Nattesøvnen har været lidt så som så; det var pænt varmt, så vi overvejede at tænde a/c’en, men så vænner man sig jo ikke til varmen… 

Op til morgenmaden – det bedste er nu frugten; starfruit, papaya, ananas og vandmelon og en Spicy omelet – så er vi klar. 

Vi beslutter os for at køre de ca. 12 km, der er ind til Kandy – der er ikke så meget andet lige i nærheden, som vi føler for — dog husker vi også, hvor kaotisk trafikken er der og hvor meget sort udstødning busserne udleder. Noget skal vi ha’ dagen til at gå med – selvom det i bund og grund primært er selve Athulya, der for os er attraktionen. 

Man kan godt se, at der er kommet meget vand fra oven, men det forsvinder alligevel ret hurtigt fra vejene – dog kan man se på nogle skrænter, at jorden har flyttet sig lidt, så det skal man lige være opmærksom på. Men trafikken spidser forventeligt lidt til ind mod Kandy, men glider på den der anarkistiske måde, hvor alle kører ind og ud og ved siden af og på tværs – men alle kommer frem. Vi finder en parkeringsplads ved søen og ved at springe for livet et par gange ´, finder vi frem til et marked under tag. Shit et gedemarked – selvom der ikke var nogen geder, så var der højtråbende sælgere – kød som bare hang i kroge og krager, der havde taget plads, så den enten ku’ ta’ en luns eller vende numsen til. Fisk, der lå på gulvet – uden is – og ja; det var ikke appetitfremmende. Markedet var i flere etager, men i tekstil afdelingen blev sælgerne nærgående og så måtte The Jensens ud derfra. 

Regnen tog til – fortovene var fyldt med paraplyer og ikke alle var lige gode til at håndtere dem, så vi blev pænt våde – også selvom vi lige havde købt en også. Vi fandt et shopping center, der lå ret centralt, men bortset fra et toiletbesøg og lidt tørvejr, havde de ikke noget, der fristede. 

Vi er bare bedst til naturoplevelser .. og måske lige en rutschebanetur ;-). 

Afsted i Tuksi igen og så brød h…… løs på vejene; på en 2 spors vej, kunne der mindst være 4 køretøjer ved siden af hinanden – i én stor pærevælling – men busserne ved, at tuk tuk’s er til at flytte med, så de har forkørselsret. Bryan kører som en indfødt, men er også en anelse rystet, da vi endelig kommer væk fra kaosset – og jeg er sikker på, at vi har mistet 5 gode leveår efter at ha’ indåndet 3 kg tungmetaller – fy for s… :((.  

Hos en lillebitte “købmand” køber vi 3 x 1,5 tlf. vand, 2 små poser chips og 4 bananer – for i alt kr. 12,- .. det kan man da ikke blive sur over.  Men så er det også hjem og få bestilt aftensmad og skrive lidt om dagens oplevelser.