Hvor fedt er det så lige …
Hjemme igen fra en dejlig lang ferie, og så kan man
ellers bare lige gå igang med at male den trækasse
der sidder uden på huset !! Sæføli med træbeskyttelse
til 167kr / L – suk suk.
Må håbe der snart kommer nogen med en kold murer kaffe 🙂
Mvh Manden i Huset





Vi har ikke kunnet skrive herinde siden vi kørte fra Prag, da der ikke var WIFI på de næste campingpladser, men sidste torsdag (d.18.4) kørte vi fra vores dejlige campingplads v/Prag (Camping Oase) til Tulln an der Donau i Østrig. Campingpladsen der var også o.k., men omgivelserne var, omend det var pænere end Tjekkiet, stadig lidt kedelige. Men vi fik 3 dejlige dage, hvor vi bl.a. besøgte Wien og smagte den berømte Sacher Torte på Hotel Sacher, som jo har beholdt den oprindelige opskrift som en velbevaret hemmelighed i mange mange år; vi har smagt den nu og ingen vendte det hvide ud af øjnene, så det bliver nok ved den ene gang 😉 Bryan var dog tæt på at vende bunden i vejret da han så regningen *heheheh Vi må dog i det store og hele konstatere, at Wien ikke kan hamle op med Prag, som klart vinder i charme og stemning.

I mandags kørte vi så videre – ca. 600 km. – op til Camping Romantischer Strasse lidt nordvestligt for Nürnberg. Der blev vi noget benovede over at der findes en campingplads SÅ langt fra alt, hvad der kan kaldes by .. og vores trang til petroleum/lampeolie til vores varmeovn var ved at nå desperate højder, men på trods af at Bryan næsten gik glip af aftensmaden for at lede efter en petroleum, lykkedes det ikke og vi fik endnu en meget kold nat, hvor undertegnede kæmpede en brav kamp for at få børnene til at ta’ trøjer og tæpper over sig :-/ Derudover var der på denne campingplads den “facilitet” at børnene skulle kante sig over til legepladsen via en meget snæver sti, som grænsede op til en strømfyldt bæk .. hvilket var nok til at give mig et halvt hjertestop !!! At Caroline senere stod og skreg på denne sti satte min fantasi yderligere i sving, dog stod hun heldigvis stadig på stien og ikke i bækken og var meget bange; havde set en slange (nok nærmest en lille snog) på stien !! Vi var virkelig ét med naturen .. også måske lidt mere end vi brød os om, så på trods af maleriske omgivelser kørte vi videre til vores yndlingsplads i Soltau; Südsee Camp 🙂

Så var der lutter smil, forventninger og glade børn .. her var den dejligste legeplads med meget børnevenlig kunstig sø med strandsand og det bedste; et ægte vandland med wild-water rutschebane — BARE KANON !! Endelig lykkedes det at finde noget at putte i vores petroleumsovn, så de 2 nætter i Soltau var den rene tropeferie .. indtil imorges hvor der kun var 10 grader og så pakkede vi !! Efter 14 dage glædede vi os alle til at komme hjem og holdt også kun et hurtigt handlestop i Harrislee og så ellers hjem og hilse på Lillemås (vores kat) og få pakket alle vore ting ud igen !!

Vi har haft en dejlig ferie med det bedste vejr man kunne få indenfor en radius af 1000 km. men glæder os til at høste den forhåbentligt øgede tålmodighed/tolerance med hinanden som vi alle har måttet udvise på vores campingferie, samt taknemligheden for at have lidt mere end de kun godt 4 m2 til rådighed end vores camplet har haft til os de sidste 14 dage 🙂

Flere billeder kommer senere 🙂

En hurtig melding – vi er nu i Wien.
Har vaeret derinde idag og kigge lidt paa centrum.
Flot, men ikke saa spaendende som Prag …
Soendag suser vi videre til Tyskland, hvor vi holder
ind lidt vest for Nurnberg.
Saa maa vi se om der er internet der 🙂
Hygge folkens – er paa offentlig computer.

Mvh The Jensen’s


Lidt flere billeder 🙂
Ikke mange – men lidt har osse ret.

