Sommer 2024

Krydret med behovet for et tandlægebesøg i Stettin, damper vi af efter arbejde tirsdag d. 4.juni. Vi får den mindre behagelige del af turen overstået i Stettin – efter en overnatning og en kulturoplevelse i Stettin (overstået på en time 😂) og en lynbehandling ved tandlægen – kører vi videre mod syd.

Vi bøvler lidt med at finde det næste overnatningssted, da de bliver snuppet for næsen af os. I det sydlige Tjekkiet finder vi dog et sted – og her må vi ud på de virkelig smalle veje (cykelstier) og vi kører hurtigere end de snoede veje indbyder til, men når deadline for indtjekning kl. 22:30. Det er
en tidslomme vi kommer ind i; på accenten er det tydelig, at det er en hollænder, der tager imod os. Stedet er lidt øde, men for en overnatning er det fint og ROLIGT – det er faktisk lige lovlig meget ude på landet ….
Sengene er lidt hårde, men vi får sovet og vores vært serverer morgenmad og en snak om, hvordan han er havnet her.

Videre mod næste mål var Sibernik – lidt nord for Split – og vi var heldige med trafikken – selvom jeg i mit stille sind fortrød, at feriemålet blev Kroatien – fra vejene var det ikke overbevisende; det skifter fra halvstore bjerge, der er dækket af træer (her bor der bl.a. bjørne :o) – til halvgolde “månelandskaber” – ikke det, jeg i mit hovede havde set frem til :/ Men vi ankom ca. kl. 21 – her fik vi en nat i en rummelig, moderne, lækker lejlighed – dog lige ud til en vej, hvor bilerne ihvertfald ikke overholdt fartgrænserne, men den nattesøvn, der fulgte her, var virkelig tiltrængt – totalt i orden sted.

Så var der kun små 80 km. tilbage til færgen fra Split til Hvar og vi kunne nå en lille tur rundt i Split, mens Tessie stod og sugede ny energi fra en langsom lader på en parkeringsplads. Centrum af Split var overraskende -lignede lidt noget, som Romerne havde haft forbi deres arkitekter.
Desuden er her optaget nogle scener til “Game of Thrones”- hvilket de naturligvis høster reklame på. Absolut seværdig med en fin havnepromenade – dog manglede jeg stadig noget atmosfære i bygningerne udenfor centrum.

Færgen afgik ca. kl. 14:30 og kostede eur. 94,- (fast pris) – overfarten tog 2 timer og var dejligt afslappende i modsætning til de mange kilometers kørsel på motorvejene.

2 timer senere ankom vi til færgehavnen i Starigrad, som ligger 3-4 km. fra stedet, hvor Caroline opholdt sig i sit frivillige arbejde på et sanctuary for æsler, katte, hunde og hvad der ellers kunne ha’ behov for kærlig pleje. Vi hentede hende i Dol og kørte videre til den campingplads, som Bryan havde fundet frem til. Den ligger en anelse afsides på den sydlige del af øen.

Vi fandt hurtigt ud af, at øen er lidt opdelt af en mindre bjergkæde mellem nord og syd – og vores campingplads “Paklina” lå på den anden side af en 1,4 km. lang – meget smal, mørk tunnel. Jeg flippede lidt ud – er ikke god til trafikale udfordringer – men vi kom ud på den anden side og snart åbenbarede havet sig. Nogle hårdnålesving senere og en stejl nedkørsel (ca. 20%) ankom vi til Camp Paklina. Det lignede ikke noget, jeg kunne acceptere – lidt slidt – MEN så blev vi trukket med om bag ved restauranten/receptionen og her var det bare WAUW – første parket med havudsigt – JA TAK – hvis Tessie kunne komme herned og vi kunne være her; oliventræer sætter begrænsningerne mht højde osv. Caroline var ved at dåne og prisen var/er mere mere end rimelig, så det var bare med at få pakket ud i en fart, da hun jo også skulle køres tilbage til Dol. Vi følte os meget heldige ….

Samme aften kørte vi et smut til Jelsa- det var den eneste by, som Caroline endnu ikke havde besøgt og denne skulle absolut være seværdig. Den viste sig at være mere end seværdig; meget hyggelig, lille havneby med restauranter og butikker, så turisterne også kunne komme af med nogle af deres feriepenge. Vi fik vores aftensmad her og igen blev vi positivt overraskede – både servicen og kvaliteten var bedre end forventet 😀

Efter at ha’ afleveret Caroline i Dol igen, var det blevet mørkt – lidt spooky at skulle køre turen, hvor man skulle tænke sig til et beskyttende autoværn ud mod stejle afgrunde, men det gik så fint – Tessie ved hvordan lysene skal bruges i alle mulige situationer 🙂 Det blev første nat, vi skulle overnatte i bilen og vi sov fantastisk. Næste morgen slog vi øjnene op til bølgeskulp og fuglefløjt – det er en stille plads, som ligger tilpas afsondret til, at der ikke er for mange besøgende.

Jeg gik en tur på promenaden lige udenfor pladsen og fik næsten tårer i øjnene over, hvor lækkert her er – og 300 mtr. i østlig retning var en strandbar under opførelse – pokkers, at den først åbner når højsæsonen starter og vi er smuttet :/ Lidt længere henne fortalte et skilt, at man godt så småt kunne begynde at tage tøjet af – 400 mtr. længere fremme startede nudist stranden 😮 Det tog Bryan meget bogstaveligt lidt senere, da jeg viste ham mine opdagelser på strækningen, så jeg vendte hurtigt om igen – det var alligevel et skridt længere end min blufærdighed kunne gå med til, og modstræbende tog han så klunset på igen 🤣😂🤣 🤢

Senere mødte vi Caroline i Starigrad, hvor hun havde hygget med en anden pige (frivillig) på stedet, på stranden/stået på sub’s – så det passede med, at vi kunne spise aftensmad her. Starigrad er bestemt også et besøg værd; hyggelige, snævre gader med smukke stenhuse – efter sigende har romerne også været her og ihvertfald efterladt den smukke byggestil med de lyse sten.

Strandene her er primært stenede, men med runde sten – dog er badesko et must, da der findes søpindsvin og fisk med giftige pigge, man helst ikke vil træde på, men vandet er – ligesom på strandene i Italien syd for lido’en – megalækkert — dog er det utvivlsomt renere her 🙂