Sommer 2012 – Dag 15 og 16 – Levico/Trento

Fredag d. 6.7. – dag 15

Jeg skal lige love for, at himmel og hav stod i ét kl. 6 imorges; dog blæste det ikke så meget, som vi har oplevet eks. ved Garda og Berchtesgaden. Der lød nogle kæmpebrag og det kunne mærkes i campingvognen, så jeg var sikker på, at ungerne snart vågnede.  Det var dog kun Bryan og jeg, der vågnede og lige måtte kigge lidt ud – til sidst kapitulerede Bryan og stod op, men jeg heldigvis langt om længe faldt i søvn igen.

[shashin type=”photo” id=”2244″ size=”large” columns=”max” order=”user” position=”center”]

Der bliver holdt et vågent og kun lidt nervøst øje med vandmasserne – helt slemt blev det dog ikke

[shashin type=”photo” id=”2243,2245″ size=”medium” columns=”2″ order=”user” position=”center”] 

Bare en smule vand i gaderne …

Temperaturen var kl. 10 kun på 18 grader og der kom ihvertfald vand !  Caroline og jeg lagde os ind og så ”Space dogs”, mens regnen trommede på æ’ vun. Ved 14 tiden kom solen og temperaturen steg straks og vi kunne komme ned i søen  — dog kom der igen en bette skylle efter at vi var kommet op, men så holdt det også tørt resten af dagen.  Det korte af det lange er dog, at vi ikke lavede en dyt den dag, men til gengæld gik vores mus istykker og uden den, er det ikke så fedt at konvertere billeder eller skrive blog m.v.  Så lidt af lørdagen skulle bruges på at finde en ny mus.

[shashin type=”photo” id=”2246″ size=”large” columns=”max” order=”user” position=”center”]

Et farvel til vore nyfundne tyske motorcykel venner.
De spurgte da også til om jeg havde en motorcykel, og jeg kunne jo svare: “Ja, en fin 110 ccm scooter.”
Så spurgte de ikke nærmere ind til det … 😀 😀 😀 Andet end at den nok ikke var egnet til Alperne 😀

 

Lørdag d. 7.7. – dag 16

Turen idag gik mod Trento – primært for at finde en ny mus. Vi startede dog med at køre ind til centrum og her var lige så fint, som sidst vi var her; en rigtig hyggelig by. Vi vadede dog lidt hurtigt op og ned ad gaderne, da vi jo gerne skulle ha’ købt den mus før end butikkerne blev lukket for week-enden. Det lykkedes ikke, så vi måtte ud og finde et indkøbscenter.

[shashin type=”photo” id=”2268″ size=”large” columns=”max” order=”user” position=”center”]

[shashin type=”photo” id=”2269,2271,2272,2273,2274,2275″ size=”medium” columns=”2″ order=”user” position=”center”]

Dejlige, flotte og varme Trento – dog uden IT butikker i byens centrum – dog masser af mode butikker – Føj

Det lykkedes os sørme at finde alle spille- og it-entusiasternes paradis; Media World 🙂  Så var det som om der var nogen, der slog en prut lige midt mellem os 5 mennesker for vi drønede ud til hver vores afdeling af butikken og vi kunne sørme alle finde en masse, som vi hver især godt kunne bruge. 2 timer senere (ihvertfald over 1 time) kom vi ud igen MED en ny mus …… og 2 nye headset, en ekstra mus OG den sødeste lille pige i-pad ting; ”Samsung Galaxy Tab 2 ”, som var nedsat fra eur. 299,- til eur. 199,- og den skulle være MIN *yeeaahh   🙂  Man kan vist godt sige, at det blev en dyr mus, men vi var alligevel alle tilfredse, da vi gik ud — undtagen måske Anders, der synes det var noget regulært tis, at det spil, han gerne ville ha’ haft, ikke kunne skifte sprog – hø og hakkelse !

[shashin type=”photo” id=”2277″ size=”large” columns=”max” order=”user” position=”center”]

Det efterhånden  halvskaldede æg, har igen det lange ben foran 🙂 IT Bix skal findes !

Så kørte vi hjem igen og suste ned i søen — altså efterhånden føltes det igen lidt som om, at der  var begyndt at vokse svømmehud mellem vore tæer og fingre, men det er virkelig også en dejlig sø.  Specielt pigerne kunne såmænd bare ha’ slået lejr nede ved søen, men ingen af dem er helt sikre svømmere nok til at de kunne få lov at gå derned selv, så det krævede at enten Bryan eller jeg gik med hver gang og for det meste var det også kanon dejligt at blive afkølet 2-3 gange dagligt, men måske begyndte vi også at se lidt frem til ikke at være helt så våde hele tiden 😉  Anders svømmer som en fisk, men det er ligesom om, at der er ved at ske et lille skred her, så indimellem takkede han nej til svømmeturen.  Der havde faktisk ikke været andet en 2-3 danske familier på pladsen siden vi ankom og lige nu var vi faktisk de eneste og det har sikkert været en af grundene til, at ingen af børnene har haft legekammerater og derfor har det selvfølgelig været rigtig godt at de har hinanden – dog naturligvis også på godt og ondt !

[shashin type=”photo” id=”2111″ size=”large” columns=”max” order=”user” position=”center”]

En sidste dukkert inden turen mod Frankfurt/Speyer

Egentlig var det meningen, at vi ville være kørt fra Camping Levico idag – lørdag – men efter at have gransket vejrudsigter og taget trafikken med i betragtning, besluttede vi at køre imorgen, søndag (udsigten til motorveje uden lastbiler vejer tungt i turplanlægningen).

Vi har på trods af, at vi stadig er meget glade for Camping Levico/Jolly, følt, at vi nu er sultne efter at se og opleve nye steder, så imorgen skulle turen gå mod St. Leoner See ved Speyer – ca. 90 km. syd for Frankfurt. Med andre ord, så havde vi en tur på 610 km. foran os. Vi nåede at få pakket forteltet sammen og var i det hele taget næsten klar til at sige farvel til pladsen så snart vi havde fået morgenmad næste dag.

Hvis vi skal nævne et par ting, som vi synes Camping Levico/Jolly kunne gøre bedre, så ville det (ihvertfald for mit vedkommende) være at skilte lidt mere med max. hastigheden på de nu asfalterede veje tværs gennem pladsen; der var MANGE, der kørte meget hurtigere end de 10-15 km. som jeg mener må være det højst ansvarlige på en campingplads, der trods alt profilerer sig ved at være en rigtig familieplads.  Desuden mangler flere af de sanitære bygninger en kærlig hånd. Pladsen bærer lidt præg af, at de kæmper mod pladserne ved Caldonazzo og ikke mindst ”Due Laghi”, der ligger næsten lige ved siden af — og der mener jeg, at Camping Levico/Jolly  har meget mere at byde på – så de bør være tro overfor dem selv og ikke stræbe efter det kunstige. Desuden har de den bedste ”Animazione” gruppe for børn, som vi endnu har oplevet og det skal de værne om.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *