Sommer 2012 – Dag 8 og 9 – Levico

Fredag d. 29.06. – dag 8

Nogle af os sov lidt længere den morgen, så vi nåede desværre ikke at ønske Kaj og Karna god hjemrejse, men vi hørte dog senere, at turen var gået uden problemer 🙂  Vi pakkede ned stille og roligt og kørte ud af pladsen lidt i 11 og så gik turen mod nord. Igen var det overraskende roligt på motorvejene, så vi kørte stille og roligt deruda’ og ankom til vores allesammens yndlingsplads; Camping Levico / Jolly ca. kl. 12:30 og følte os straks hjemme; her er både luft og hygge – pladsen er ikke luksuriøs, men det har vi lært ikke betyder en døjt, når det gælder om at føle sig godt tilpas 🙂 I receptionen var de søde og smilende; dog valgte vi en plads på Jolly denne gang, da prisen på Levico – tættere på søen – ville stige om 4 dage og vi orker ikke at flytte igen ! Her kunne vi dog ikke få vognen placeret på den led, vi helst ville, men vi fik dog plads til vores dejlige fortelt, hvor vi dog undlod at sætte sider på — i 32-33 graders varme vil man godt ha’ en smule luft-gennemstrømning.

[shashin type=”photo” id=”2155″ size=”large” columns=”max” order=”user” position=”center”]

Anders på plads ved indkørslen til Camping Jolly/Levico

[shashin type=”photo” id=”2106,2110″ size=”medium” columns=”2″ order=”user” position=”center”]

Så er vi på plads på Camping Jolly /v Levico søen.

En tiltrængt dukkert i Levico søen fik vort energi niveau til at stige mærkbart og vi kunne nyde at være i det underskønne område igen i den reneste sø, som ovenikøbet indeholder værdifulde mineraler. Lidt senere spottede vi også Marco, som er Norditaliens ukronede animations-konge; Martino måtte vi desværre undvære lige foreløbig, men vi glædede os allerede til at komme til minidisco om aftenen — det skal opleves, hvordan de her virkelig får alle børn med – med ægte interesse 🙂

[shashin type=”photo” id=”2111″ size=”large” columns=”max” order=”user” position=”center”]

En hurtig dukkert gør underværker i den buldrende varme

Selvom Anders ikke lige synes han ville deltage i minidisco, så kan han godt hygge sig med at kigge på de mindre børn, som gør hvad de kan for at holde trit med Marco, som nu har fået 3 nye medhjælpere; Martina, Francesco og Eliza – alle søde og gode til at få børnene til at føle sig velkomne 🙂  Maria og Caroline nøjedes dog også med at kigge på den første aften.  Vi gispede dog stadig lidt efter vejret – kl. 21 lå graderne stadig på 25-26 stykker, dog kom der en brise hen på aftenen, som gjorde, at børnene ved sengetid ikke behøvede at svede tran (vi har et par gange joket lidt med tanken om aircondition til æ’ vun, når vi nu så godt kan li’ nogle seriøse varmegrader i vores ferie, men foreløbig må vi nøjes med at ta’ en køretur i vores kølige bil, når varmen bliver for heftig ).  Det var dog fredag og sørme om ikke det discotek i byen stadig leverede ”lækker” techno musik, som det nu har gjort de andre gange, vi har besøgt pladsen (ikke uudholdeligt, da det trods alt ligger et par km. væk, men stadig hørligt) til aftenskaffen :-/

[shashin type=”photo” id=”2112,2114″ size=”medium” columns=”2″ order=”user” position=”center”]

Skøn udsigt alle steder på pladsen – selv dyrene har fået et flot grønt “natur” tag 🙂

Lørdag d. 30.06. – dag 9

 

NU ER VI ALTSÅ PÅ FERIE, hvis nogen skulle være i tvivl — så denne dag er nem at skrive om;

Morgenmad, svømme i søen, svømme i pølen, minidisco i pølen (glade piger), formiddagssodavand, meget let frokost (kære dagbog; ”det er pissevarmt”  !! 🙂  ) , mere vandpjaskeri i søen, en kølende is, lidt opdatering på nettet (Facebook og Skype skal jo også passes 🙂  ), og endnu en badetur; både Maria og Caroline er ved at blive ret habile svømmere omend de stadig elsker at dykke. Anders er også stadig meget glad for vand, men har i mellemtiden også fået andre interesser (say no more – ellers bliver jeg lynchet ;-P ).  Så er der aftensmad og Anders har hentet dejlig, kølig vand fra fontænen på pladsen; Campingpladsen her har princippet, at de hellere vil levere dejlig, meget ren, mineralholdigt drikkevand, som man kan tappe fra en hane på Camping Jolly, for at minimere købet af plastic flasker med vand. En nobel holdning, som vi ser som et yderligere plus – vi kan alle – med en smule omtanke – gøre vort til at mindske forureningen på kloden.  Efter at jeg blev syg på Camping Week-end ved Garda søen (ikke at de skal klandres for noget; vandet er jo ikke kun deres )  for 4 år siden, har jeg været lidt hys mht drikkevand, men her har jeg ingen betænkeligheder – tværtimod !

[shashin type=”photo” id=”2116,2117″ size=”medium” columns=”2″ order=”user” position=”center”]

Pigerne hygger i børneklubben – hver formiddag & eftermiddag.

Pladsen her er på flere måder i tråd med tiden og vores voksende bevidsthed om, at pleje ikke kun vort ydre, men også det indre; de har deres egen Yoga guru; Ullas, som både giver yoga lektioner 2 gange dagligt, samt stresslindrende massage og han er meget kvalificeret og kan ydermere tilbyde mere omfattende yoga undervisning, hvis det skulle ønskes. Jeg vil dog hellige min tid vores familie, så den – stigende – interesse for yoga må vente lidt.

Morgendagens afsnit bliver lidt mere spændende – krydret med både bistik og nøgenhed 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *