Dag 10

Det har været skyfrit og dermed har vi fået drejet nakkerne af led om aftenen, hvor vi har kigget efter stjerner (efter, at jeg har jordet Bry i “Hitster” ;P (en musikquiz der involverer Spotify). Derved bliver det også lidt sent, før end man hopper i “seng”.

Denne plads vrimler med firben, som vi elsker at kigge på, grine af (når de jagter hinanden) og gi’ stemmer og navne; kongen på vores plads hedder Freddy og han har – som den første nogensinde – taget imod lidt håndfodring af en melon 😮 Han vil altid være min favorit øgle 😀 Vi får taget afsked og vender snuden mod syd; Cecina har en lækker strand – en megalækker campingplads, omend meget jordet/støvet og temperaturerne ser ud til at være lidt lavere end her midt i landet.

Ca. 100 km. senere arriverer vi på Camping Molino a Fuogo og jeg kan allerede fra indgangen dufte de underskønne pinjetræer, som danner et bælte mellem campingpladsen og stranden – elsker den duft !!!! Vi får stillet pavillon op og Bry ser en anelse misfornøjet ud og husker nu, at pladsen også havde et minus; ingen græs eller grus, men mørk støvet sand :/ Jeg er bare henrykt over, at være på en megahyggelig, skyggefuld og strandnær plads, som har både restaurant, minishop og bar – man kan faktisk bare køre hertil og nyde ferien. Her er også fine hytter i flere versioner .. ja, jeg ku’ godt, når man ikke længere er så fleksibel og kan krænge sig ud af en bildør 😉 Bare cyklerne er med, så er der dømt ferie 😉

Der er en sti fra pladsen gennem den dejlige, blandede natur ned til stranden, hvor vi når at få svømmehud ml. tæerne før aftensmads tid. Her er også en masse fuglelyde og efter anbefaling fra min bror, har jeg installeret en app; Merlin … , som kan identificere fugle vha enten lyde eller billede. Her er overraskende mange – for os – lidt mere eksotiske fugle; europæisk bee-eater, turtelduer, short-toed treecreeper og en masse nattergale – dertil naturligvis også firben, men de virker lidt mere sky end på Camping Romita…

Dag 11

Kaffe og vores sædvanlige morgentoast får os i gear – på trods af lidt værkende knogler pga en for hårdt pumpet madras i Tessi 😏 Batterierne er ladet, badet er klaret og så er det udover stepperne .. og det bliver turen, hvor jeg må trække “nej, tak – aldrig i livet” kortet et par gange 😂 Vi er knapt kommet væk for de større veje, før end vi befinder os på en grusvej. Bry er som sædvanlig 100% tillidsfuld; hvor ruten fører hen, der SKAL vi ned ad …. INDTIl vi efter at være kørt gennem en kornmark..her kigger han pludselig meget intenst på sin tlf og proklamerer; “Vi kan ikke komme videre”. Jeg går hen til ham og kigger skråt ned ad noget, der engang har været en sti .. men vi skal ha’ pontoner på, for at komme over de brede å nedenfor og de fulgte ikke med købet af vore el-cykler 😝 Vi har mødt nogle heste med ryttere på vej herind og jeg tænker, at han har sat ruten forkert; istedet for cykel har han valgt “til hest” ..*heheh…

Vi må tilbage til starten af grusvejen og det går galt et par gange mere; én igennem en gårdsplads, hvor et skilt advarer om, at det er privat og at der står en stor, sur hund klar til at sende os tilbage hvor vi kom fra .. med lidt flere skrammer og tandsæt i anklerne 🤣😬

Utroligt nok lykkes det os, at finde tilbage til civilisationen på asfalterede veje og de sidste 5-6 km. op til vores mål er belagt med stigninger, som burde være forbudte. Den sidste 1,1 km. forcerede vi 110 højdemeter – her kom pulsen op og cyklerne beviste deres værd; det var klart den stejleste stigning på vores ferie og det siger alligevel noget. På toppen genbesøgte vi en af vores yndlingssteder; en lillebitte café/bar nedenfor kirken – og vi havde virkelig fortjent en iskold øl. Sidste gang vi besøgte stedet, blev verdenssituationen vendt blandt 4-5 ældre italienske mænd, der spillede kort. Nu sad der kun én, MEN inden der var gået 15 minutter kom kammeraterne til 😀 Igen blev der diskuteret og de var ikke 100% enige udfra tonefaldet at dømme .. nøøøøj, det var hyggeligt 😀

Tilbage på pladsen gik vi så småt igang med at forberede os på, at køre videre næste dag. Den primære grund er, at der i deres strømbokse, ikke er ampere nok til at holde Tessi kølet ned om natten og da det ellers er en bilfra plads, må man ikke må forlade pladsen med bil medmindre, det er ankomst eller afgang … og Tessi bruger ca. 15-14 % hver nat til afkøling.

