En forlænget week-end i Alghero på Sardinien 🙂
Bryan fandt for halvanden måned et par billige billetter hos Ryan Air og vi syntes ærligt talt, der var helt uhyggeligt velfortjent at forære os selv den lille voksentur her i midten af sept. inden det også i Italien bliver køligere. Farmor er igen vores redningsplanke; klar til babysitning, for vi har gispet lidt efter både luft og tid; sommerferien ligger langt tilbage og både før og efter har det føltes lidt som om vi i de sparsomme fristunder har forsøgt at piske afslapning ind og så bliver det bare mere som om man prøver at tøjle en uforklarlig rastløshed – og man er lynhurtigt tilbage i trummerummen. Ganske vist er en forlænget week-end ikke alverden, men vi glædede os til en pause, hvor vi kunne koncentrere os om hinanden; for en gangs skyld uden at vade 20 km. rundt i en storby, hvor vi bare har været totalt smadrede om aftnen.
[shashin type=”photo” id=”2788,2789″ size=”medium” columns=”2″ order=”user” position=”center”]
En fin lille maskine klar til afgang.
Smilet er kun for kameraets skyld – under turen var det mest hvide knoer det drejede sig om …