Søndag d. 8.7. – dag 17

Kl. 7:55 ringede vækkeuret, men vi var nu faktisk allerede stået op og kunne nyde den skønneste morgen, mens ungerne vågnede lige så stille. Vore hollandske naboer, som vi havde talt en del med, skulle også videre her til morgen; de havde dog stadig 3 ugers ferie, mens vi nu kun har én uge tilbage — utroligt, som sådan en ferie bare smuldrer mellem hænderne; de første 1 ½ uge gik jo med bare at komme ned i gear og ikke fise rundt og synes man har glemt noget hele tiden — jeg havde været MEGET ferietrængende.

[shashin type=”photo” id=”2278,2280″ size=”medium” columns=”2″ order=”user” position=”center”]

Som vanligt starter Gitte kameraet op, når vi forlader Italien – og fortsætter i Østrig …

[shashin type=”photo” id=”2281,2282″ size=”medium” columns=”2″ order=”user” position=”center”]

Og det forsætter – bare fordi man har nået Innsbruck, er der jo ingen grund til at stoppe … 🙂

[shashin type=”photo” id=”2286,2283″ size=”medium” columns=”2″ order=”user” position=”center”]

Æ vun holder rast i æ bjerge – ikke at sådan en fin 407’er har brug for det – det er ren Duracell 😀

Kl. 9 rullede vi ud af pladsen og vinkede farvel. Efter Brenner passet og lige før Innsbruck drejede vi fra motorvejen og kørte gennem Innsbruck for at køre ad landevejene mod Fern passet. Desværre skulle den idé koste os 1 time ekstra, da der var en del kø ad den rute, men resten af turen gik fint og vi kunne trille ind på campingpladsen ved St. Leoner See ca. kl. 19 — en laaang dag, der dog for mit vedkommende gik meget hurtig, fordi Bryan havde beriget min lille snuske-pad med nogle gode e-bøger, så jeg fik læst ¾ del af ”Uden et ord” af Linwood Barclay – hold da op, hvor var den god og Bryan kunne sidde og gnække ved siden af; mig, der havde forsvoret at synes det kunne være en fornøjelse at læse en bog på en pad – næh giv mig en rigtig bog med papirsider – o.k. o.k. – det kan godt gå an;  så får han ikke en større indrømmelse fra mig 😉

[shashin type=”photo” id=”2302″ size=”large” columns=”max” order=”user” position=”center”]

Vel ankommet til den måske sidste camping plads i denne omgang

Vi fik sat æ’ vun på plads og forteltet op i rekord fart og kl. 21 havde vi en overraskende god middag i mavsen (bl.a. med pastasalat med olivenolie, grøn pesto, hvidløg, majs og tomater, samt tun og også rigtig gode, hjemmelavede burgere  – nam og nam) og var klar til at kigge lidt nærmere på pladsen. Det er en rigtig fin plads; dog mest henvendt til enten vandsports-entusiaster (der er snortræk, der hiver flere folk på vandski el. boards rundt i søen fra morgen til aften; meget effektivt og ret så underholdende at kigge på) eller det lidt ældre publikum; der er med andre ord ikke så meget andet end søen, som man altså også kan bade i, der tiltrækker vore børn. Når det så er sagt, så er der gjort en del ud af cykelstierne i området og der er mange, der på den måde får set området på en mere effektiv måde samtidigt med, at de får god motion — jeg glæder mig allerede 🙂

[shashin type=”photo” id=”2293,2299″ size=”medium” columns=”2″ order=”user” position=”center”]

På plads igen igen .
Ok sanitær bygninger – ikke prangende luxus, men så absolut skønt med et bad, der rent faktisk giver noget vand 🙂

[shashin type=”photo” id=”2291,2298″ size=”medium” columns=”2″ order=”user” position=”center”]

Telt campister helt ned til søen – og sikke da en sø.
Rent og klart vand, med små runde sten i bunden, som overhovedet ikke gør nuller naller at rende rundt på 🙂

[shashin type=”photo” id=”2290,2291″ size=”medium” columns=”2″ order=”user” position=”center”]

Anlægger der trækker vandskiløberne rundt i søen – skide smart, og sikkert også ret miljøvenligt

Pladsen har rigtig mange fastliggere og indimellem ligner det faktisk en slags kolonihaveforening, så ingen skal påstå, at tyskere ikke har forstand på at hygge, for her ser altså mega-hyggeligt ud !!  Desuden er vi lidt imponerede over, at de har overladt en rigtig dejlig plads – lige ned til søen og snortrækket – til teltcampisterne og de HYGGER sig ihvertfald også (det er jo trods alt primært unge mennesker, der suser rundt på de vandski — vi andre ville ca. nå 1/10 del af turen, hvorefter resten af turen ville foregå med udrykning – liggende på en båre *ss  ).

