Påskeferien 2010 - Alsace  -  Del 1 - Del 2

Flere og større billeder i Galleriet  -  tilbage til Forsiden
   

Lørdag d. 17/4-2010

Alle billeder kan klikkes store
Forsinket Påskeferie i Alsace

Så oprandt den STORE dag, som vi alle har glædet os til .. dog nok én uden sammenligning i særdeleshed; Farmand; fredag eftermiddag skulle der pakkes til den vores første campingferie i Alsace. Der er blevet holdt skarpt øje med temperaturerne, da de er retningsgivende for, hvor turen skulle ende med at gå hen og de holdt sig fint på ca. 20 grader om dagen og ca. 3-5 grader om natten her i Alsace, hvor vi hele vinteren har indstillet os på - og forberedt os på - at turen skulle gå hen. Og sådan blev det; kl. 3:45 lørdag morgen ringede vækkeurene og som altid, når der er udsigt til ferie, nærmest sprang ungerne ud af sengene .. lidt anderledes trægt gik det nok for undertegnede; det var godtnok tidligt, men vi var blevet enige om, at ta' turen ud i ét stræk pga de lave nattemperaturer på vej derned og det ville være lidt træls, at skulle stille det store, nye, lækre tunneltelt op for én nat og i vore 2 pop-up telte ville vi ikke kunne installere vores petroleumsovn, så 1006 km. skulle vi tilbagelægge den dag.

Afsted det gik, efter en solid gang morgenmad, og både bil, tagboks og trailer; camp-let, hvor vi har taget camp-let teltet ud, så der kunne blive plads til det nye telt, STÆNGER (ikke at forglemme !), vores nye edder-smarte lille porta-potti til nat-tisningen, 35 ltr. petroleum (DENNE gang skulle vi ikke nyde noget af, at løbe tør for at bruge det halve af ferien på at lede efter det i butikkerne; Tjekkiet og Østrig er helt umulige fandt vi ud af sidste år), samt bord, stole m.v.

En by i det sydtyske     

Ungerne i højt humør undervejs

Turen derneda' gik rigtig fint; trafikken var ikke for tæt, kun 2 mindre vejarbejder på den tyske motorvej, som ikke forårsagede kø og ungerne klarede det rigtig fint. Så efter 12 timer og bare en "smule" jammer fra passagersædet (min ischias var som forventet IKKE ret samarbejdsvillig på trods af div. gymnastikøvelser på alle de 6 rastepladser vi pausede på) ankom vi til Bassemberg; ca. 40 km. sydvest for Strasbourg, mellem nogle dejlige, bløde, grønne Vogesere. Vi forlod et DK, hvor det knapt var begyndt at blive grønt og blev her mødt med det dejligste forår i alle farver; blomster overalt, lysegrønt græs og træer, der har den der ufatteligt smukke humørøgende grønne farve. Klokken var dog blevet 18, så det skulle gå lidt tjept med at få teltet op (som selvfølgelig så valgte at være lidt genstridigt) og efterfølgende få lavet noget aftensmad. Natten blev dog en lidt blandet oplevelse, da petroleumsvarmeren valgte at sætte ud op til flere gange og jeg vågnede ved at ligge og ryste af kulde og blive lidt panisk efter at få børnene dækket ordentlig til; omend vi alle lå i gode soveposer og så ellers vralte ud og få tændt varmeren igen *øv Næste morgen rasede jeg lidt, da jeg først troede, at det var husbonden, der ville spare på petroleumen ved at slukke den hen på natten; dog meldte den en fejl og den var ikke til at finde ud af betydningen af, indtil Bryan kom i tanker om, at det kunne være den fejl, der ville opstå hvis ilten begyndte at slippe op (vi havde jo ligesom lukket og lynet alle ventilationsnet og åbninger til), så det var jo egentlig ret betryggende, at den stædigt blev ved med at lukke ned !!

