—- det sidste for denne gang … 

Morgenmadsbuffet’en er fuldstændig overdådig – her er alt, hvad man ville kunne få lyst til – og vi undrer os lidt over mængden og kigger rundt – hvis der er 16 gæster, så er det vist det – MEN pludselig vælter det ind med japanere … Nogle nationaliteter har det med, at være mindre hensynsfulde / udvise mindre pli end andre og ja … så kan I tænker jer til resten. 

Den 100 mtr lange pool trækker ret meget; det er en speciel oplevelse, at kunne svømme 100 mtr uden at skulle vende en eneste gang – crazy …. 

5 minutter før end seneste check-ud til, forlader vi slukørede det fede resort og kører mod Negombo, hvor vi vil afslutte vores tur på Hotel Limeshine – hvor vi også startede. Det ligger kun ca. 2,5 km fra lufthavnen og har gratis lufthavnstransport. 

Vi tager også afsked med Tuksi og Bryan får ros; der er ingen skader/mangler og der jo egentlig ret flot efter 18 dage på farten i Sri Lanka’s til tider fuldstændig vanvittige trafikkaos.  

Egentlig var planen, at vi ville skrive lidt fakta om Sri Lanka, men de kan jo egentlig bare googles — men igen; Sri Lanka’s største aktiv er menneskene; hjælpsomme og glade for turister (ihvertfald de fleste og mest udenfor byerne) – de er overvejende buddhister/hindu. Og naturen; dyrene og lydene er unikke. Desuden har de studeret plantemedicin og tror på det holistiske menneskesyn; krop og sjæl hører sammen – det er også blevet til min livsfilosofi.  

Byerne har jeg/vi ikke så meget ros til; de er beskidte, larmende og fuld af udstødningsgasser, så dem skal man bare igennem. 

Vil vi gøre det igen … tja 😛

Tak for denne gang og tusind tak til jer, der syntes, at vores beretning havde bare en flig af underholdningsværdi 😛