Vi var godt trætte efter den vanvittige cykeltur, så da vi havde spist var det bare at sige GODNAT og kravle ind i Tessie. Det blev søndag og en oplagt rejsedag, så vi stod tidligt op og fik pakket sammen og kørte ud af pladsen kl. 9:15 – med kurs til færgen i Portoferraio. 

Det var en noget mere blæsende tur og i bund og grund vidste vi ikke 100% hvor vi skulle hen, når vi kom til Piombino. Faktisk var Cinque Terre næsten blevet plottet ind i gps’en, men vi tjekkede alligevel lige vejrudsigten først – for en sikkerheds skyld. Det var heldigt, for her var der tordenvejr og blæst på programmet og det var jo ikke optimalt vandrevejr, så det må vi så ha’ tilgode – lidt æv, for vi havde glædet os lidt til at prøve benene af på de sidste 2 bjerge, som vi ikke nåede sidst vi var her  😮  

Så var valget alligevel ikke så svært; vi kørte 65 km. og drejede så ind til Camping Molina a Fuoco – lidt nord for Cecina. Vi var pjattede med pladsen i 2020, så det måtte lige genopleves. Heldigvis fik vi lov at få en plads, omend det egentlig er forbudt at ha’ biler på pladsen, men siden det nu var vores overnatningslogi, så gik det lige an 🙂  

En smuk, velholdt og skyggefuld plads med pinjetræer og hække overalt, så der er privatliv. 100 mtr. sti ned til stranden –  igennem smuk natur – den er stadig lækker 🙂  Det blev en hviledag, som søndage jo er skabt til at være, med en badetur og hygge på pladsen – vi var stadig lidt ømme i nummeren af cykelturen af igår ;-P  

Hvad får vi at spise på sådan en “road trip” ferie ?  Normalt bliver det ikke til ret meget – vi har for travlt med at komme ud at opleve, men kaffe er et must og det er mere eller mindre det vi får om morgenen. Frokosten springer vi over MEDMINDRE vi virkelig har fortjent det eller er ved at krepere af sult 😉  På det tidspunkt sidder vi jo på cyklen. Det bevirker jo, at vi er en anelse sultne hen på eftermiddagen – når vi normalt er tilbage på pladsen igen – og så skal der gumles lidt snacks, som vi PRØVER at gøre så sunde som muligt; nødder, grove breadsticks eller knækbrød med hummus/pesto – og vi spiser tidligt aftensmad – det bliver jo tidligt mørkt her i september måned og hernede går det endnu hurtigere end derhjemme. Vi har jo ikke ret meget lys – andet end til hygge – og man vil gerne kunne se, hvad man kokkererer på vore 2 gas blus (grillen optager for meget plads, så den har vi ikke med). Det hænder dog også, at vi tager ud og finder et spisested – trods alt 😉  Vi vil gerne begge 2 tabe os en smule, MEN en øl og et glas rødvin eller 2 skal der være plads til; det er jo ferie 🙂 

Denne efterårsferie har vi udelukket besøg i byer, som Firenze, Lucca, Pisa og Siena, selvom vi hele tiden har bevæget os tæt på dem. Dog kørte vi igennem Firenze flere gange for at komme fra a til b – men vi HAR været i disse virkelig dejlige byer og det tager lang tid – også at parkere – og der er alligevel altid kø til de smukke historiske steder/domkirker, så vi har prioriteret naturoplevelser og cykelture istedet.

Naturligvis skal vi også ud på en cykeltur her i Cecina og Bryan har som vanligt lavet en rute med “moderate” stigninger *hmm … Vores form burde jo faktisk også være lidt bedre efterhånden, så bring it on !!  😉   

Vi hjuler afsted og skal desværre køre lidt over 10 km. på en træls landevej, som fører forbi et kæmpe kulkraftværk med en masse grimme og forurenende høje skorstene – godt vi ikke skulle samme vej tilbage. I Rosignano Solvay kørte vi ind og købte lidt bananer og en 3-benet adapter, så vi i nødstilfælde kunne låne lidt strøm et sted. Jeg var lidt flad; der skal drikkes meget vand i de temperaturer hernede, men en banan måtte kunne hjælpe – der var stadig ca. 40 km., der skulle tilbagelægges. På den anden side af byen går det opad og som det nu er – når man er på vej til et højt punkt – så bliver det ved med at gå opad. En grusvej er åbenbart uundgåelig, men med løse små sten (kaldet “dansegrus” af vores “svigersøn” August – som er meget rammende) er det lige før jeg kyler cyklen ned af stien igen. Med med fokus og tålmodighed kommer jeg op – ja for Bryan er jo som sædvanlig bare spurtet afsted. Da jeg kommer trampende og får øje på nogle søde geder, råber Bryan pludselig; “jeg tror du skal skynde dig forbi, for gedebukken er ikke tøjret” – og SÅ finder jeg lidt ekstra kræfter og kaster mig op på cyklen – jeg kan altid lægge mig til at dø af overanstrengelse når jeg ER kommet forbi det dødsensfarlige dyr med horn ;-P   

Tilbage på asfaltvej går det f….. stadig opad og jeg tror der kom denne sætning over mine læber “you’ve got to be f….. kidding  me !!!! “.Langt om længe kan man spotte en hyggelig by – på toppen af det lille bjerg, vi åbenbart alligevel har forceret – og så bliver eder og forbandelser pludselig afløst af “iiihh og waaauww hvor hyggeligt” – SPECIELT da vi ser en hyggelig lille cafe/beværtning med et lille udendørs areal lige nedenfor kirken. Vi har fortjent en stor, kold øl – himmerigsdråber – og en lille snack kunne de også trylle. Det nyder vi – alt imens lokale ældre mænd og kvinder snakker og gestikulerer (som italienere jo gør) – og nogle spiller kort indenfor og smådriller hinanden — vi kunne næsten ikke kommer derfra igen. Den lille by hedder Castellina Marittima og var heldigvis det højeste punkt på turen, så det gik nedad så godt som hele vejen hjem – stadig smukt – de toscanske “bjerge” med pinjetræer og cypresser m.m. er bare noget for sig selv 🙂  

Hjemme igen – efter en ca. 50 km. cykeltur – hopper vi naturligvis igen i det underskønne Middelhav og til forskel fra Elba, så er her meget få mennesker. Vi var lidt lækkersultne efter vores tur og kom i tanker om en lille kiosk lignende butik, hvor man kunne købe lokal vin. Det skulle tjekkes ud og butikken var der endnu og de havde sørme også stadig lokal vin – med mindre alkohol end normalt – det kunne ikke gå galt …… eller jo – det kunne det faktisk. Vi får et par glas af hvidvinen og bliver enige om at cykle ud og finde et sted at få en pizza el. lign. – jeg kørte så ind i en hæk for at undgå at torpedere et ægtepar – what dælen har de puttet i den vin !?? 🍇🥂  Det kunne vist kun gå for langsomt med at få noget fast føde ;-P  

En halvdårlig pizza senere var det igen tid til at hoppe i Tessie – imorgen var det igen pakke-/køredag …