Sommer 2012 – Dag 5,6 & 7 – San Francesco – Garda

Dag 5 – tirsdag d. 26.06.

Efter lidt morgenmad blev der hurtigt pakket sammen, mens ungerne lige fik en dukkert i søen og kl. 10:30 kørte vi ud af pladsen – dog med aftale om, at hvis Francesco nu alligevel ikke stod helt mål med beskrivelserne, kunne vi bare lige ta’ en kop kaffe med Kaj og Karna og så ellers tøffe videre; sikkert op mod Camping Levico/Jolly, hvor vi har været utroligt glade for at holde ferie et par gange før.  Vi kørte så de ca. 8 km. og ankom til et denne gang smilende personale og pladsen emmede allerede ved indgangen af en større rummelighed og ro end hvor vi kom fra.

[shashin type=”photo” id=”2057″ size=”large” columns=”max” order=”user” position=”center”]

Humøret er steget ADSKILLELIGE grader efter ankomsten, til en – efter vores mening – utrolig dejlig plads.

Vi fik udset os en plads; ganske vist i 2. række fra søen, men dog med udsigt og pladserne var dejligt skyggefulde, så det kunne kun blive godt.  Her var vi endda trygge ved at børnene selv kunne gå de 20 mtr. ned til søen og få sig en svømmetur, selvom vi ikke lige syntes vi havde lyst – det var ikke kommet på tale på Bella Italia. Poolen blev også tjekket ud, men her kommer vi nok ikke til at tilbringe så meget tid; de ligger på den anden side af pladsen og ganske fine – dog ingen rutschebaner o.lign., men her er også meget klor i vandet og søen trækker alligevel lidt mere.  Aftenen tilbragte vi i dejligt selskab med Kaj og Karna, som havde inviteret på ”indflytter-middag” – kanonhyggeligt 🙂

[shashin type=”photo” id=”2060″ size=”large” columns=”max” order=”user” position=”center”]

Klargøring til indflytterfesten – Kaj & Karna giver maden – MUMS det var lækkert !

 [shashin type=”photo” id=”2061″ size=”large” columns=”max” order=”user” position=”center”]

Tøserne slutter dagen af med det obligatoriske Mini Disco 🙂

Dag 6 – onsdag d. 27.06.

Vi hentede morgenbrød i pladsens supermarked; det viste sig dog at være en anelse tørt, men vi fik da alligevel fyldt mavserne; de blødkogte æg hjalp lidt på sagerne. Herefter gik vi en anelse i stå; var nok ikke helt friske, men Caroline og Maria fik sig en dukkert i søen, mens vi fandt ud af, hvad vi skulle få tiden til at gå med idag og det blev så til en køretur op ad østkysten, som vi faktisk ikke havde set så meget af, på trods af, at vi efterhånden har været ved Garda søen nogle gange. Temperaturen skulle komme op på ca. 32 grader idag igen, så vi var faktisk ret glade for – for første gang i en sommerferie – at have muligheden for at tænde for klimaanlægget i vores 407’er; vi havde valgt at få repareret det lige inden vi tog afsted – god beslutning 🙂 Vi kørte gennem Lazise, som så interessant ud med sit fort, der strækker sig nede fra den smukke søbred og ind til byen — der var dog et hav af mennesker og biler, så parkering havde nok været en udfordring, så vi valgte at køre videre til Bardolino.

[shashin type=”photo” id=”2064,2065,2066,2067,2069,2070,2071,2072″ size=”medium” columns=”2″ order=”user” position=”center”]

En hel stribe billeder fra den underskønne lille by – Bardolino.

Her parkerede vi bilen og gik ind gennem de små hyggelige gader og ned til promenaden, som var meget smuk. Der var mange lystbåde, som altid er et plus for et havnemiljø – ihvertfald når dent primært bliver brugt til turisme, som her i Bardolino og faktisk også alle andre byer op og ned af kysten.  Desværre var børnenes humør ikke det bedste, så det krævede en del hjælp til at få dem til at fokusere på de smukke omgivelser istedet for hinandens små provokationer. Vi fandt dog en lækker is og det kan jo altid få smilet tilbage på læberne 🙂

[shashin type=”photo” id=”2073″ size=”large” columns=”max” order=”user” position=”center”]

