Aftensmaden på dag 2 var heldigvis noget bedre, men det, at man ikke kan regne med samme kvalitet ved hvert måltid er ikke helt godt … 

Jeg kunne ikke lade være med at spørge om, hotellet sørgedes for at fodre på de hunde, der trods alt også fungerede som vagthunde hvis der skulle komme aber el.lign ind på matriklen, men han mente kun, at køkkenpersonalet smed lidt rester til dem og ellers var det tit gæsterne, der gav dem lidt … De vil kunne læse i vores anmeldelse, at vi vægter at de tager ansvar for at passe på de dyr, der bor/færdes indenfor deres mure. 

Afgang kl. 9:45 og kursen sat til Girithale – tæt på Pollonaruwa, hvor vi skal ind og se et stort område med ruiner fra det 10-12. Århundrede, hvor byen bl.a. husede et tempel, hvori Buddha’s hjørnetand blev opbevaret indtil den kongelige residens blev ændret til Kandy, hvor de så byggede et nyt tempel til tanden. 

Vi så flere skilte på vejen, som advarede om, at der kunne være elefanter, så vi holdt skarpt øje, men ingen held :/ Fremme ved Hotel Agbo, blev vi indlogeret på et første sals værelse med en fed udsigt over søen. 

Så snart vi havde sat bagagen af, kørte vi mod Pollonaruwa. Skyerne så lidt truende ud og netop, da vi havde købt billetter /30 dollars pr snude, så åbnede himlen sig. Vi tøffede lidt rundt på museet, men det stod ned i stænger – selv aberne udenfor havde søgt ly under udhænget udenfor. Jeg fik kontakt med et par nysgerrige eksemplarer og de blev helt forskrækkede, da de så min ansigt bag telefonen (jeg filmede jo) – de er søde, når de ikke lige udtænker røverkup ;-P. 

Vi blev lidt overraskede over, at man faktisk kører rundt inde på det antikke område, men åbenbart breder ruinerne sig over 20 km2, så selv i Tuk tuk skal man regne med ca. 3 timer for at nå det hele. 

Det regner stadig og vi har kun en bette paraply, så vi skiftes lidt, men bliver begge våde — til trods for det, giver vi ikke efter for sælgerne, der ellers har gode kort på hånden i det vejr. Bry kan ikke døje at blive forfulgt af sælgere, så det er lidt en sport for ham, at få dem til at gi op – uden, at han bliver ubehagelig 😜

Kronen på værket kommer til sidst; et helt utroligt smukt udsmykket tempel – naturligvis kun ruinerne – som i 2015 er blevet overdækket for at forhale forvitringen af vind og vejr – helt utrolige detaljer, men man kan google Pollonaruwa’s historie. Ligesom Sigirya er Pollonaruwa del af UNESCO’s verdensarv.

Umiddelbart har vi nu krydset de – for os – vigtigste kultur oplevelser af, men der er jo altid plads til de små, mindre kendte små perler, som vi tilfældigvis kommer forbi på turen østpå ;). Det går videre imorgen, da vi gerne vil gemme muligheden for lidt længerevarende ophold, når vi kommer lidt tættere på afrejse 🙂