Camping i Blommehaven v/Århus d.6-9 aug.’09


Torsdag efter arb. fik vi pakket færdig og suste op til Århus, hvor vi fik en dejlig plads med udsigt til vandet lige nedenfor 🙂 Selve campingpladsen ligger meget naturskønt midt i Marselis skoven, som vrimler med stier; både ind i skoven samt langs vandet – virkelig lækkert !


Fredag formiddag begav vi os ud på en længere vandretur ind mod Århus og vi kom hen til dyrehaven, hvor der findes vildsvin (meget indhegnet, da de jo kan være farlige) samt nogle meget æbleglade rådyr, der ikke var det fjerneste generte. De imponerende gevirer fik os dog til at undvige indimellem; det virkede ikke som om dyrene var helt klar over hvor stort “gevirfang” de egentlig har ! 🙂


Da vi kom tilbage med lidt flere vabler end vi havde om morgenen, var det tid til at gøre klar til familiebesøg i Them, hvilket var rigtig hyggeligt 🙂

Lørdag kiggede vi lidt på Marselisborg slot og tog ind til byen; Anders havde brug for en ny, mere rummelig skoletaske til 3. klasses mange bøger. Desværre slog han sit knæ mod rulle-trapperne i Magasin så voldsomt, at han måtte på skadestuen. Maria og jeg blev inde i byen så vi kunne få handlet; det var jo sidste chance før 1. skoledag på mandag og så gik vi senere hen og besøgte Susanne og Peder (min niece). Det var dejligt at se hvordan de havde det og vi fik nybagte muffins *mmhh Da Anders, Caroline og Bryan kom til, havde Anders fået limet og forbundet sit knæ; dog ikke blevet syet, men han må ikke bøje benet de næste 14 dage, hvilket han nok får meget svært ved at lade være med :-/

Nu vil vi bare ønske Farmor en rigtig go’ bedring … og så ellers se frem imod en spændende mandag med 1. skoledag; Maria skal starte i 1. kl. og Anders i 3. – så må vi se hvornår campinglivet trækker os afsted mod nye oplevelser igen 🙂


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *