Lige det sædvanlige 🙂

Så blev det endelig farmands føsda 😀
Og hold da fast jeg har været sød det sidste års tid … !!
35 grader idag, og ikke en sky på himlen – DET er mums !
Så skal der grilles et eller andet mums iaften … Uhmmm det
ligger godt i farmands mavse 😉
Tak for alle de SMS hilsener der ER kommet, og dem som
sikkert kommer i løbet af dagen.
Dejligt man ikke er glemt, selvom man er 1800km hjemmefra.
Imorgen kører vi videre op mod Grenoble – vi VIL finde
nogle bjerge vi kan vandre lidt rundt i.
I kan jo se på GPS linket, hvor vi ender henne af.
Nu vil jeg over og have lidt føsda’s frokost – namme nam ! 🙂
Hyg og hey

Så startede ferien og vi suste afsted fredag morgen kl. 5:30. Sent eftermiddag nåede vi Luxembourg og det så så lækkert ud, at vi overvejede at blive der hele ferien. Kørte så alligevel videre til Bourgogne næste dag; ned til en af vore favorit campingpladser; La Grappe d’Or i Meursault v/Beaune; her fornøjede ungerne sig både med firben og vand og vi nåede en lille vandretur ned i den hyggelige by.
Sidste etape tog vi så søndag – på ca. 490 km. – og så landede vi ved 15:30 tiden i Agde. Campingpladsens absolutte hit er at de har private badeværelser på en del pladser; hvoraf vi satte os på én af dem; fint toilet med håndvask og bruseniche; kanon når man har 3 størrelser, der skal bade et par gange om dagen for at få skyllet både klor og saltvand af. Det andet hit er det forholdsvist store vandland — her er ml. 32-35 grader, så det eneste sted, der er til at holde ud af være er i vandet 🙂
Desværre kom der en “lille” streg i regningen søndag; da vi ankom viste det sig, at vore køleskab ikke havde kølet i et stykke tid, så vi fik lov af nogle søde hollændere at få lidt drikkevarer på køl hos dem og det vi ikke kunne spise straks måtte vi smide ud :-/ Vi købte så et 40 ltr’s køleskab mandag, som viste sig ikke at virke .. heldigvis kunne jeg begå mig tilstrækkeligt på fransk til at vi efter en diskussion om det nu virkede eller om det var os, der var nogle fjolser, fik vore penge tilbage. I Brezier købte vi så et mere traditionelt mindre køleskab og det virker 🙂
Agde er en smule skuffende; området her er lidt goldt omend meget turistpræget og der er fladt landskab og vi kan jo godt li’ det lidt kuperede; ja – faktisk helst at bo på en bjergside *ss Dog kiggede vi lidt på den gamle bydel igår og det var faktisk ret hyggeligt, MEN vinderen hedder dog Middelhavet her på stedet; der er ca. 2 km. til stranden fra pladsen her og vandet er gudeskønt. Vi fik dog selskab af lidt fisk, som muntrede sig med at stikke snuden ned i sanden under os og snuppe en muslingeskal og svømme afsted med den — næsten lidt som en hund, der fornøjer sig med en pind *heheh Ungerne var helt solgte og de voksne ligeså 🙂
Lige nu føler jeg mig mest som en runken rosin – totalt udtørret af at ligge i blød i vand det meste af de sidste 2,5 dage, så jeg glæder mig til at få et bad med en masse aftersun bagefter.
Imorgen er det jo Bryans fødselsdag og den skal vi sikkert også tilbringe i Middelhavets dejlige afkølende vand og så må vi se om vi allerede imorgen kører lidt nordpå for at finde en campingplads, der ligger lidt flottere; vi savner vandreturene ud i naturen – en anbefaling fra en franskkyndig kollega gør, at vi nok kører op mod Annecy uden at jeg endnu ved, hvor langt der er derop. Derudover er der ingen faste planer; kun en fast aftale om ikke at køre flere hundrede km. før end turen igen går mod DK.
Mange hilser fra fam. Jensen i det sydfranske 🙂

Nyt på https://www.bbam.dk

Så er det lige før det er lige nu 🙂

Afgang fredag morgen kl 05.30 !!
Vi suser mod Luxemborg for en hurtig overnatning,
lørdag morgen videre mod Meursault i midt Frankrig.
Bliver et par dage, og suser mod destinationen i nærheden
af Agde i det aller sydligste Frankrig – næsten ved Spanien.
Østrig/Kroatien blev fravalgt – primært pga 1m vand i gaderne …
Vi vil selvfølgelig rapportere undervejs, når der er internet
tilgængeligt.
Som noget nyt kan i, i år formodentligt følge os live via vores GPS.
Hop ind på adressen:
Tryk på den røde ballon, og evt “Show Trail”
så vil i live kunne følge vores position på vej sydpå 🙂
Hav en dejlig sommer her i DK osse – det ser jo godt ud !
Mvh The Jensen’s

