Som afsluttende bemærkning på aftensmaden her på Liyyas, så var den skuffende – nærmest ingen smag eller krydderier,  halvkoldt og tør kylling – vi havde godtnok høje forventninger og da han spurgte, blev jeg/vi jo nødt til at svare, så håbet er, at de opper sig i dag. 

Vi vågner efter 8 timers søgn – perfekt – kl. 7:00 .. og får morgenmad, som er lidt bedre end frygtet efter i går. 

Sigirya hedder målet i dag og vi laver lidt stræk og bøj – i tankerne – for der er mange trappetrin der skal forceres, Håbet er også antallet af turister er begrænset – dog er det jo Sri Lanka’s nr. 1 seværdighed. Vi kører ca. 30 km. Og det går som smurt  og parkeringspladsen er dejlig tom – på nær nogle til tuk’s og et par biler. Pludselig kommer der et par aber og den ene hopper ind i en til til, hvilket straks spottes af ejeren – jeg filmer det – og han spurter derhen og ryster til tuk’en, hvorefter aben skynder sig at hoppe ud .. sjovt – men kun sålænge det går ud over andre end os ;).   De er møgfrække, så man skal ikke friste dem med spiselige ting – det kan koste et bid. 

Billetten koster 70 dollars pr snude – DYRT !!   Herefter turen gennem haven op til indgangen hvor trapperne starter – og der skal fokuseres, da trinene er smalle. Der prustes og stønnes lidt, men ikke mere end alle andre, så snart er vi på plateauet, hvor de vilde trapper på siden af bjerget starter. Jeg lider lidt af højdeskræk, så der fokuseres endnu mere KUN på hvert trappetrin nu – jeg tror det hjælper lidt, at jeg lige har været i Heide Park – og stille og roligt når vi toppen. FEDT – men Bryans skjorte og min t-shirt afslører, at vi har det varmt .. og det er endda kun ca. 25 grader og overskyet/lidt blæsende – perfekt :). Føj hvis det havde været 30 grader med fuld sol !!!  

Efter opstigning følger nedstigning og en afstikker ind i en hule, hvor der er freskoer fra ca. år 500 – vildt, at de stadig er synlige efter 1500 år. 

Vi kommer ned i god behold og er lidt stolte af, at vores form ikke er helt så håbløs, som andre vi så, der nærmest kravlede opad, men en guide til at holde dem i hånden. 

Vores tuksi havde også haft besøg af en frækkert; der var fodspor på sæderne, men der var ikke noget, de kunne rende med, så den der ler sidst …. ;-P. 

Vi tog en smukkere rute på vej hjem og fandt en natur vandresti, der lå på vejen (som Bryan var blevet gjort opmærksom på af chatgpt. Her startede ruten i 2 dunkle små bygninger, hvor der hang små flagermus ned fra loftet – dog sov dog ikke alle, så Bry havde set nok, da der var fløjet 2 tæt forbi os ;-P.

Herefter gik vi alene ad en afmærket sti – der skulle bo mange dyrearter inde i vildnisset, men mest kendt er de små nataber med store øjne, men dem kunne vi jo ikke møde. 

Da vi nu var blevet pænt sultne – morgenmaden var forlænget fordøjet – holdt vi ind og delte en kottu med kylling; en slags ruskumsnusk – så havde vi i det mindste en smule i maven, hvis aftensmaden igen var noget hø. 

Hjemme ved vores “hus” blev vi taget imod af vores lille vuffer; den er så sød, men vi kan ikke få lov at røre den. Dog søger den vores selskab og lagde sig til at sove på vores terrasse. Den er generet af lopper og har også lidt hudproblemer — men vi skal videre i morgen, så det går ikke at blive for involveret :’(. ….