Her får vi simpelthen god, skoldhed kaffe – ganske vist instant, men det er så meget bedre end lunken tjære ;-). En rigtig god omelet og lækker daal, sambal og kokosbrød (rottu) – virkelig god, velsmagende morgenmad. De ville så gerne ha’ at vi blev der en nat mere og hvis køleskabet havde været der, så havde vi helt klart gjort det, men omvendt, så begynder dagene også at svinde —- lidt for hurtigt; endelig er vi nået derhen, hvor man kan nyde bare at kigge ud i horisonten og slappe af … det har taget tid … 

Vi pakker sammen og det er VARMT – uv indekset skulle nærme sig 11 i dag, så solcremen er påført, så det er med at komme afsted og få lidt vind i håret. 

Afstanden i dag er kun på sølle 12 km – fra Whisky Point og ned til Arugam Bay, som er berømt indenfor surfer verdenen – vi er spændte på om bølgerne så bliver vildere og højere — det er ihvertfald fascinerende at kigge på, for jeg har godt set, hvordan de bølger kan kaste rundt med en velvoksen mand — tak men nej tak herfra 😜 

Vi når hurtigt frem til Podbay – vores næste overnatning 🙂 Lidt overraskede over at vi er de eneste gæster her – det er en turistby, men her er så godt som ingen turister :/ Dog er vi pt også i slutningen af deres højsæson; snart starter deres regnsæson her på østkysten, men lige nu er der fuld sol og 34-35 grader

Hytten vi får, har dårlig a/c og ingen køleskab, så de henter fluks et køleskab og får os indlogeret i en anden hytte – meget bedre 🙂 Bry hopper i bølgen blå og jeg vurderer ikke bølgerne til at ville mig det godt, så jeg holder øje og faktisk forsvinder han et par gange – shit de er vilde de bølger, men han hygger sig gevaldigt med at blive kastet rundt

Vores største udfordring nu, er at finde et sted, hvor vi kan få lidt aftensmad – mange restauranter har lukket, så det bliver spændende …. 

Vi går en tur henad hovedgaden i Arugam og pludselig føles det som om, at jeg har skovlet en bunke sand op — det var skumring, så det var først, da Bryan er ved at dø af grin, at jeg får en grim fornemmelse – det er ikke sand, men en kokasse, som jeg har fået op i min sandal og godt ind imellem tæerne – ÆV 😫 Vi går tilbage til Podbay – dvs. jeg halter og har sikkert et mærkeligt ansigtsudtryk, men tilbage igen får sandalen en ordentlig skyller og fødderne en gedigen sæbevask. Så kan vi trisse ud i byen igen – med klip klapper denne gang – og der bliver holdt ekstra godt øje …

Vi hopper ind på The Wave og får en gang Nasi Goreng – det er et sikkert valg og det ender med at være helt fint. I morgen går det videre; vi måtte lige ha’ en snak om, om vi var klar til at vinke farvel til havet og det blev et ja; Arugam er sikkert fin, når der er gang i den og der er mange turister … men nu virker det lidt som en spøgelsesby. Der vinder Papermoon altså meget mht beliggenheden og her var det kun et plus, at der ikke var ret mange andre end os, men det var heller ikke en hel by, der var gået i stå 😉