The Jensens’ Sommerferie 2013 i Tyskland, Luxembourg og Holland
d. 6.7. stod vi op kl. 5:30 – for tidligt eftersom vi om fredagen bare ikke kunne blive færdig med alle de gøremål, der skal overstås, før end man med god samvittighed kan efterlade hus og katte for ca. 14 dage. Inden afgang har der været en laaang periode med rigtig meget arbejde i alle afskygninger – specielt for Bryans vedkommende, så vi har ikke haft tid til at gøre os så mange overvejelser som normalt; dog var vi tidligere på året allesammen blevet enige om, at vi ikke orkede at køre så langt i år, så vi har trykket mange tommelfingre for at vejret til sidst ikke alligevel ville forpurre denne ene beslutning, som så alligevel ville få os ned syd for alperne (og uha, vi kan godt li’ de hersens alper; de er altså bare SÅ fine 😉 ). Vi har dog brugt en enkelt fredag eftermiddag på at kigge på de forskellige campingpladser; specielt i Sauerland, hvor Willingen i særdeleshed fik tiltrukket min opmærksomhed og Bryan, der med sin mor har været på Schlager-fest tur herned (for at se og høre Helene Fischer) var ikke sen til at tilskynde det valg 😉 (sikkert med en slags forhåbning om, at Helena Fischer måske ville slå et slag forbi igen *tsk tsk tsk ). Derefter var planen at suse til Luxembourg eller rettere på den tyske side af Sauer floden, hvor der ligger en rigtig fin plads; der er mange fine ting at kigge på i Luxembourg foruden en natur, der endda kan byde på lidt klippelandskab; det smager jo lidt af alper 😉
[shashin type=”photo” id=”2506,2507″ size=”medium” columns=”2″ order=”user” position=”center”]
Med en Pad til hver af ungerne, var det en ren fryd at køre afsted. SIM kort fra Aldi gav fri internet hele vejen gennem Tyskland – skønt 🙂
Læs mere