Næsten 10 timers søvn kan få livsviljen til at blomstre igen – så er der overskud til at opleve. Vi har selv taget Gevalia instant kaffe med hjemmefra. Kaffe er en prioritering, når man ved, at det er umuligt at opdrive ordentlig kaffe hernede og vi må bare indrømme, at vi aldrig bliver te drikkere, selvom det er Sri Lanka’s største eksport vare. Men morgenmad, bestående af frisk frugt, lækker omelet og lidt brød/pandekager, er den rigtige start på dagen. De er mestre i, at servicere deres gæster her på Athulya Villas; og når vi – som sidst – igen er de eneste gæster og får al deres opmærksomhed, føler man sig virkelig forkælet.
Vejret er heldigvis fint, så vi beslutter os for en gåtur ned i dalen, hvor vi har kunnet høre, at mennesker bor; hører musik, reparerer deres biler osv – ikke til gene for os. Der går en sti ned fra vejen, hvor vi lige skal hoppe over et vandløb. Videre op ad en skrænt og ind igennem nogens have – de var næsten klar til at invitere os på frokost – smilende vist de os vejen videre. Længere fremme vist nogle kvinder os længere frem og opad. Der lå huse / hytter af forskellig kvalitet, skønhed og holdbarhed, som til gengæld lå både afsides og svært tilgængeligt.
Stierne blev både stejlere og mindre vedligeholdt, men vi blev ved med at få vist, at vi skulle fortsætte opad – til sidst endte vi i en te mark allerøverst. Så enten var kommunikationen røget sig en tur eller også var de alligevel ikke helt så vilde med nysgerrige turister. Det var blevet lidt varmt og vi havde ikke mere vand, så vi måtte bare se at komme tilbage ad den vej, som vi var kommet. En kvinde vinkede os dog ligefrem ind til sin hytte, hvor vi skulle se hendes kyllinger/høns – mon hun syntes vi lignede nogen, der ville købe en ? :). Vi kom ned og havde da fået god motion.
Efter at ha’ sundet os lidt hjemme i hybelen og fået lidt vand, gik vi en tur til den anden side. Ikke langt væk vinkede et ældre ægtepar os hen med ordene “Tempel” og pegede nedad. Vores tro på mennesker var åbenbart stadig intakt og med følgeskab af 2 venlige hunde, fandt vi templet, som viste sig at være en perle med den smukkeste udsigt over bjergene.
Sorte skyer truede og kom hurtigt tættere på, så vi fik benen på nakken hjemad igen. Aftensmaden blev bestilt og så kunne vi nyde lidt tid på terrassen med at skrive lidt.
Der ventede mig en sød overraskelse;Bryan og tjenerne havde hængt et lille fødselsdagsbanner op og min husbond havde haft balloner med hjemmefra og en god flaske rødvin; jeg er da en heldig pamjulefis.
Aftensmaden var virkelig lækker – igen – og i dag fik jeg min passions margarita. Det er en hel frisk frugt, der bliver brugt – det er bare lækkert. Afslutningevist ventede vi på den urtete, som vi begge var blevet glade for — og lidt efter kom de simpelthen alle; chefen, 2 tjenere og kokken og sang fødselsdagssang – bærende på en fin kage. Det var kun 1,5 time siden, de fandt ud af, at jeg havde haft fødselsdag, så det gav da våde øjne — så søde de er 🙂