Ingen campingtur i denne omgang desværre.
Job imorgen til os begge, og vejrudsigten er ikke
god nok til os – vi er vist lidt krævende hvad det angår …
Der er kun Italien der duer 😀
Til gengæld kørte vi en tur til Nørreskoven i Vejle,
og kigge en masse dådyr. De var utroligt tamme i år 🙂
Som i nok kan se på billederne, kom de helt hen og
spiste af hånden, og kunne uden videre klappes og a’es.
Derefter en tur til stranden – altid et hit hos ungerne,
der æææææælsker vandkanten !!
Alt i alt en dejlig dag.
Maria var i LEGOLAND med en veninde, så hun
har vist heller ikke manglet underholdning idag 🙂

Hvor fedt er det så lige …
Hjemme igen fra en dejlig lang ferie, og så kan man
ellers bare lige gå igang med at male den trækasse
der sidder uden på huset !! Sæføli med træbeskyttelse
til 167kr / L – suk suk.
Må håbe der snart kommer nogen med en kold murer kaffe 🙂
Mvh Manden i Huset





Vi har ikke kunnet skrive herinde siden vi kørte fra Prag, da der ikke var WIFI på de næste campingpladser, men sidste torsdag (d.18.4) kørte vi fra vores dejlige campingplads v/Prag (Camping Oase) til Tulln an der Donau i Østrig. Campingpladsen der var også o.k., men omgivelserne var, omend det var pænere end Tjekkiet, stadig lidt kedelige. Men vi fik 3 dejlige dage, hvor vi bl.a. besøgte Wien og smagte den berømte Sacher Torte på Hotel Sacher, som jo har beholdt den oprindelige opskrift som en velbevaret hemmelighed i mange mange år; vi har smagt den nu og ingen vendte det hvide ud af øjnene, så det bliver nok ved den ene gang 😉 Bryan var dog tæt på at vende bunden i vejret da han så regningen *heheheh Vi må dog i det store og hele konstatere, at Wien ikke kan hamle op med Prag, som klart vinder i charme og stemning.

I mandags kørte vi så videre – ca. 600 km. – op til Camping Romantischer Strasse lidt nordvestligt for Nürnberg. Der blev vi noget benovede over at der findes en campingplads SÅ langt fra alt, hvad der kan kaldes by .. og vores trang til petroleum/lampeolie til vores varmeovn var ved at nå desperate højder, men på trods af at Bryan næsten gik glip af aftensmaden for at lede efter en petroleum, lykkedes det ikke og vi fik endnu en meget kold nat, hvor undertegnede kæmpede en brav kamp for at få børnene til at ta’ trøjer og tæpper over sig :-/ Derudover var der på denne campingplads den “facilitet” at børnene skulle kante sig over til legepladsen via en meget snæver sti, som grænsede op til en strømfyldt bæk .. hvilket var nok til at give mig et halvt hjertestop !!! At Caroline senere stod og skreg på denne sti satte min fantasi yderligere i sving, dog stod hun heldigvis stadig på stien og ikke i bækken og var meget bange; havde set en slange (nok nærmest en lille snog) på stien !! Vi var virkelig ét med naturen .. også måske lidt mere end vi brød os om, så på trods af maleriske omgivelser kørte vi videre til vores yndlingsplads i Soltau; Südsee Camp 🙂

Så var der lutter smil, forventninger og glade børn .. her var den dejligste legeplads med meget børnevenlig kunstig sø med strandsand og det bedste; et ægte vandland med wild-water rutschebane — BARE KANON !! Endelig lykkedes det at finde noget at putte i vores petroleumsovn, så de 2 nætter i Soltau var den rene tropeferie .. indtil imorges hvor der kun var 10 grader og så pakkede vi !! Efter 14 dage glædede vi os alle til at komme hjem og holdt også kun et hurtigt handlestop i Harrislee og så ellers hjem og hilse på Lillemås (vores kat) og få pakket alle vore ting ud igen !!

Vi har haft en dejlig ferie med det bedste vejr man kunne få indenfor en radius af 1000 km. men glæder os til at høste den forhåbentligt øgede tålmodighed/tolerance med hinanden som vi alle har måttet udvise på vores campingferie, samt taknemligheden for at have lidt mere end de kun godt 4 m2 til rådighed end vores camplet har haft til os de sidste 14 dage 🙂

Flere billeder kommer senere 🙂