Del 5 – Plitvicka Naturpark, Kroatien

Ca. 370 km. fra vores fine plads i Bosnien til Camping Borje, Plitvicka bød på smuk, smuk, natur – stadig med mange tomme huse; enten halvfærdige, forladte nybyggede huse, der ikke nåede at blive nogens hjem, før end drømmen sluttede – eller ødelagte stenhuse, der engang havde været nogens hjem – alt for mange, så man blev næsten lidt bedrøvet over alle disse skæbner, som krigen har forvandlet til håbløshed og sorg 🙁 Vi når at gruble lidt over, hvorfor de mange, mange tønderland af udyrket land, ikke bliver kultiveret, så de kan få indtægt ind via landbrug. Vi finder dog ud af – ved simpel logik og hjernevirksomhed – at grunden hedder “sten” – jorden er så stenet, at landbrug ikke er en mulighed. Efter at ha’ kørt flere kilometre, ændrer det sig heldigvis stille og roligt og der begynder at dukke marker op, som er plovet – men Bosnien har altså mange m2, men dybest set kan de kun få noget ud af en brøkdel. Når man sidder i bilen og bare kigger ud, bliver der tænkt mange tanker om det landskab, man kører forbi … – her er primitive landsbrugsmaskiner, men dyrene har plads og lukkes ikke inde i store, indelukkede stalde – kun med afkast for øje uden tanke for dyrevelfærd – så jeg tænker, at de ikke skal ha’ så travlt med at optimere.

Vi kom op over 1000 mtr’s højde på et af de utallige bjergpas, vi passerede og temperaturen dalede i takt med højden. Efter 5 timers kørsel når vi frem til destinationen; Camping Borje – en åben, kuperet plads, hvor de mest plane naturligvis allerede er optagede, men efterhånden er vi vant til at ha’ slagside til enten den ene eller anden side. Aftensmaden fik vi jo tidligt på hotellet, hvor vi stod og ladede og vi vidste, at vi skulle ud at vandre i naturparken, så Tessie blev gjort natklar og så var det godnat 🙂

D. 17.9. og vi er så klar til at erobre naturparken – der er ca. 16 km. derhen fra campingpladsen, så vi kører i bil derhen. Parkeringspladsen er skovveje, der er asfalteret og der er MANGE biler. Langt om længe når vi hen til billet lugen – eur. 40,- for én person + eur. 7,50 for parkering. Det første stykke blev vi kørt i en hummer (bilen) lignende 3 delt bus. Da vi blev lukket ud begyndte de ca. 9 km., som vi havde bestemt os for at gå; rute H. Efter et par kilometer syntes vi måske, at oplevelsen var lidt overvurderet, men så tog det fart – vandfaldene startede og de blev bare større og større og vildere og vildere – som et dacapo sluttede turen med et vandfald med et megahøjt fald — jamen I må se billederne – og det er kun en brøkdel af dem, vi fik taget …

Efter 12 km. på gåben; op og ned – og en lille bådtur, der sejlede os en lille del af ruten – var vi mættede af en fantastisk oplevelse og havde en anelse ømme fødder. Der var rigtig mange nationaliteter på ruten – meget fremtrædende var asiaterne, hvoraf nogen ikke havde den “der skal være plads til alle” mentalitet, som kan udfordre ens tolerance en anelse 😉
Flad efter oplevelsen og de mange skridt i benene, blev det hurtigt Ole Lukøje tid igen — 🙂