Del 3 – Panorama tur fra Kroatien til Montenegro (Kotor)

Færgeturen tog ca. 1 time og herfra var målet Kotor (det østlige svar på Como). Vi havde heldigvis fået nok strøm på Tessie til at vi kunne nyde den helt utroligt smukke tur langs kysten – og vi kom forbi Dubrovnik (hvor Anders er den eneste af familien, der har været) og de fleste er nok bekendt med, at der er flere scener fra Game of Thrones, der er filmet her – og den er med på Unesco’s verdensarvs liste. Vi ville gerne ind og kigge på byen, men den fortjener mere end et fortravlet besøg, så vi kører forbi, men nyder udsigten til den gamle by oppe fra vejen.

Der er mange wauuw udsigter til mega lækre strande og hyggelige byer på vejen, men vi nøjes med at tage lidt halvdårlige billeder, som vi må slette igen pga kvaliteten. Lige efter at vi har passeret grænsen, må vi lige ind og lade i Portonovi. Laderen er i en parkeringskælder under et hotel/resort og er ikke skiltet helt vildt, men vi finder den og den viser sig at være gratis 😍 Lige udenfor ligger lystbådehavnen, men det ligner mere mini Monaco – her ligger monster store yachter og dyre spisesteder – ikke noget for en Jensen – men vi har brug for taletidskort med internet, da det er f…..g dyrt at bruge sit eget mobilnet uden for EU; kr. 75,-pr. MB !! Vi får købt kortet i en tobaksforretning og drikker en lille øl på et af de dyre restauranter (dog mest for at komme på deres toilet !!) og på vej tilbage overser jeg en lille (3 cm. trappe) og styrter som en sæk kartofler. Heldigvis får jeg kun hudafskrabninger og et knæk på selvtilliden, men knæene har lige fået et lille slag.

Nå – men på den næste lille færgetur mod Kotor får vi booket en lejlighed til omkring kr. 750,- for 2 overnatninger. Turen fra færgen og hen til lejligheden gør mig dog 10 år ældre – hold nu fast nogle snævre gader og pludselig står en bus foran os – næse mod næse – men Bryan tænker ikke så meget over det og bakker lidt tilbage – katastrofe afværget, men det var ikke sjove ca. 8 km. og det blev f…. ikke sjovere, da vi skulle dreje op mod lejligheden — are you f….. kidding me – 22% stigning krydret med ca. 2,3 mtr bred vej (Tessie er ca. 2 mtr.) jeg stoppede bare med at trække vejret – men vi kom op – og langt om længe fandt vi også huset og en venlig herre, der lukkede os ind. Lækker terrasse med den fedeste udsigt over bugten – og endda lidt underholdning, ved et hus længere nede, med unge mennesker, der råbte ad hinanden og en masse hunde, der gøede.

Efter en dejlig nattesøvn og et par kopper kaffe, slår vi korsets tegn for vores bryst, før end vi tager cyklerne og går ned ad den bjergskråning vi bor på – som det højst beliggende hus 😮 Kotor er kendt for at være Balkans svar på Como’s skønne promenade langs vandet og det kan vi nu bekræfte – her er virkelig smukt; stenhuse – blomster (nerier og bouganvillaer er nogle af de mest fremtrædende). Første mål er at finde en cykelsmed; Bryans bremser lyder som om klodserne er slidt helt ned. Cykelsmeden bliver fundet og kyndigt får han skiftet klodserne og vi får begge nye pedaler – materialerne er nok samme pris som i DK, men arbejdslønnen er så godt som gratis; 10 euro for en god times arbejde, hvor han dog også lige skulle fortælle os lidt om dejlige steder, vi burde besøge og naturligvis snakke om de dygtige cykelryttere, som DK er så heldige at ha’ fostret.

Bagefter går vi ned til havnepromenaden og får en kold øl, hvor ejeren viser sig at ha’ boet i Norge OG kortvarigt i Århus – jeg tænker, at han måske er tyrker, der dog foretrækker klimaet hernede. Faktisk minder denne del af Montenegro lidt om Norge, hvor de bruger færgeruter for at afkorte afstandene fra a til b. Tilbage til det rigtig interessante; deres smukke, historiske bymidte, der er omkranset af en bymur. Det er selvfølgelig også her, at alle krydstogt turisterne er at finde – igen; perfekt at være her et par uger før end højsæsonen sætter ind, for der er rigeligt med mennesker her allerede. Snævre gyder med souvenirbutikker, caféer, restauranter. Trapper, som fører op til et højt liggende udsigtpunkt på en borg, må forceres – dog stoppes vi af et skilt et stykke oppe, hvor der kræves eur. 15,- pr. snude, hvis man vil længere op – det var lidt hampert, så vi dampede nedad igen. Men virkelig smukt – og naturligvis også på Unesco’s verdensarvsliste – meget forjent.

Der bor kun ca. 620.000 mennesker i Montenegro og det var i 2006, at de ved en folkeafstemning med 55,5 % blev skilt fra Serbien. De er venlige og gæstfri og virker meget stolte af deres land. Priserne på mad og drikke er lidt lavere end eks. i Kroatien; de er endnu ikke kommet med i EU, men er med i puljen af lande, der – alt andet lige – står til at blive optaget i overskuelig fremtid. Vi er i syv sind, om vi skal spørge om vi kan blive en nat mere, men faktisk fortjener Montenegro et separat, længere besøg på et senere tidspunkt – evt. med fly – og det tager lang tid at komme fra a til b pga de meget smalle, halvdårlige veje, så vi bliver enige om at pakke sammen og drage afsted efter de 2 overnatninger med den fedeste udsigt. Bryan har nævnt, at Bosnien ikke vil være en omvej til vort næste mål; nationalparken Plitvice i Kroatien, så han finder en fin campingplads ned til en flod i nærheden af Mostar – den plotter vi i gps’en og kører tidligt afsted – primært for at undgå for meget modkørende trafik mod færgen 😉