Uha .. så oprandt den store dag, hvor Måddi skulle flytte fra sit hus i Løgumkloster til en splinterny lejlighed i Rødekro. Selvom søster og svoger har været helt utroligt flittige med at hente læs både til genbrugsplads, losseplads og opmagasinering, var der stadig en del tilbage. Fredag startede vi så småt; jeg hentede en sofa og et sofabord, som var købt via nettet, men den store 3’er sofa måtte vente, da de var lidt større end forventet. Jeg stolede på, at de hjælpere som sælgeren af sofaerne havde fået aktiveret, vidste hvordan sofaen skulle surres fast på traileren, men alligevel fik jeg flere gange fornemmelsen at, at presseningen var ved at flyve væk og kørte fra motorvejen; en enkelt gang kom jeg helt ud hvor kragerne vender og måtte bakke tilbage MED trailer – hold op et mareridt, men langt om længe nåede jeg frem. Med hjælpe fra søster og svoger fik vi bakset sofaen og bordet på plads, samt køleskab og fryser og var ret så positivt overrasket over selve lejligheden; granit på gulve og bordplader – dog trægulve i stuen og i det hele taget ret genialt indrettet. Altanen var dog ikke klar til brug og lysene udenfor virkede ikke; ligesom elektriciteten i depotrummet ikke var klar til at modtage fryseren, så den måtte midlertidigt ind i soveværelset.
Mormor’s flytning
Lørdag startede vi ca. kl. 9:30 og kørte frem og tilbage med flyttelæs – vi havde knapt tid til at spise – alt skulle være flyttet da overtagelsen af huset var næste dag; søndag d. 1. nov. ! Farmor var heldigvis frisk til at passe børnene, så vi havde ro til at tingene gjort. Måddi var selvsagt en anelse rundforvirret, men klarede det storartet. Selv da kattene skulle ind i transportboksen havde hun is i maven og fik dem gennet ind uden problemer. Selvom vi havde en anelse travlt og tiden fløj afsted var det også hyggeligt og snakketøjet blev brugt. Først i sidste læs ville hovedpersonen flyttes med, så mon ikke der var en anelse sommerfugle i maven !? Heldigvis faldt lejligheden i god smag og nu starter en ny æra; max. 50 mtr. til den nærmeste forretning, datter og svigersøn i samme by, samt en søster i samme bygning – det kan KUN blive godt 🙂
Kl. 20:10 ankom Bryan med dækketøjsskabet fra Ringe og det fuldendte billedet i stuen, omend den sidste sofa først ville ankomme næste dag når Bryan alligevel skulle aflevere Farmor i Horsens, hvor sofaerne blev købt.
O.k… indrømmet; vi var allesammen, efter et lækkert måltid fra den lokale kina-grill, godt og grundigt udkørte, men vi nåede det 🙂 🙂 Dog var der en del lampeophængning og indkøb, der desværre igen ville kræve min søster og svogers tid i den kommende uge :-/
Kort efter sagde vi pænt godnat og tak for en vellykket flytning, som vi helst ikke vil gøre om så’n lige med det samme igen *smiler