Vi spottede endda en lille “Freddy”, som “vores” firben hedder 🙂

Vi kørte så videre op mod Garda og det var da også en utrolig smuk tur langs kysten, som denne rute kunne byde på. Bryan kom i tanker om en kirke, han havde læst om, som skulle være et besøg værd; den var nærmest blevet bygget ved at hugge ind i siden af et bjerg – godt oppe i højderne i  Spiazzi, så den blev plottet ind i gps’en og så gik det ellers prompte opad. Da vi var kommet ca. 700 mtr. op via både stejle og ikke så nye veje, samt div. hårnålesving, åbenbarede der sig et utroligt smukt område, der mest mindede om en Østrigsk dal. Her fandt vi så også en restaurant, som opfyldte vore ønsker om at prøve at spise i en autentisk Italiensk restaurant — desværre havde Maria kun lyst til pizza og det havde de ikke, så vi måtte sige farvel til muligheden for at sidde på en terasse med udsigt over det smukkeste bjerg/dal område.  Da vi så lidt senere ankom til Spiazzi, var vi alle ret så brødflove og suste resolut ind i en hyggelig pizzaria, som dog så ret lukket ud, men tjeneren kunne dog godt trylle nogle pizzaer frem og vi blev ikke skuffede; de var rigtig gode og rimelige i pris, så vi smovsede og fik fornyet energi til den bette gåtur hen til kirken, som vi jo bagefter skulle på – alt imens vi havde en fin udsigt fra deres tagterasse, hvor vi endda fik besøg af et lille firben; dem kan vi jo altså godt li’ og den holdt sig jo på gulvet, så det var helt fint 🙂

[shashin type=”photo” id=”2075,2074″ size=”medium” columns=”2″ order=”user” position=”center”]

ENDELIG noget mad 🙂 Alle var godt sultne hen sidst på eftermiddagen. Vi kører jo ikke rundt og sjat spiser  når vi er på tur 😀

Nedstigningen (for det er nok den bedste betegnelse for de mange trapper, der førte ned til kirken), startede nærmest lige uden for pizzariaet. Vi blev dog lidt skræmte ved at se nogle yngre mænd stå og gispe efter vejret, da de kom op ad trapperne, men pyt med det; så kunne vi måske ovenikøbet få lidt motion J  Der var dog ret mange trapper skulle det vise sig, men vi nåede dog til sidst ned og vi var også ret imponerede;  foruden nogle flotte relikvier, der bl.a. illustrerede Jesus’ grav inde i en mindre grotte, samt genopstandelsen lidt længere fremme, fik vi en ret mageløs udsigt — vi var ganske rigtigt næsten oppe på toppen af et bjerg.

[shashin type=”photo” id=”2076,2077″ size=”medium” columns=”2″ order=”user” position=”center”]

Diverse helligdomme hele vejen ned til kirken.

[shashin type=”photo” id=”2078″ size=”large” columns=”max” order=”user” position=”center”]

Den skønneste udsigt ned i dalen, hvor Brenner motorvejen snor sig gennem bjergene.
Desværre var kameraet tør for strøm, så billederne heroppe fra er fra mobil. 

Foran indgangen til en grotte, der førte ind til kirken, var der dog tydelige formaninger mod at komme for letpåklædt ind til helligdommen. Bryan var dog kun iført shorts; t-shirten havde han ladet ligge derhjemme, så han blev i første omgang udenfor mens vi andre gik andægtige ind og kiggede på den imponerende flotte kirke, samt nogle lidt makabre glassarkofager med resterne af det, der lignede nogle afdøde præster m.fl.  Jeg filmede, da jeg desværre havde glemt at få ladet batteriet til kameraet op, men så kunne Bryan jo også opleve det lidt mere virkeligt.

[shashin type=”photo” id=”2079,2080″ size=”large” columns=”2″ order=”user” position=”center”]

[shashin type=”photo” id=”2081,2082″ size=”medium” columns=”2″ order=”user” position=”center”]

Det var tydeligt at kirkens bagvæg bag alteret, var hugget ind i bjerget !! Voldsomt så stort et arbejde det må have været !!