Frankfurts Skyline     

Endelig i Alsace :)
   
   
  Søndag d. 18/4-2010
Nå, men vi vågnede første dag op til en skyfri himmel, stille vejr og de smukkeste omgivelser og vi beyndte allerede at spejde op i "bjergene" efter potentielle vandreruter; omend alle mine gymnastiske øvelser på rastepladserne havde gjort mine muskler en anelse ømme. Dog kunne vi ikke slippe udenom en tur i svømmehallen, der ligger lige ved siden af vores campingplads og ovenikøbet er gratis for denne plads' gæster og så kunne vi jo også slå 2 fluer med ét smæk; et bad og en gennemgribende opvarmning efter en meget kold nat :-)

Vandretur     

På plads

 
Vores campingplads skulle naturligvis først kigges ordentlig efter inden vi skulle ud at vandre; en meget grøn plads med dejlige, høje hække for at skabe lidt hygge og privatliv. En blandet plads med enkelte fastliggere (som ikke har gjort meget ud af det ydre), samt en del hytter og "pagoder" (kraftige, permanente telte, som er kvadratiske med spidse tag; mere specielle end kønne) og ca. 90 standpladser. Faciliteterne er fine; specielt er jeg glad for at de er opvarmede - det er pænt og rent; ikke prangende overhovedet og toiletterne selvfølgelig uden bræt, men der er, hvad der skal være undtagen komfurer, hvilket vi også har vænnet os til kun er en selvfølge i DK og vel også i Tyskland de fleste steder.
Efter frokost skulle vi ud at kigge os omkring på gåben. Vi fandt en vej opad, hvor vejskiltet antydede noget med en vandresti; "Promenad de ... " og ganske rigtigt; snart var der beskrivelser af 3-5 ruter af forskellig længde, hvor vi valgte den midterste, som skulle ta' ca. 1,5 time. Den førte forbi en kirkegård, hvorfra der var en rigtig flot udsigt over Ville, som nærmest er sammensmeltet med Bassemberg. Caroline var meget optaget af alle de Jesus på korset, som vi har set nogle stykker af og selvfølgelig specielt på kirkegården her -- syntes godtnok det var synd, hvilket vi jo kun kunne gi' hende ret i !! Vi syntes alle det var en fin vandretur, som nok blev på ca. 12 km. i alt og endte tilbage i Bassemberg, hvor vi kom forbi en hyggelig restaurant, hvor den kendte Alsace ret; Tarte Flambée også kunne testes. Selvom vi var lidt trætte efter vandreturen blev vi alligevel enige om at ned til Ville for at kigge efter en restaurant, for man skal vel ikke ta' den første og bedste !! Efter at være gået yderligere 2-3 km. ned gennem Ville måtte vi indse, at alle restauranterne havde lukket (jeg vidste jo også godt, at franskmænd går sent ud at spiser og det gælder så altså også her i Alsace), så vi endte med at gå hele vejen tilbage for at spise på den restaurant, der kun ligger ca. 500 mtr. fra campingpladsen. Meget hyggelig restaurant; L'Auberge du Giessen, hvor der var en volière med kanariefugle og andre finker lige bag ved vores bord, så jeg holdt øje med Bryan, der jo er allergisk overfor ihvertfald undulater, men det gik fint. Dog skulle vi vente pænt længe på vore pizzaer (som vi bestilte til ungerne) og de 2 tarte flambée til os voksne (for det skal man jo ha' prøvet når man er i Alsace). 

Teltet set fra en bjergside     

Et velfortjent hvil :)     

Kokken/indehaveren kunne man høre var tysk af oprindelse; der var lidt "scheisse" i køkkenet, når maden havde fået lidt rigeligt med farve. Pizzaerne skulle vise sig at være de bedste vi har fået i Frankrig indtil nu; godt med mozzarella og fyld var der også mere af end i et sædvanligt fransk køkken. Bryan og jeg var dog en smule misfornøjede med Tarte Flambée; en meget tynd pandekage med noget, der smager som Pikant ost, drysset med skinkestrimler *hmm
Vinen var dog nam nam (tror det var en Gewürztraminer med en go', krydret smag). Da dagen var omme endte vi med at have gået 17 km., så nu skulle der soves.