Anders og Maria har igen hygget sig med deres tyske venner – Caroline har været en anelse utidig; er stadig møgforkølet og vågner måske også lidt for tidligt :-/ Igår – påskesøndag – ringede Bryan efter Påskeharen, der øjensynligt ikke var klar over hvor vi befandt os og SÅ skete der noget – den lagde lidt påskeæg rundt på pladsen som også morede de andre gæster lidt og så var der dømt hygge 🙂 Eftflg. var Maria igen (for vi havde én gang været i det indendørs badebassin) blevet spurgt af Katarina fra Oberhausen om hun ikke ville med ind og bade, dampet med i svømmebassinet, så alle havde rig mulighed for at blive trætte .. tidligere havde vi både spillet bordtennis og familie-minigolf 🙂 Alt i alt en rigtig hyggelig dag !!

Idag 2. påskedag var vi igen i Prag for at kigge nærmere på et tip fra ejerne af sitet; www.altomcamping.dk, som vi var så heldige at møde her på pladsen; endnu et lækkert billigt marked, men der var nu intet der fristede — dog lå det så tæt på centrum at vi igen lod os friste til en dejlig vandretur gennem det påskepyntede centrum — hold da op hvor Prag da bare har alt omend Caroline syntes vi skulle tage tilbage til Italien (som hun mener vi p.t. befinder os i *hehehe ) ! Her tilbage på campingpladsen har Bryan nu fået tilberedt en skøøn campingmiddag; lækker dampet fisk på en grøntsagsbund med frisk basilikum som vi fik foræret af nyfundne campingvenner 🙂 Nu venter vi bare på maden og
vejret er iøvrigt stadig dejligt; 22 grader og skyfrit 🙂

Flere billeder på Picasa

SÅ blev det endelig campingtid igen og husbonden har brugt rigtig meget tid på at finde ud af hvor vejret var bedst; indtil 2-3 dage før afgang blev planerne ændret fra Luxembourg / Paris til Prag og evt. Ungarn (Balaton) og det har vist sig at være en go’ beslutning.

Efter ca. 920 km. og mere end én øm bag ankom vi til Camping Oase ca. 15 km. fra Prag og vi har nu efter 3 dage kun haft dejligt vejr; skyfrit op til 24 grader – dog er formiddagen en anelse kølig.

Fredag tog vi turen ind til Prag med en Metro (kørte lidt tættere på i bil og parkerede ved en Metro station; Opatov og det er jo en oplevelse i sig selv at køre i Metro med 3 børn. Prag er altid et besøg værd og vi fandt denne gang Karlsbroen lidt hurtigere. Derefter gik vi op til Slottet og det lykkedes os at komme ind i Slotskirken og kigge — imponerende bygningsværk. Børnene var – ikke overraskende – lidt utålmodige efter at komme hjem og prøve det indendørs svømmebasin på campingpladsen så vi tog hjem igen ved 15 tiden — dog var turen i Metroen hjemad endnu mere grænseoverskridende end ud; vi måtte stå som sild i en tønde og jeg må indrømme at klaustrofobien samt de menneskelige dufte var lige rigeligt for min smag. Svømmebassinet viste sig at være lige så gennemtænkt som resten af faciliteterne på campingpladsen 🙂

Lørdag besøgte vi det gule marked hvor vi fik gjort nogle rigtig gode køb; 2 rigtig flotte prinsessekjoler og 4 seje nederdele for i alt ca. 400,- — dog spillede Bryan medfødte evne til at prutte om priser nok en væsentlig rolle for prisen 😉 Vi fik igen lidt lækkert at spise til frokost til igen meget rimelige priser. Mht drikkevarer så havde de nogle rigtig gode øl; Staropramen og Kozel tåler enhver sammenligning med de mere kendte mærker. Deres rødvin kan også drikkes 🙂

Idag; Påskesøndag holder vi en fridag på campingpladsen, hvor Anders og Maria har fundet nogle søde tyske venner som de spiller bold og finder frøer med – det er bare SÅ hyggeligt .. og så kan jeg jo få tid til at skrive lidt her på computeren 🙂
Rigtig Go’ Påske 🙂