Del 8 – Dresden

Fra Murinsel til Dresden er der små 600 km. og via app’en til betaling af maut i Østrig (og andre lande) drøner vi igennem betalings bås’ene og risikere ikke at få en bøde (som vi gjorde sidste år, forbi Bryan ikke ville klæbe vignetten helt ind på ruden af bilen; kun en snip, så den var lettere at fjerne igen 😏). Vi har ellers ikke set motorveje siden vi forlod Kroatien, men nu skal vi bare hurtigt fra A til B – dog render vi ind i et par uheld, som Tessie spotter og vi må lige af og på et par gange, men det er at foretrække fremfor kø i flere timer.

Vi booker en overnatning tæt på centrum af Dresden og ankommer uden problemer omkring kl.19:30. I baggården, hvor vi parkerer bilen, kan vi se, at det er en mindre virksomhed, der håndterer solceller … tilfældighed ?? Lidt vildt at finde en – ovenikøbet meget imødekommende, talende – herre, som går – næsten – lige så højt op i bæredygtighed, som Bryan. Jeg tør slet ikke tænke på, hvad det kunne ende med, hvis de kunne ha’ talt sammen 😂 Faktum er dog, at værten ikke er HELT vildt god til engelsk – omend han prøver det bedste han kan – og Bryan er bedre til at forstå tysk, end til at tale det — men fed oplevelse alligevel 🙂

Efter et velfortjent koldt glas hvidvin, begiver vi os ud i byen; det er jo sommer solhverv, så der er længe lyst. Google maps gelejder os ind til en bro, som åbenbarer den vildeste udsigt ind til de smukkeste bygninger, jeg længe har set. På broen står en mand og spiller virkelig dejligt på saxofon (en af mine yndlings instrumenter) og ja – vi får begge en smule våde øjne.

For enden af broen starter turen; navnene på bygningerne kan googles, men intet kan forberede én på stemningen og følelsen af, at stå herinde og mærke byen og historien – omend bl.a. Frauenkirche blev jævnet med jorden i 2. verdenskrig, men genopbygget fuldstændig – lige ved siden af Elben. Vi er heldige, at tyskland i disse øjeblikke spiller i EM og byen dermed er så tom for mennesker, som det er muligt – samtidigt med at vi får skumringstiden og dermed det mest fantastiske lys henover den ene vilde, store, smukke bygning efter den næste – selv nu, når jeg skriver om det, kan jeg blive helt rørt !! Denne by skal SÅ meget opleves …

Det begynder dog at blive mørkt og vi har endnu ikke fået aftensmad – faktisk heller ikke frokost eller morgenmad – kun nogle skaldede nødder, så vi må tilbage. Vi cykler ind mod vores logi – som bestemt må ligge i byens veganer/latinerkvarter, da mange spisesteder kun laver vegansk mad — MEN vi skal ha’ det hele ;-P Skråt overfor “vores” lejlighed, ligger Erbil’s kebab joint – som endda viser fodbold. Her bestiller vi Kumpir (en tyrkisk opskrift på en bagt kartoffel med smør/smeltet ost overdænget med salat/løg/dressing og hhv. kebab eller for mit vedkommende falafel – det er f…. god mad *MUMS) og vi ser 2. halvleg af fodbold. Vi fordøjer maden/oplevelsen på altanen en times tid før end vore øjne ikke længere vil holdes åbne – fantastisk aften.

Egentlig var planen, at vi ville lade bilen stå om formiddagen – som vi havde fået lov til – for at begive os ind i byen, men vi havde jo fået den ultimative oplevelse om aftenen inden, så det ville nærmest kun blive et antiklimaks med mange flere mennesker, så vi pakkede sammen og dampede af mod nord – men det er SÅ meget et “på gensyn” til Dresden – så smuk og samtidig hyggelig, intim by – det har August den stærke (den mest driftige af Sachsens kurfyrster og arkitekt af byen) gjort fortrinligt !!