Militærkirkegård ved Ville     

 

Lille kapel på kirkegården i Ville   

Flotte gravsteder

Mulle foran "et eller andet"   

Flot fransk hus
 

 

 

 

Mandag d. 19/4-2010  

Mandag havde vi besluttet os for at køre op til Haute Koenigsberg; en meget højt liggende gammel borg og derefter til Montagne des Singes (abe-bjerget) som lå ikke meget mere end 5-6 km. derfra. Desværre havde jeg det ad h- til ... resultatet af en stressende (én af de mange af slagsen på det seneste) sidste uge på arb., hvor jeg åbenbart har drukket for lidt vand, samt lidt overanstrengelse fra vandreturen, så jeg måtte melde pas til besøget af borgen, da jeg simpelthen var ved at dejse om af svimmelhed og kvalme. Familien fik dog taget nogle billeder, så dem må jeg så nøjes med at kigge på.

Haute Koenigsberg   

Haute Koenigsberg
   
Abe bjerget skulle heldigvis ikke forceres via trapper, så det gik lige med lidt stædighed og en masse vand og det var da også en oplevelse at gå mellem de søde og meget menneskevante aber, som bare sad og ventede på at blive fodret med pop-corn og blive taget billeder af.
   
Derudover blev det mest til afslapning og sopning i bækken midt på campingpladsen (Le Giessen), da jeg ikke var mange sure sild værd.

Ren råhygge for dem under 40 :)

   
  Tirsdag d. 20/4-2010
Tirsdag gik det heldigvis meget bedre, så det må havde været væskemangel jeg fejlede mandag .. det er der jo heldigvis en kur imod, så tirsdag blev dagen, hvor vin-ruten skulle indtages. Første stop til "degustation" (smagsprøver) var i Hippolyte; én rigtig hyggelig, smuk lille by og vi valgte at købe en enkelt flaske Pinot Gris og en Gewürztraminer. Videre gik det mellem utallige vinstokke og maleriske småbyer. Gjorde et længere stop i Ribeauvillé, som er lidt større og rigtig smuk .. dog lidt ærgerligt, at børnene var mere interesseret i forretningerne end bygningerne. Vi kiggede også på den campingplads, der ligger i Ribeauvillé, som vi havde læst om på nettet, hvor det jævnligt hændte, at der kom storke forbi og simpelthen tiggede mad - det kunne vi jo også godt tænke os at opleve, men havde indtil da faktisk ikke set én eneste. Dog var der i byen her 2-3 hustage, hvor der var storkereder med indhold på, så chancen øgedes ! Vi mødte en dansker på denne campingplads, som fortalte, at de rent faktisk kun kom til spisetid for at tigge og klokken var nu ca. 13:30 *æv Maria på knapt 8 og Caroline på 5 fik dog 2 storke i plys og var godt tilfredse med disse søde, vamsede substitutter. Anders var mere interesseret i de mere spiselige fristelser. Herefter kørte vi videre og ind til Katzenthal, hvor en kollega havde nævnt en go' vinbonde, som vi dog ikke havde navnet på. Der var mange vinsteder at vælge imellem og vi valgte meget tilfældigt; Jean-Paul Eckle og blev betjent af en meget sød dame, som velvilligt skænkede små smagsprøver og det var de rene himmerigsmundfulde; vi var begge vilde med Chasselas (som vi ikke havde hørt om tidligere, men som vi sidenhen læste om, er en drue, som er på tilbagegang (desværre) og bliver brugt til at skabe en blandingsvin (selvom det er én drue, der hedder chasselas). Så vi måtte lige ha' lidt med hjem af denne, samt et par flasker Riesling. Vi kunne godt se, at vi ikke ville kunne nå hele vinruten, så vi valgte at køre hjemad via bjergruten og kørte op til Col de Schlucht, som viste sig at være lukket på den anden side, så efter at have rørt ved den sidste sne i ca. 1200 meters højde, måtte vi vende om og køre tilbage til Munster, hvor vi igen spejdede efter storke -- så også 4-5 stykker af slagsen, men desværre kun på hustagene. Vi var så hjemme på campingpladsen ca. kl. 18:30 til aftensmad, som idag skulle bestå af brød og ikke grillmad.