Dag 12

Vi forsøger at tørre / rengøre pavillonen mest muligt og begiver os afsted mod Lucca, hvor vi har fundet en bynær plads, hvilket er første gang på ferien. Efter smukke udsigter langs kysten, når vi frem lige over middag. Det var ved at gå i vasken, da de kun ville sælge os en skyggefri plads, men det lykkedes heldigvis .. Agriturismo Ai Linchi er en dejlig plads og vi fik skænket et glas velkomst vin i deres have 😀

Varmen sniger sig ind på os og iflg. vejrudsigten bliver det kun varmere; idag ca. 32 grader og da det ikke er ret fedt at cykle i den slags temperaturer, har vi lidt travlt.

Samme eftermiddag cykler vi ind til Lucca – små 5 km. – og parkerer de 2-hjulede, så vi bedre kan komme omkring i midtbyen/på gågaden. Det er en meget hyggelig by; knap så overrendt og uoverskuelig som Firence og Siena. At vi vælger at sætte os på et pizzaria, hvor børn får lov at løbe rundt ml. bordene, er lige ved at blive for meget og vi tænker, at forældre er blevet bange for at bede børnene om, at vise helt alm. hensyn i offentligheden og det ender med at den mindste kommer til skade .. helt forudsigeligt og synd for den bette :/

Lucca er rykket op i vores anseelse og pladsen er virkelig fin og hyggelig. Om et par år er de små træer vokset og vil gi’ lidt mere skygge …

Dag 13

Vi drister os til at cykle en bette tur omend det allerede er varmt og vind er der ikke meget af. Turen har ca. 690 højdemeter, men er en af de smukkeste vi har været på – det kan anbefales, selvom jeg må gi’ fortabt på en stejl stigning, der bare bliver ved PÅ GRUSVEJ !!! Selv på vej ned, var jeg ved at skride og så bliver jeg lidt olm; én gang asfalt eksem på en ferie må være nok ….

Der bliver efterladt et spor af dansk sved langs de 45 km. vi får kørt – specielt på den sidste lange, seje stigning på 6 km. op til en lille bitte by; Fondagno — i 34 graders varme 🥵 Turen tager 3,5 time og ja, det lyder som 2 skildpadder på tur, men grusvejene kostede os nok også det meste af en time…

Aften menuen består af kolde delikatesser fra den nærmeste Famiglia – lækkert og nemt 🙂

Dag 14

Igen står den på nedpakning – varmen gør, at vi ikke vil komme til at cykle mere her, så vi suser nordpå. Bry finder en overnatning i omegnen af Bolzano – i St. Pauls – så vi heller ikke skal igang med at stille op på en campingplads i 35-36 graders varme.

Vi får et værelse med balkon … som kun lige rummer 2 stole, men vi skal heller ikke bøvle med at snakke sammen, da balkonen næsten rækker udover en meget befærdet vej *hehehe … Efter den erkendelse går vi en tur op i den lille by, St. Pauls og den overrasker positivt – virkelig hyggelig. Vi finder en hyggelig Gasthof; Paulser Hof, hvor vi får noget virkelig lækker pasta – lidt dyrt, men virkelig delikat.

Dag 15

Der er dømt hedebølge over hele Europa, så der er ingen mulighed for at undgå varmen. Vi ved, hvad det betyder og så er der atter afgang mod nord. Efter mange overvejelser og afvejninger, vælger vi at booke et værelse på Holiday Inn Express i Erlangen. Det viser sig at være en meget fin beslutning – ganske vist uden terasse / balkon, men med dejlig aircondition og måske vi kan se en fodboldkamp i aften 🙂

Aftensmaden indtages på en lille kinesisk restaurant; “Mei”, som kun ligger 500 mtr. fra hotellet og sikken lækker mad, vi får ; pænt stærkt, men virkelig lækker og Mei er smilende, sød og interesseret … endnu en anbefaling, hvis nogen skulle forvilde sig til Erlangen. Byen ville vi gerne se mere af, men det må blive en anden gang.

Morgenmaden er inkluderet på hotellet .. og det er ikke nogen kulinarisk oplevelse, men den er der …

850 km.’s tysk motorvej venter forude og vi render ind i et par kø’er – specielt før Elbtunnel – ikke overraskende, men efter 10 timer inkl. 3 ladestop x 9 min + 2 x 15 min (vi startede med 1/2 opladet batteri) ankom vi i Åparken .. wuuhuuuu 😀 At sove i sin egen seng overgår alligevel både Tessi og hotelsenge ..
Heldigvis har vi lige en lille uges ferie endnu, hvor vi kan få vasket tøj, ryddet op og akklimatiseret os .. og sørme om ikke også sommeren har indtaget DK 😁😁

Tekst: Birgitte
Billedtekst: Bryan