Da vi kom ud igen, havde Bryan dog fået en lidt bizar idé; min bluse (en rummelig, men også ret feminin én af slagsen) kunne han da nok godt lige skrue sig ned i, så han kunne blive lukket ind og selv få et glimt af kirken. Som sagt så gjort;  jeg trak af min bluse og skyndte mig at trække i Anders´t-shirt, som Bryan havde måttet opgive at kravle i, og han fik trukket min bluse ned over hovedet; den viste sig at fremhæve hans nydelige fortrin, så han spankulerede tilfreds (eller ihvertfald tilfreds med nu i det mindste at ha’ en mulighed for at kunne komme ind og kigge lidt på kirken) afsted mod indgangen til kirken, mens resten af familien gjorde sit bedste for i det mindste ikke at grine så højt, at vi ville kunne komme til at vække nogle af de skeletter vi lige havde gyst lidt over.

[shashin type=”photo” id=”2083″ size=”large” columns=”max” order=”user” position=”center”]

Hold da KÆFT HUN er yndig – sjældent har vi ALLE 5 grint SÅ meget 😀 😀

Det var SÅ uhyre morsomt, at jeg var bange for, at jeg ville miste kontrollen over min blære – det var simpelthen dagens højdepunkt at se Bryan daffe afsted med sin mandekrop og i min feminine bluse – huha 😀  Det så ud som om, at missionen ville lykkes, selvom man kunne diskuttere, hvad der var størst mangel på respekt; nøgen overkrop eller rund mandeoverkrop iklædt for lille dametop *sss  Han kom dog tilfreds ud igen og så måtte vi simpelthen løbe for ikke at være respektløst højlydte *hehe

Herefter begyndte opstigningen og selv ungerne syntes, det var lidt hårdt med de mange, mange trapper, men vi nåede dog op og var glade for oplevelsen. Humøret var steget ca. 70 grader på turen og appetitten var ikke større end at den kunne nøjes med lidt yoghurt og vand da vi kom hjem. Søen bød på dejlig afkøling og efter et bad var vi mere eller mindre klar til at takke af for dagen.  Liiige bortset fra, at Bryan godt lige vil ha’, at jeg indskyder (efter at jeg her har skildret ham lige lovlig feminin 😉 ), at han var nede og se en gang EM-fodbold med Kaj; sådan rigtig mandigt altså ;-D

[shashin type=”photo” id=”2104″ size=”large” columns=”max” order=”user” position=”center”]

Fornuftigt WiFi til en rimelig penge, så vi havde den luxus at se Tyskland – Italien fra TV2 DK – dejligt med lidt mandehørm !!

[shashin type=”photo” id=”2100″ size=”large” columns=”max” order=”user” position=”center”]

Konen er skam stadig med på turen 🙂

[shashin type=”photo” id=”2102″ size=”large” columns=”max” order=”user” position=”center”]

2 kirketjenere + familie i sydens sol – LANGT fra støvsugere og gulvmopper !! 😀

Torsdag d. 28.06. – dag 7

 

Vi vågnede heldigvis ret udsovede idag; selv Caroline sov længere end vanligt, så det tyder på en god dag. Efter morgenmaden cyklede Anders og jeg ud til Sirmione, som vi – sidst vi var her – måtte opgi’ at kigge nærmere på pga manglende parkeringsplads. På cykel havde vi ligesom elimineret den forhindring 🙂 Der er kun ca. ½ km. til begyndelsen af halvøen og højst 3,5 km. helt ud til spidsen og det var en rigtig dejlig tur, omend manglen på cykelstier gjorde, at turen tog lidt længere tid fordi jeg ikke ville lade Anders cykle på vejen – trafikken er pænt tæt – så vi måtte dele fortovet og dermed tage stor hensyn til fodgængerne.

Vi fik et godt kig på borgen og gik ind i de smukke, smalle, butiksfyldte gader og gumlede en is; god oplevelse og dejlig cykeltur.

[shashin type=”photo” id=”2087″ size=”xlarge” columns=”max” order=”user” position=”center”]

[shashin type=”photo” id=”2086,2088,2089,2090,2092,2093,2094,2095,2096,2097,2098,2099″ size=”medium” columns=”2″ order=”user” position=”center”]

Cykeltur rundt i den gamle bydel på Sirmione halvøen

[shashin type=”photo” id=”2062″ size=”large” columns=”max” order=”user” position=”center”]

En sidste solnedgang over Gardasøen, inden vi suser videre.

Og her følger billedalbummet fra den 1. uge sydpå:

[shashin type=”album” id=”30″ size=”medium” crop=”n” columns=”max” caption=”y” order=”date” position=”center”]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *