Lemgo – anden del af Sommer v. Mosel 2018
Det var et “på gensyn” til Camping Landal Sonnenberg v. Leiwen og Mosel floden og vi kørte afsted i 2 biler mod det nordligere Lemgo, som Bryan havde fået sat på turplanen. Vort mål var Campingpark Lemgo, som ligger ved A2 og det kørte bare deruda’ selvom A1 havde vist bisser på vej nedad, var det noget bedre opad og A2 var den rene svir. Ca. 400 km. blev tilbagelagt og vi var noget skeptiske, da campingpladsen var lidt svær at forestille sig skulle ligge midt i byen, men jo – den var god nok – og den overraskede meget positivt. Da vi fandt pladsen blev vi mødt af en meget sød dame i receptionen; vi var lutter smil, da vi kørte frem til den plads som vi havde set os ud, da vi blev vist rundt. Vi var lidt bekymrede for bilstøj o.lign. men der var overraskende stille. Der var mange fastliggere på pladsen, så vi blev holdt øje med men ikke nedstirret — vi var allerede solgte.
Læs mere