Sommerferie 2010 - Østrig / Italien  -  Del 2

Del 1 Østrig  -   Del 2 Italien
Flere og større billeder i Galleriet  (Billeder ikke klar endnu) -  tilbage til Forsiden
 
Camping Jolly ved Levico søen (nord for Garda søen):

Vi ankom på Camping Jolly ca. kl. 21:30 og blev modtaget af en meget venlig og informativ nat-receptionist og blev straks betaget af pladsens beliggenhed og flotte grønne pladser og vi valgte plads no. 60 som lå i yderrækken af pladsen op til en hæk med store træer som vi mente kunne give skygge om morgenen, så solen ikke ville vække os før end vi alle havde fået vores skønhedssøvn (eller bare for at undgå gnavenhed pga for lidt søvn !). Da det var sent så vi først søen næste morgen og den skuffede ikke; rigtig idyllisk, krystalklar sø med en hel utrolig flot udsigt over dolomitterne, som jeg personligt synes er flottere end alperne på nær dem, der er bebygget næsten op til toppen; det var næsten en følelse af at være kommet hjem, selvom det dog ikke blev Garda søen denne gang. Ca. kl. 9:30 fik vi besøg på pladsen; 3 piger med højt humør gik rundt til pladserne med børn for at fortælle hvad der var på programmet denne dag, så vi følte os meget velkomne. Der var aktiviteter hver dag kl. 10 i et telt på den tilstødende Camping Levico (disse 2 pladser er nærmest bygget sammen, men rent formelt er det alligevel 2 pladser), hvor der var et hold meget søde og ligefremme unge mennesker klar til at underholde børnene. Igen kl. 16 om eftermiddagen var der leg ved og i søen. Om aftnen kl. 20 var der mini-disco ligesom vi var vant til på Camping Weekend ved Garda søen - HERLIGT :-)

Maria fandt endelig en palme :)

Påfugl på pladsen (der er også geder, kaniner og egern)

Levico søens bred - direkte fra campingpladsen

   
For de voksne var der hver morgen kl. 8 og 9 yoga ved søbredden (jeg nåede det dog ikke, da min søvn har stor prioritet !) samt vand-aerobics om eftermiddagen. Temperaturen lå hver dag på ml. 30-32 grader og det var rigeligt; vi var ihvertfald hyppige gæster både i den dejlige sø og i én af de 3 pools, som var overvåget :-) Maria er på denne ferie blevet en habil og meget ivrig dykker, så det gik der rigtig meget tid med :-) Anders fik spillet en masse fodbold med en masse drenge fra alle mulige verdenshjørner (også danskere, da der var andre, der havde fået øjnene op for denne oase !) Caroline hyggede sig med alle aktiviteter og sørme om ikke pladsen også husede dyr; påfugle, geder, kaniner og endda et par søde jordegern; dog var ingen af dem til at komme ind til, så man måtte nøjes med at kigge og stikke lidt godbider ind gennem hegnet. Uha - en dejlig plads :-) :-)
Poolanlægget på Camping Jolly Sanitær bygningen med flotte blomster
Vejen ned tilo vores telt Anders spiller bold, mens pigerne danser
Vinfontænen på pladsen - den var dog i stykker :/ Pigerne klipper og folder papir blomster
Strandløvinden i huset  *GGGGG*  :-D Ungerne med italiensk legetante
 
Flere "tanter" på besøg en "tidlig" morgen  
   
Om fredagen kørte vi ned til GardaLand (vi kunne komme gratis ind siden vi havde vore sæsonkort fra Legoland med :-) ) og der blev vi også positivt overraskede; en rigtig flot forlystelses park, hvor der er blevet gjort noget ud af temaerne og også selve attraktionerne; dog var der lige rigeligt med ventetid ved hver forlystelse og her var temperaturen steget til 36-37 grader. Der var dog lidt fine "pletter" med vand, hvor man kunne få kølet kroppen ned; et "træ" med damp man kunne gå gennem og nogle huller med gejsere, hvor ihvertfald ungerne fik plasket sig godt og grundigt til :-) Der var virkeligt noget til enhver smag og noget mere overraskende end andet, da de desværre ikke havde gjort så meget ud af at forklare forlystelserne på andre sprog end italiensk .. meget fin oplevelse derudover.
Indgangen til Gardaland Oohh den ædle ridder Anders :)
Tøserne "fryser" i det sneklædte Gardaland Udsigt over Gardasøen / Sirmione halvøen
Den store rutchebane som farmand bare MÅTTE prøve Glade køer
 