[shashin type=”photo” id=”2294,2295,2296,2297″ size=”medium” columns=”2″ order=”user” position=”center”]

De forstår at hygge, de tyskere 🙂 Det var så hyggeligt at gå gennem fastligger gaderne !

Pigerne ville rundt om søen på cykel, og umiddelbart så det ikke så farligt ud, men da de ikke var kommet retur 15 min. senere, blev jeg alligevel grebet lidt af panik; hvad hvis den alligevel ikke var så fremkommelig eller de var faret vild, så jeg begyndte målrettet at gå i den retning de burde komme os imøde fra og fik følgeskab af Anders (der pludselig kunne se voldtægsforbrydere i hver en busk – søde dreng !). Det lykkedes os dog at komme rundt om hele søen uden at spotte dem; ikke godt for en mors bekymrede hjerte, men heldigvis kom de alligevel løbende ud fra toiletbygningen sammen med farmand. De var vendt om på halvvejen og fandt til sidst farmand, der måtte vaske op uden hjælp.  Klokken blev på den måde ret meget før end børnene kunne puttes, men så havde vi til gengæld alle rådet bod på en meget stillesiddende dag – herligt 🙂

[shashin type=”photo” id=”2301″ size=”large” columns=”max” order=”user” position=”center”]

St. Leoner See og alle dens fine små sten, og klare vand.

Mandag d. 9.7 – dag 18 – oplevelsestur til Speyer; Technik Museum og / eller Sealife

Kl. 11 var vi klar til at komme ud og køre de 14 km. der er til Speyer (omend min venstre balle var meget betænkelig ved at sætte sig ned i et bilsæde igen – jeg nærmest haltede efter at have siddet ned – ganske vist med en del pauser, hvor vi suste rundt for at for gang i blodomløbet)  i 10 timer. Området her er meget grønt og fint, men vi skulle jo ind og kigge på ”giner” (flyvemaskiner), en rumfærge , satelitter, gamle biler osv osv i Technik Museum (billetpris eur. 14,- pr. voksen og eur. 12 for børn) og / eller fisk i Sealife.  Bryan var anfører for dem, der ville ind og kigge på ”giner” og jeg ville lede teamet, der foretrak fisk i Sealife. Det endte med, at Bryan fik følgeskab af Anders og Caroline, mens Maria og jeg traskede ind mod havnen til Sealife.

[shashin type=”photo” id=”2346,2347,2349,2354″ size=”medium” columns=”2″ order=”user” position=”center”]

Her på Technik Museum Speyer, var det virkeligt et slaraffenland for børn i alle aldre !
Deres stolthed – en Boeing 747 jumbojet – var i særdeleshed en oplevelse. Flyet kunne ses fra alle ender og kanter. En kæmpe.
Ubåde var var der også – unger styrer en på et af billederne.
En rumfærge var der sågar også – godt nok en russisk en, men dog en tro kopi af de amerikanske – Columbus, Discovery osv 

[shashin type=”album” id=”34″ size=”medium” crop=”n” columns=”max” caption=”y” order=”date” position=”center”]

Her blev taget så mange billeder, så museet fik sit eget lille billedalbum

Vi kom tæt forbi den smukke domkirke, som vi helt sikkert skal ind og kigge nærmere på inden vi forlader området igen og fandt også Sealife og kom gratis ind pga at vi havde vore Legoland Sæsonpas med – herligt. Man bliver aldrig helt træt af at kigge på fisk og nogle at fiskene syntes åbenbart også at mennesker var nogle spøjse nogen; de nærmest stod og kiggede direkte på os – dog kunne de også se ud som om de sagde; ”kom nærmere , så vi bedre kan SPISE jer ”  🙂  Vi fik dog charmeret en blæksprutte, der bare sad og kedede sig i et hjørne af sit akvarium; da vi stod og kiggede på den, kom den ud af sit hjørne og begyndte at kravle flirtende op af glasset – ret sød 🙂 Maria var helt solgt *ss  Her var der næsten ingen mennesker; stor kontrast til vores tur til Sealife i Hannover, hvor vi stod som – ja – sild i en tønde, for nu at bruge et maritimt udtryk 😉

