulle så bare nå frem til hotellet; Coco Bay, før end den måtte gå i stå igen. Vi klarede ærterne og vi tjekkede ind – og nu har vi simpelthen vores egen lille pool i forlængelse af vores terrasse med udsigt til stranden – det har vi ikke prøvet før ….
Hernede sydpå er vi kommet op på 30-31 grader, så vi har købt vand hver dag – der er heldigvis supermarkeder eller mini markeder ved næsten hvert gadehjørne, så vi har ikke manglet vand på noget tidspunkt — man skal ikke drikke det, der kommer ud af hanen …
Tuk Tuk Rental svarer, at de ved fremvisning af en kvittering, nok skal godtgøre det vi har betalt – det får vi dog ikke, men prisen for reparationerne var også rørende; vi holdt jo 3-4 mand beskæftiget i et par timer + lidt materiale til snoldede ca. kl. 240,- …
Vi fik en ordentlig regnskylle om eftermiddagen, som fortsatte lidt on and off indtil natten, men vi fik da testet vores pool og den blev godkendt
Aftensmaden blev indtaget på hotellet og det overraskede godtnok positivt – virkelig veltillavet og i rigelige mængder – lidt dyrt, men vi er jo også kommet til et mere turistet område.
Der stod et poolbord i restaurantens lounge område og det kunne vi jo ikke stå for. Egentlig tankevækkende, at man kan synes noget, som man er så dårlig til, alligevel er sjovt … men ja – det var ikke skidegodt; Bryan var den rene haj ved siden af mig .. jaja – man skal jo starte et sted …..
… Næste morgen – søndag – måtte vi sande, at der havde sneget sig mindst en myg herind; Bryan var blevet smagt på et par gange og jeg havde ihvertfald haft den tæt på mit øre nogle gange .. *grrr — Her køber man sig fattig i myggespray og creme og så har de ikke engang den anstændighed at anerkende det arbejde, man har lagt i det, men gnasker bare lystigt løs – møgdyr ….
Lækker morgenmad blev serveret og endelig kom kaffen i en lind strøm. Tuk Tuk Rental skrev, at de beklagede bøvlet og ville sende en erstatnings tuk tuk ned til os; den ville ankomme ca. kl. 13 idag – det må siges at være både god og hurtig service. Vi kunne dog godt lige nå at gå en lille tur; Bryan havde fundet en fin juicebar i nærheden, der så hyggelig ud ..han glemte bare at se efter den nøjagtige placering, så vi gik op ad en stejl skråning lige ved siden af hotellet. Nu var der ihvertfald også 32 grader og fuld sol – SHIT vi svedte tran, men mit ben/knæ klarede den, men det er små skridt – jeg vil ikke belaste det unødvendigt. Da vi kom op, lå der en lidt halvkedelig helligdom deroppe, så det virkede lidt omsonst at bruge de kræfter, da vi så bare vendte om igen … En varan krydrede dog nedstigningen — de går og roder i jorden efter lækkerier; specielt de steder, hvor havskildpadderne lægger deres æg, er de meget aktive. Derfor er der frivillige, der sidder og beskytter æggene …
Tilbage på hotellet er vores erstatnings tuk tuk ankommet og den unge mand bliver lidt bekymret, da han regnede med at skulle køre den hele vejen tilbage til Negombo — men den kan jo heldigvis løbes igang
Så kan vi komme ud at se os omkring igen og vi kører en tur ud til Galle Fort med fyrtårn – et meget besøgt sted og når vi nu er så tæt på, må vi da også ha’ den oplevelse med …
Her kommer der så pludselig souvenir butikker og caféer, juiceboder, restauranter i massevis .. og det er også flot og historisk. Der har åbenbart også været hollændere tilstede ved tilblivelsen af civilisationen hernede – det kom lidt bag på mig, da jeg troede det udelukkende hávde været en engelsk koloni — det skal jeg da lige ha’ læst lidt op på.
Hjemme igen må vi lige igen i poolen og nyde at det er vores helt egen pool, hvor der dog hele tiden bliver holdt øje med nedfaldne blade osv — så kommer der fluks en smilende ung mand og samler det op 
Igen aftensmad på hotellet — der er sgi dømt afslapning 
