Igen blev Tessie pakket sammen og vi sagde farvel til dejlige Cecina. Næste mål var lidt uklart, men vi havde sat næsen op efter Berchtesgaden,som i den grad også fortjente et gensyn. Dog havde Bryan fået noget i kikkerten; vores pavillon kunne godt være et nummer større siden vores bil også havde haft lidt vokseværk, siden sidste år, hvor vi satte om fra en 3’er til en Y’er. Dermed blev gps’en indstillet til Graz, hvor campingbiksen, som havde en større pavillon til salg til rimelige penge – stadig til luft. 

Det var blevet meget tæt på lukketid for campingbiksen, så vi var lidt glade for, at det ikke var os, der kørte i den modsatte kørebane, hvor der stod en lastbil, som var halvvejs udbrændt og de var ved at vende bilerne – det er trods alt ikke tit man oplever det. Vi nåede butikken og fik købt pavillonen – faktisk var der lukke udsalg, så der røg et par ting mere i kurven til rabatpriser; bl.a. et campingbord i perfekt str. og regulerbare ben 😀  

Berchtesgaden var stadig 260 km. langt væk, så det opgav vi og fandt en campingplads i Murtal; Camping Murinsel. Da vi ankom var der mørkt og lukket, men vi blev lukket ind og fik vores nye pavillon sat op. Det var sgi en anelse køligt i forhold til Cecina, så der skulle graves lange bukser ud af bagagen og lune trøjer – temperaturen var droppet ca. 15 grader *bbrrr  … Tessie skulle nu til at varme lidt om natten istedet for at køle – tja, det var jo trods alt d. 21. sep. … 

Næste morgen kiggede vi nærmere på Camping Murinsel, som var ret pænt belagt – og mange fastliggere. En virkelig velholdt, hyggelig plads med skøn natur. Vi kørte over en bro lige før ankomst og vi er på en lillebitte ø – dog også med plads til en sportsplads, der ligger lige ved siden af. Pladsens midtpunkt er en lille sø, som man faktisk kan bade i. I hovedhuset er der rigtig fine faciliteter – endda en stue med køkken alrum, hvor der i køleskabet er lokale madvarer, man kan købe (husk kontanter); æg, smør, marmelade – og i fryseren er der rundstykker m.m. – virkelig smart .. og lidt dyrt naturligvis 😉  Det er en rigtig dejlig plads, meget rolig og søde/venlige værter. vi spotter ikke nogen legeplads – her skal der være ro til restitution. Vi har fundet en perle !!!   

Pladsen besøges af den lokale bager; han dukker op i sin lille kassevogn og det må vi da også prøve. Folk stimler sammen, så vi regner med at de kender kvaliteten. Priserne er godtnok hambre, så forventningen stiger. Da vi sætter tænderne i en rundstykke, må vi erkende, at vi er blevet klogere; de er bestemt ikke bagt idag 🙁  Pyt knappen fungerer heldigvis og vi drager ud på vores cykeltur, som vi har set frem til. 

Temperaturen er steget fra 10-11 stykker til 18-19 ved middagstid, så vi cykler afsted – vi er ikke i tvivl om, at det nok snart går opad og så får vi nok varmen 🙂  Det går faktisk MEGET op ad og vi kommer tæt forbi den racerbane, som vi har kunnet høre på pladsen. Mere skræmmende er, at der er skjult militær med antiskyts materiel. Bryan ræsonnerer, at de skal beskytte den nærved liggende lufthavn – men seriøst; det er sgi lidt skræmmende 

Vi kommer op og cykler hen ad en smal, højtliggende vej – og dermed med den flotteste udsigt over dalen. Det er bare smukt; små hyggelige landsbyer og ikke for tæt bevoksning. Vi kommer forbi en stor sø og overvejer at cykle ned og dyppe tæerne, men så skal vi ligesom op igen, så vi nøjes med udsigten ;.)  Bryan har grublet lidt over vores nye pavillon, som han ikke er helt tilfreds med; der mangler en side, som man kan kigge igennem; evt. et myggenet el. lign., som alligevel holder vinden ude. Vi cykler hjem igen – ca. 35 km. blev det til – og så suser Bryan igen til Graz for at forhåbentlig finde en side til pavillonen. Jeg går en fototur rundt på pladsen – igen – og får læst min bog færdig. Han finder desværre ikke nogen sider, der dur, men til gengæld nyder han fristunden (dvs. uden konen) til at køre lidt friskt på de sving fyldte bjergveje ;-P   Jeg, derimod, får endnu en uha oplevelse – sirenen begynder at tude – ret længe – og jeg bliver lidt bleg; militær – antskyts – radarer og nu sirenen  !!??  Hvor mon det nærmeste beskyttelsesrum er ?  Folk på pladsen er helt upåvirkede, så jeg tænker, at de ved noget jeg ikke ved – alt er godt – håber jeg 😉  

Bryan kommer helt vindblæst hjem – lykkelig efter en alene stund med Tessie – så vi må kigge efter en side til pavillonen hjemme i DK. 

Det bliver torsdag – køredag – så der er dømt nedpakning igen. Egentlig havde vi en plan om en sidste overnatning, men som set før, så virker udsigten til sin egen seng som en gulerod – specielt på undertegnede, da det medbragte tøj ikke er helt varmt nok til 9-10 aftengrader og det bliver også sværere og sværere at bibeholde ordenen i pakke nelikkerne i Tessie. Vi ender med at nå hjem i indkørslen ca. kl. 2 om natten,hvor regn de sidste mange km. har besværliggjort sigtbarheden på den mørke motorvej. Vi er dog stadig lidt høje over, hvor dejlig en ferie vi har haft og hvor perfekt vi har ramt vejret – men nu er det ihvertfald blevet efterår herhjemme og der er laaaaaang tid til den næste ferie.