Hvar – Ivan Dolic – Paklina Camp

En af vore favorit beskæftigelser er, at opleve nye omgivelser på cykel. Her er det en anelse problematisk – både pga de vilde stigninger/smalle veje og det faktum, at vi ikke må cykle gennem den 1,4 km. lange tunnel, som kun er på én bil’s bredde og ilten er sparsom – så det er faktisk forbudt. Vi prøver dog at cykle en smule alligevel; det lykkes at komme op ad den vilde stigning, MEN vi har fået camping fatters hund på slæb; den håner os ved at løbe ubesværet op til “hovedvejen”, hvor vi – på trods af elcyklens muskler – kommer halsende op.

Efter 1 km. mistede vi kontakten til hunden; den smuttede ned til en rival – åbenbart – for der blev gøet voldsomt efterfulgt af et piv, så vi var bange for, at vi havde jokket gevaldigt i spinaten – heldigvis dukkede den op igen og vi måtte cykle tilbage for at slippe af med den ned mod campingpladsen. Det lykkedes heldigvis efter lidt tid og så prøvede vi igen at komme afsted på eventyr. Efter ca. 4 km. konstaterede vi, at det var lige rigeligt varmt at cykle og det blev ikke den store naturoplevelse, som vi havde håbet på – smukt, men bare mere af det samme. Så hjemme igen – dukkert i det dejlige vand – så var det tid til at hente Caroline, så vi kunne spise sammen på vores plads. Der var ca. 16 km. hver vej – ca. 1/2 times kørsel.

Næste dag havde vi aftalt at hente Caroline for at køre til Hvar, så det var fint, at ha’ planer – ellers indbød vores dejlige campingplads på “hjemmehygge” med udsigt og lækker badevand 😉 Hvar er hovedstaden, men fordi, at vore forventninger ikke var så høje – både efter Carolines, men også en anden medcampists udsagn – så var vi positivt overraskede. Jo – der var en del mere turisme, men også meget hyggeligt små stræder og et udsigtspunkt (borg på toppen), samt strande, der lokker med krystalklart vand og lækre, cafeer/barer med fede udsigter. Absolut også en positiv oplevelse.

Iflg. Caroline skulle der være en ø lige ud for havnen i Hvar, hvor både sejler unge mennesker ud for at feste – egentlig fedt koncept; vi gider ikke ha’ den larm i byen og der er en ø meget tæt på – den laver vi sgi lige om til en fest og så kan de komme tilbage, når de har hovedpine og er færdige med at brække sig ;-P

Caroline skulle hjem og spise sammen med sine nye venner i Dol, så det passede med at vi kunne fikse lidt mad til os selv på campingpladsen. Hun fortalte en morsom oplevelse med hunden på hendes opholdssted, som var forsvundet. Jana (ejeren) var ikke så bekymret og havde sine anelser; ringede ned til et hotel i byen og spurgte om de havde set “Toto”. Svaret var, at der da var en hund ved poolen, der så ud til at nyde livet, men de troede det var hotellets hund – det var så Toto, der havde fået smag for de finere ting i livet ;-P

Vi prioriterer oplevelserne fremfor maden, men vi er altid enige om de ting, vi gør og vi går aldrig sultne i seng – dog sparer vi for det meste morgenmaden væk, da det harmonerer med min nye livsstil; 8-16 fasten – man kan jo godt prøve at holde fast i de ting, der fungerer for ens krop, selvom man er på ferie 😉 Det bør også nævnes, at Bryan er stoppet med at ryge for 3 uger siden ca. og det er noget af det største, der er sket siden ungerne kom til verden – tja, det er faktisk vildt stort – og også på en ferie er det medvirkende til, at man ikke hele tiden har “duften” af røg i snuden ved hver pause – samt i mange, mange andre sammenhæng !!

Sidste dagen for Caroline hos Jana (initiativtageren for stedet, som hun driver og ejer og gerne modtager donationer til via et link fra Yoga.donkeys.cats.and.more på instragram (og hun arbejder virkelig fra morgen til aften for dyrene og kan knapt få det til at løbe rundt) – er idag; tirsdag – så vi henter hende og kører en tur til Jelsa og hygger lidt. Der sejler en katamaran færge fra Starigrad kl. 14:45, som hun har købt billet til – eur. 10,-, så det var slutningen på hendes arbejde/oplevelsestur på Hvar – her skilles vore veje og vi kører tilbage til Paklina Camp, mens vi må indse, at vi også skal beslutte, hvad vi nu skal – vi har jo set det meste af Hvar. Vi er meget i tvivl, for vi er virkelig vilde med pladsen, men vi har også tidligere overvejet en tur til Montenegro – og den tanke har nu meldt sig igen, nu hvor vi er så tæt på – selvom det bringer os længere mod syd.

Næste morgen er vi stadig ikke helt afklarede, men efter 3-4 kopper kaffe begynder vi at pakke sammen – det er en støvet plads med mange myrer, som det kræver lidt rengøring af telt, kabler, Tessie osv osv — men kl. 11:30 kørt vi afsted med færgen fra Sukuraj til Drvenik som mål – og vi nåede færgeafgangen kl.13:00 lige akkurat – efter en ret frisk kørsel af Bryan 😮