Diverse billeder fra Ribeauville    

Legetøjsbutik i Ribeauville     

Et lille blomsterbed som findes på enhver parkeringsplads

Gårdspladsen hos vores nye favorit vinbonde      

bosiddende i Katzenberg

Udsigt over Munster dalen     

Sneboldkamp mid i forårsvarmen. Her dog i 1200m højde. Col de Schlucht
   
Onsdag d. 21/4-2010  
Onsdag skulle vi igen ud og vandre; denne gang på rød rute - da, da, da dammmmmm -- en tur på ca. 2 timer, som dog sluttede med at blive 3 timer, da der ikke var blevet taget helt højde for en lille pige, der syntes at have ondt i benene allerede efter de første 4 km., samt nogle stier, som ikke var blevet ryddet efter vinterens strabadser - der var ikke taget højde for vandreglade, vintermætte danskere, der hungrede efter naturoplevelser *ss !! Vi var selvklart temmelig brugte, da vi igen landede på campingpladsen efter at have tilbagelagt ikke mindre end 18,5 km. til fods på til tider meget stigende ruter, MEN vi slap ikke for en tur i svømmehallen, hvilket trak den sidste gnist af energi ud af os voksne ... som dog tilsyneladende kun tilførte ungerne energi til at suse rundt og tage tagfat på hele campingpladsen. Vi gik dog alle mere eller mindre samtidigt i seng, da det faldende humør hos os voksne ikke skulle ha' lov at fortsætte til næste dag. *GAAAAAB

Vandretur på rød rute i et af Ville's små bjerge

Nu er det så blevet torsdag og jeg overvejer muligheden af, at den arbejdstelefon jeg har fået med måske ikke duer alligevel; den har ihvertfald ikke ringet en eneste gang og lige nu forsøger jeg at bekæmpe trangen til at ringe og høre hvordan det står til, for dagene her begynder desværre at skrumpe ind, så det er med at nyde hvert øjeblik i dette dejlige vejr, som indtil nu godtnok har været koldt om aftnen og natten, men som i løbet af dagen har været konstant skyfrit op til ml.19-22 grader med en enkelt undtagelse; tirsdag var det lidt overskyet og et par dråber regn faldt der også, men da vi hørte fra vores søde nabo, at der falder slud hjemme i Lunderskov, så er vi godt tilfredse her :-) Jeg har nu siddet i ca. 2 timer og frosset i skyggen for at skrive om vores tur (det skulle da helst nås inden vi vender snuden hjemad igen) og nu påtænker vi at køre ca. 30 km. ind i landet for at besøge Struthof, som fungerede som koncentrationslejr under 2. verdenskrig. Ungerne er blevet forberedte på, at det ikke er et sted, hvor man larmer for meget eller suser rundt og leger, men hvor man viser de døde respekt ved at fordybe sig i alt det forfærdelige, der skete på dette sted -- måske jeg var lidt for beskrivende, for Maria er nu lidt bange for, at hun kommer til at græde når vi kommer dertil ! Vi kan desværre ikke flygte fra kendsgerningerne omend vi gerne ville .. så det bliver helt sikkert et følelsesladet besøg !
 
Videre til Del 2  
Flere og større billeder i Galleriet  -  tilbage til Forsiden  
eXTReMe Tracker