[shashin type=”photo” id=”2307″ size=”large” columns=”max” order=”user” position=”center”]

2 af tøserne suste i Sealife – gratis med Legoland sæsonpas – YEEEAAAAHH

Efter en times tid  syntes vi,  at vi havde set de fisk, vi syntes var interessante og også de, der var lidt skræmmende; de moræner de har her er godtnok nogle basser – pyha, de kan altså til hver en tid få mine små nakkehår til at rejse sig. Vi  gik derfor lidt ind mod byen; jeg ville godt lige ind og kigge lidt på kirken og evt. strøget, da jeg godt kunne regne ud, at det andet team skulle bruge lidt længere tid; Bryan ville sikkert være som et lille barn i en slikbutik; nnøøøøjjj !!  😉

[shashin type=”photo” id=”2361″ size=”large” columns=”max” order=”user” position=”center”]

Anders i en flyvebåd, på Technik Museet – 1 euro for en tur – BILLIGT 🙂

Kirken var virkelig meget smuk, men også ved at blive renoveret, så vi kunne ikke få det helt ideelle billede af den. Vi gik ind mod byen, som var overraskende smuk – et helt utrolig flot rådhus med meget smukke statuer el. lign. bygget ind i murene – billederne her er nok bedre til at beskrive dem – og god plads hele vejen ned gennem strøget flankeret af små, søde, hyggelige ”gasser” (stræder). Mange caféer og forretninger og smukke bygninger.  Flyver-teamet og vi havde hver vores walkie med og på et tidspunkt var jeg bange for, at Maria og jeg var kommet for langt væk til at forbindelsen var intakt, så vi måtte afkorte vores bytur og gå ind mod kirken igen – det er altså smart med en walkie, når nu det ikke er ALTID at vore interesser peger samme vej 🙂

[shashin type=”photo” id=”2310,2311,2313,2314″ size=”medium” columns=”2″ order=”user” position=”center”]

Pigerne på tur i Speyer Altstadt – ser ud til at have været en bedårende tur.

[shashin type=”photo” id=”2319,2318″ size=”medium” columns=”2″ order=”user” position=”center”]

Og det bliver jo bare ved !

Vi fandt tilbage til parkeringspladsen ved Technik Museum og kiggede lidt på de ting, der ikke krævede køb af en billet og så fandt vi sørme også flyver teamet, som var meget tilfredse med, hvad de havde oplevet i museet. Anders måtte lige prøve en lille båd, der blev hevet op ad en rampe og siden skudt af og ned i vandet; den hed Titanic og kostede den nette sum af 1 euro – det ku’ man jo ikke sige noget til 🙂  Vi fik udvekslet lidt oplevelser og Caroline havde overvundet sin højdeskræk; hun var ellers ikke meget for at gå med op i den store Jumbojet, som jo krævede at man skulle nogle meter op ad en trappe og sidenhen kunne man også gå ud på den ene vinge og hun havde ladet sig overtale – bare sejt 🙂  Bryan var som ventet MEGET tilfreds og Anders syntes også det havde været en fin oplevelse.

[shashin type=”photo” id=”2362″ size=”large” columns=”max” order=”user” position=”center”]

Mor og søn snupper en 3D tur – mere – i simulatoren. Også den var til fornuftige penge 😀

Jeg fik endda også en lille snert, da jeg blev hevet med i en simulator af Anders; vi måtte bare ind og se en forestilling i 3D; man kunne vælge mellem en undervandstegnefilm med uhyrer eller en Rollercoaster og siden han allerede havde oplevet rollercoasteren  med farmand og Caroline, snuppede vi den anden. Det var nu faktisk ret morsomt og meget livagtigt —- så vi tog lige en tur til, for rollercoasteren havde alligevel vist sig at være bedre. Efter disse 2 ture (3 euro for voksne pr. forestilling og 2 for børn) synes jeg min mave rumsterede lidt — kan nok være godt hjulpet på vej af det ½ kg. Kirsebær jeg spiste til morgenmad – altså foruden lidt müsli – de var bare gode 🙂

Så måtte vi lige en tur i Lidl på vej hjem, hvor vi foruden lidt kød til grillen, fik købt en del slikposer; én stor pose Haribo, som efterhånden derhjemme nu  koster over 20 kr. kunne vi her i Lidl erhverve for eur. 0.89; det syntes børnene var en rigtig god ting; henover me’et — de slikposer skulle hurtigt få ben at gå på 😉