Forfriskende vandbad i 36 graders varme  
   
På vej hjem ville vi lige kigge ind på Camping Cappucini, for at se om vore campingvenner fra Malta tal skulle være taget herned fra Kroatien og det var de sørme, så det blev en rigtig hyggelig seneftermiddag og fællesspisning, hvor vi naturligvis talte varmt for muligheden for vores campingplads (kunne jo være man kunne friste *ss ) !
Gensyn med vennerne - nu ved Gardasøen :) Flot udsigt fra deres telt Sofie & Anders i det fjerne
   
Så vender vi næsen hjemad;

Mandag tager vi endelig beslutningen om at vende næsen mod nord og får pakket sammen igen igen, så ca. kl. 13 kører vi ud af pladsen og siger på gensyn til Camping Jolly / Levico. Vi stopper for natten på Schurrenhof Camping, som godtnok ligger ude på landet; ungerne fik store øjne, da der var islandske heste over alt og også høns, grise og kaniner, som dog desværre ikke var til camping-gæsternes fornøjelse, så ungerne fik en mindre reprimande, da de gik og fodrede dyrene med frisk græs .. ikke nemt !
Man kan ihvertfald sige, at pladsen var MEGET fredelig og sikkert ikke ret tit fik udenlandske gæster, omend der dog havde forvildet sig både en irlænder og en hollænder dertil foruden os.

Vi kørte hurtigt videre næste formiddag og selvom jeg havde set frem til at komme hjem, måtte vi alligevel lige ha' et stop mere på Campingplads "Am Hohen Hagen" i starten af Harzen, hvor vi fik en velfortjent dukkert i deres meget fine vandland. Herefter rumlede maverne om kap og vi gik ned til byen og fandt et hyggeligt pizzeria, hvor deres terrasse dog desværre var fyldt op, så vi måtte have plads indenfor. Her var der tilbud på "spis hvad du kan for eur.6.99 " så Bryan fik store glade øjne med forventning om ihvertfald at kunne sætte mindst 2 retter til livs. Pizzaerne var dog ret store og kunne så rigeligt stille mavserne tilfredse, men stædigheden fik alligevel Bryan til at bestille en wienerschnitzel, men han måtte dog kapitulere ved de sidste 4-5 fritter og han klagede sig hele vejen hjem, hvilket jeg så også gjorde, men det var så min blære istedet for. Stakkels mand; han havde decideret ondt i maven så han fik ihvertfald noget for pengene.

Det superlækre badeland på Hohen Hagen Det er noget der dur :)
Farmand GLÆDER sig til "All you can eat" Farmand har bittter fortrudt igen - AV mavse
   
Næste morgen var det hurtigt at pakke sammen, da vi havde valgt at overnatte i vore små iglo-telte denne gang så vi kørte afsted så snart Caroline havde fået øjne og kunne "hældes" ud af teltet.
Efter en trafikeret hjemtur på de sidste 525 km. ankom vi i vores egen indkørsel kl. ca. 16 og fik en dejlig velkomst af vore dejlige naboer , der havde været utroligt søde til at passe på vort hus og vandet blomster og endda slået vores græs -- dejligt at være hjemme igen :-)
Morgen udsigt over Harzen (bl.a ...) Lidt af legepladsen på Hohen Hagen
   
Tak for denne gang; på lørdag glæder vi os til bryllup i familien og på mandag kalder pligten igen og det føler vi os også helt klar til efter en rigtig dejlig, oplevelsesrig ferie :-)
   
Del 1 Østrig  -   Del 2 Italien  
Flere og større billeder i Galleriet  (Billeder ikke klar endnu) -  tilbage til Forsiden
 
eXTReMe Tracker