Sommer 2024 – Del 9 – Cottbus og endelig Stettin

Vi har ikke megatravlt, da der kun er ca. 350 km. fra Dresden til Stettin – omend Bryans tandsmerter har taget til, så har han jo først tandlægetid i Stettin på tirsdag kl. 14. Bilen trænger til en vitaminindsprøjtning – og vel egentlig også efterhånden en vask – og Cottbus skulle iflg. google også være værd at besøge. Igen lykkes det at finde en gratis lader – denne gang i forbindelse med et sygehus/klinik i et parkeringshus. Så kan Tessie lade, mens vi går ud og kigger på byen og får en lille frokost (det er en sjælden fornøjelse).

Imponerende hvad man får for $ i sån en Vietnam joint 🙂 Jeg bestilte and Ja jo – men da ikke en hel and 😂😂

Vi finder et vietnamesisk spisested med gode anmeldelser og vi bliver ikke skuffede – de er effektive og maden er lækker; endelig får jeg mine elskede kæmperejer og Bryan får noget stegt and med nudler. Efterhånden har han dog så ondt at det er ved at blive en pine at spise 😥

Pænt kedelig midtby ifht hvad vi ellers har oplevet 🙂 Men de har i hvert fald ÉN ting vi ikke har set før – en decideret Tupperware butik 😀 Så har man ski da set det med 😎


Midtbyen er hyggelig, men ikke overdreven – DOG har de et apotek, hvor jeg får fyldt creme reserverne op og jeg køber noget melantolin – noget i spray form, som man kan pifte lidt i munden af før sengetid og nogle få i pilleform; jeg vil gerne ha’ lidt hjælp til de nætter, hvor søvnen afbrydes i flere timer – men helst med så naturlige virkemidler som muligt. Man kan dog ikke få det uden recept i DK, så nu vover jeg pelsen – det er dog bestemt ikke noget, jeg vil bruge hver nat, da kroppen helst stadig selv skal kunne producere det — men jeg ELSKER min nattesøvn !!! Bryan får panodiler og ibuprofener – der går nogen til, når man har tandpine 😬
På vej tilbage til bilen er vi dog enige om, at vi ikke ligefrem vil anbefale et besøg i Cottbus; den er da hyggelig, men man får ikke nogen ud-af-kroppen-oplevelse – men vi havde tiden og vi fik både mad og strøm – alt er godt 😉

Undervejs mod Polen er vi igen lige et smut omkring moderskibet efter elektroner 🙂 Verdens største ladepark pt – 20 lynladere + 500 stk alm 11kw ladere, som tilmed er gratis … 😲
Vi er et smut omkring lobbyen. Det er ikke noget der er værd at bruge tid på … Der er toiletter og en halvllusket medarbejder i stål, men så er det også det …

Turen fortsætter mod Stettin og vi booker en lejlighed – denne gang lidt udenfor centrum, da der var lidt rigelig larm i den sidste, centrale lejlighed vi boede i i starten af juni. Lejligheden ligger på 8. sal og lige overfor ligger Lidl, så det er da nemt, hvis vi skulle få brug for at handle 😉 Der er altan og fungerende stort TV, så nu kan vi også se EM, når Danmark skal spille tirsdag aften — så vi booker den simpelthen for en nat mere. Så faktisk stopper ferien her; når tandlægebesøget er overstået. Lejligheden koster den svimlende sum af kr. 380,- pr. nat og indeholder endda en vaskemaskine, så vi kan få vasket noget af alt vores snavsetøj. Udsigten fra 8. sal fejler ikke noget, selvom den ikke er over noget dejligt vand.

Det sidste måltid … 😨 … inden tandrødderne igen skal mishandles. Det viste sig at være betændelse i tandkødet, under en tidligere rodbehandlet tand – av for s… det blev renset – lagt medicin ind i tandkødet – en penicillin kur, så efter en lille time samt en regning på hele 10 euro er jeg ude af døren igen 🤑

Vi takker af for nu – og jeg tror godt, at jeg kan afsløre, at vi aldrig har haft mere brug for at skrive om en ferie end denne, som endte med at blive en roadtrip med utallige oplevelser. De sydligste lande har budt på gratis ladere, så alt er muligt; en el-bil er INGEN hindring for at køre langt og vi har indtil nu brugt for ca. kr. 2200,- i strøm til bilen og kørt ca. 5000 km. (mangler lige de sidste små 600 km. hjem til Lunderskov). Det kunne vi ikke ha’ gjort i en diesel bil.
Kroatien, Slovenien og Dresden er vi helt sikkert ikke færdige med, men det bliver en anden gang 🙂
God sommer til alle og pas godt på jer selv i varmen 😀

Sådan ser 5585km ud på et kort – det ser i grunden ikke ud af meget 😃 2498kr i brændstof + en god slat i diverse vejafgifter. 24 dage på farten – 8 nætter i diverse lejligheder – resten af nætterne blev spenderet i bilen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *