Südsee Camp – Forår 2012

Forårstur til Südsee Camp i Lüneburger Heide

02-maj-2012 22:55, Canon Canon PowerShot SX210 IS, 3.1, 5.0mm, 0.067 sec, ISO 400
 

Så er vi landet – dejligt 🙂

Vi fik jo ikke rigtig nogen Påske tur, som vi nu plejer – bl.a. pga at vi jo valgte at bruge vore sidste feriedage på turen til New York. Men nu har vi valgt at bruge et par ikke-fridage på en familietur til vores favorit plads – kun ca. 330 km. sydpå – Südsee Camp i det altid dejlige, grønne Lüneburger Heide område, som vi virkelig kun har godt at sige om. Onsdag eftermiddag før bededag kører vi afsted og børnene glæder sig mindst lige så meget som de voksne; der er udsigt til det ypperste badeland og måske endda en tur i Heide Park, nu hvor vi kan komme gratis derind med vore sæsonpas til Legoland Vi “lander” ca kl. 20:15 og får hurtigt bestilt plads i Wrogewald, hvor vi altid har nydt egernes selskab i tæt kontakt til den store legeplads ned til den kunstige sø, som i sommermånederne blive brugt som badesø. Aftensmaden bliver sporadisk; spaghetti napoli og wienergryde (fra dåse, som aldrig bliver mine favoritter, men de par gange årligt overlever jeg nok — og det gør børnene nok også !)

03-maj-2012 09:40, Canon Canon PowerShot SX210 IS, 4.5, 13.548mm, 0.005 sec, ISO 80
03-maj-2012 09:41, Canon Canon PowerShot SX210 IS, 4.0, 8.465mm, 0.003 sec, ISO 80
 

Godt vejr – en smøg og en kold øl – hvad kan man mere forlange 🙂

03-maj-2012 09:30, Canon Canon PowerShot SX210 IS, 4.5, 16.622mm, 0.001 sec, ISO 160
03-maj-2012 09:29, Canon Canon PowerShot SX210 IS, 3.1, 5.0mm, 0.001 sec, ISO 80
 

Den fine legeplads ved badesøen.

Torsdag morgen er det bare med at få skubbet lidt morgenmad ind så vi hurtigt kan komme afsted over til badelandet. Det famlietilbud, vi har fået, inkluderer 3 timers daglig brug af badelandet, så det duer bare.Vi får både flere ture i bølgerne, som bliver startet hver ½ time, samt rigtig mange ture i deres Wild-water-rutschebane, som også går ud under åben himmel — skøøøønt. Så er vi hjemme og vi bliver alle børn igen 🙂  Da vi alle har fået vandrutschebaneture og bølger nok, går vi hjem og får lidt frokost.

03-maj-2012 12:12, Canon Canon PowerShot SX210 IS, 3.5, 7.373mm, 0.002 sec, ISO 400
03-maj-2012 11:14, Canon Canon PowerShot SX210 IS, 4.5, 15.638mm, 0.005 sec, ISO 80
 
03-maj-2012 11:14, Canon Canon PowerShot SX210 IS, 4.0, 9.362mm, 0.005 sec, ISO 160
 

Det ypperste indenfor camping badeland !

Herefter kører vi en tur til Celle, som skulle være meget interessant; her flyttede dronning Caroline Mathilde ned efter at være blevet skilt fra sin halv-sindsyge mand og et kærlighedsforhold med kongens livlæge Struensee (som i 1775 blev henrettet for landsforræderi pga dette kærlighedsforhold, som resulterede i en datter). Byen viser sig at være helt utrolig charmerende; mange bindingsværkshuse, en smuk, smuk park i forbindelse med den kongelige residens. Vi besøgte slottet, som dog var i færd med at blive renoveret, så det var indhyldet i stilladser, men indeni var der stadig flotte malerier, gamle møbler og plantegninger samt gamle soldaterdragte / kjoler m.v. — en oplevelse, som selvfølgelig er forstærket af, at man som dansker føler med denne pige, som mod sin vilje blev gift som 15 årig og som kun blev 25 år; efter at være blevet skilt og set sin elskede blive henrettet blev smittet med tyfus i Celle og døde uden sine 2 børn (som blev i DK) som 25 årig – sølle skæbne. Slotsparken var bestemt også et besøg værd, men tiden har det med at smuldre mellem hænderne på os, så det var nu blevet aftensmadstid.

03-maj-2012 14:49, Canon Canon PowerShot SX210 IS, 4.0, 5.0mm, 0.003 sec, ISO 160
03-maj-2012 14:51, Canon Canon PowerShot SX210 IS, 4.0, 5.0mm, 0.006 sec, ISO 160
 

Et par shots fra downtown Celle – en utrolig smuk og hyggelig gammel tysk by.

03-maj-2012 14:54, Canon Canon PowerShot SX210 IS, 4.0, 5.0mm, 0.002 sec, ISO 160
03-maj-2012 15:10, Canon Canon PowerShot SX210 IS, 3.1, 5.0mm, 0.077 sec, ISO 800
 
03-maj-2012 15:19, Canon Canon PowerShot SX210 IS, 3.1, 5.0mm, 0.067 sec, ISO 320
03-maj-2012 15:20, Canon Canon PowerShot SX210 IS, 3.1, 5.0mm, 0.067 sec, ISO 800
 
03-maj-2012 15:24, Canon Canon PowerShot SX210 IS, 3.1, 5.0mm, 0.067 sec, ISO 640
03-maj-2012 15:30, Canon Canon PowerShot SX210 IS, 3.1, 5.0mm, 0.067 sec, ISO 640
 

Fra slottet hvor dronning Caroline Mathilde tilbragte sine sidste år. (Fedt backgammon spil) 🙂

03-maj-2012 15:51, Canon Canon PowerShot SX210 IS, 4.0, 5.0mm, 0.003 sec, ISO 160
 

Mrs Sunshine 🙂

Fredag morgen var det bare med at få morgenmad i en fart og efter en hurtig morgentoilette var vi klar til at køre mod Heide Park. Det var ingen problem at komme ind med vore Legolands sæsonkort og alle var bare SÅ klare til at få ørlefornemmelser af karrusselture. Bryan var specielt tilfreds da vi nåede hen til Colossom; verdens stejleste trærutschebane — hmm, bare det at kigge op på den var nok for mig. Familiens største legebarn var dog meget tilfreds med oplevelsen, som han liiiige måtte gentage 3-4 gange.

04-maj-2012 12:02, Canon Canon PowerShot SX210 IS, 5.0, 28.289mm, 0.002 sec, ISO 125
 

Mr Jensen i den røde cirkel 🙂

Maria kunne godt li´luftgyngerne og alle tog flere ture i blæksprutten. Der var noget for enhver smag og lidt til; dog var vi flere, der kiggede lidt ærefrygtig på parkens nye tiltag; “Kraken” — uha uha; en rutschebane med frit fald lige ned i gabet på den grimme, kæmpe blæksprutte fra “Pirates of Carribean” og Caroline blev plaskvåd af at stå og kigge på et lidt ustrategisk sted :-/ Det endte dog med, at farmand fik Anders overtalt til at prøve den efter at have gjort ham mør med ture i de andre rutschebaner (de fandt først bagefter ud af, at man skal være 12 år for at måtte køre i den !) og resten af dagen gik Anders og skulede lidt efter Far for den oplevelse, men han syntes alligevel det var lidt fedt at snakke om den bagefter. Prikken over i´et var dog, at Bryan havde lokket Anders med en softice hvis han gik med op i “Kraken” og da de målrettet gik hen til isboden, lukkede de lige for snuden af dem — det var bare ikke pænt gjort !! Vi fandt dog én lige før udgangen, så gælden kunne blive betalt. Kl. 17 lukkede parken, hvilket vi nok syntes var lidt tidligt eftersom der stadig var masser af mennesker derinde, men vi havde nu også nået så godt som det hele på de knap 7 timer vi havde været der. Vi sad nu også og halvsov til aftensmaden, så det var rimelig lækkert at dumpe ned i dynerne – godnat
(Og den “Krake” var ligesom nok ikk’ lige den bedste oplevelse ever… Hilsen Anders)

04-maj-2012 11:41, Canon Canon PowerShot SX210 IS, 4.0, 5.0mm, 0.001 sec, ISO 160
04-maj-2012 12:15, Canon Canon PowerShot SX210 IS, 4.0, 10.582mm, 0.001 sec, ISO 160
 
04-maj-2012 12:56, Canon Canon PowerShot SX210 IS, 4.0, 5.0mm, 0.002 sec, ISO 160
04-maj-2012 13:26, Canon Canon PowerShot SX210 IS, 4.0, 11.728mm, 0.002 sec, ISO 80
 
04-maj-2012 13:30, Canon Canon PowerShot SX210 IS, 4.5, 15.96mm, 0.002 sec, ISO 160
04-maj-2012 13:47, Canon Canon PowerShot SX210 IS, 4.0, 5.0mm, 0.002 sec, ISO 125
 
04-maj-2012 12:04, Canon Canon PowerShot SX210 IS, 3.5, 7.094mm, 0.001 sec, ISO 200
04-maj-2012 15:56, Canon Canon PowerShot SX210 IS, 3.1, 5.0mm, 0.001 sec, ISO 160
 

Lidt blandet fra Heide-Park – en af EU’s fedeste parker !! Læg mærke til det frie fald på Krake’n – SHIIIIIIIT

Lørdag behøvede vi ikke at tale så meget om, hvad vi skulle efter morgenmaden; badeland og det kunne kun gå for langsomt !! Jeg har forsøgt at bevæge min skulder/ryg for at løsne de forb…… myoser, der har gjort livet surt for mig i over en måned nu, så lidt svømmetag i poolen kunne måske hjælpe. Ihvertfald glæder jeg mig til at kunne variere min sovestilling snart; at sove på ryggen er ikke min livret :-/ Der blev taget mange ture i den herlige rutschebane, der går ud under den åbne himmel; godt med strøm Ca. hver ½ time er der høje bølger i den ellers normale pool; lige til at blive i godt humør af. Godt opløste gik vi tilbage til æ´vun for at få lidt frokost, så vi kunne komme afsted til Hannover, hvor vi har planlagt at besøge “Sealife”. Her kom vi også ind med vore Legoland sæsonpas og fik set en masse spændende og farverige fisk, samt et par krokodiller og sørme om ikke, der var nogle fritlevende firben i deres afdeling med regnskovsplanter Der var dog desværre ingen, der lod sig overtale til at hoppe ned i min lomme, så vi kunne få én med hjem Oplevelsen i Sealife var fin, omend der var lige rigeligt med mennesker, der ikke syntes det var nødvendigt at gøre plads til at andre også kunne få et glimt ved nogle af akvariernes kighuller. Inden vi kom ind i glastunnellen stod vi som sild i en tønde og bare ventede på, at dem, der stod i tunnellen havde set nok, så der kunne komme bevægelse i tilskuerpøbelen igen; en anelse klaustrofobisk :-/

05-maj-2012 15:26, Canon Canon PowerShot SX210 IS, 4.0, 5.0mm, 0.003 sec, ISO 160
05-maj-2012 15:53, Canon Canon PowerShot SX210 IS, 3.1, 5.0mm, 0.017 sec, ISO 500
 
05-maj-2012 15:56, Canon Canon PowerShot SX210 IS, 3.1, 5.0mm, 0.017 sec, ISO 640
05-maj-2012 16:10, Canon Canon PowerShot SX210 IS, 3.5, 8.465mm, 0.1 sec, ISO 800
 

Flotte farverige fisk og en enkelt oppustet goble til sidst 😀

05-maj-2012 16:01, Canon Canon PowerShot SX210 IS, 3.1, 5.0mm, 0.125 sec, ISO 800
05-maj-2012 16:11, Canon Canon PowerShot SX210 IS, 3.5, 8.465mm, 0.017 sec, ISO 400
 
05-maj-2012 16:14, Canon Canon PowerShot SX210 IS, 4.5, 17.309mm, 0.02 sec, ISO 800
 

En voldsomt down krokodunse – ikke meget sjov i den 🙁

På vej hjem, havde Bryan sat GPS´en til at vise vej til en vej forenden af en landingsbane af Hannovers lufthavn. Ham husbonden er bidt af en gal flyvemaskine, men vi måtte alligevel lidt over til en mere aktiv del af lufthavnen, før end det lykkedes os, at få et par af de halvstore maskiner til at flyve lige hen over vore hoveder – godt så. Tid til aftensmad og lidt aftenhygge, som altså ikke bliver til så meget, da dagene har det med at være for korte og trætheden ruller ind over os efter at have været aktive hele dagen.

05-maj-2012 17:47, Canon Canon PowerShot SX210 IS, 5.9, 70.0mm, 0.004 sec, ISO 500
05-maj-2012 17:58, Canon Canon PowerShot SX210 IS, 5.0, 35.009mm, 0.003 sec, ISO 80
 

UHA det er godt at være ved en lufthavn, men UHA det er træls at have konen med – “SÅ – nu har en set en flyver – nu vil vi godt hjem” …. 🙁

Søndag vågner vi først næsten kl. 9:30, så vi har alle fået en dejlig, lang nats søvn — Caroline og jeg er også blevet ret snottede, så hovedet føles lidt tungt. Idag er så vores afslapningsdag; pigerne suser lidt rundt på rulleskøjterne, som de har brugt flittigt i de pauser vi trods alt også har haft og da det bliver trivielt tager de alle 3 en tur på den fine legeplads, der ligger lige overfor vores plads i “Wildwechsel”. Mens jeg lige sidder og skriver på vores lille beretning her, kommer Bryan ind i æ´vun og smiler; “Ved du hvad …??” Han har lige fundet ud af, at vejrudsigten melder regn imorgen; mandag formiddag, hvor vi jo skulle ha´pakket sammen, så han mener, det ville være smart at gøre det nu … og bum; så har vi fundet ud af, at vi da så bare kører hjem idag, så ungerne også kan nå at komme i skole imorgen. Om alt går vel, har vi jo “grimme” intentioner om at ta´dem ud af skole en uge før sommerferien; det var den eneste måde vi kunne få 3 sammenhængende uger, hvilket er et must når man som vi gerne vil mærke snerten af frihed på vores campingtur, der som landet ligger p.t., nok vil gå mod Italien – igen. Nå, men vi pakker så sammen og når selvfølgelig også den obligatoriske tur i badelandet. Ungerne er dog ikke udelt begejstrede over at skulle hjem idag, men sådan bliver det nu og vi siger tak for denne gang til den utroligt dejlige perle i Lüneburger Heide; Südsee Camp … og vi vil glæde os til at gense pladsen – måske senere på året.

 

Endnu flere billeder i galleriet

Sued See 2012
Sued See 2012maj 4, 2012Google Maps Location Photos: 60
 

2 kommentarer

  1. Wild Waßer Kanal er bare det fedeste. Jeg havde bare totalt mange blå mærker da vi var der sidste sommer (og jeg er 46).
    Vi havde fået anvist en plads på Pilzwiese, som desværre var lidt langt fra “det hele”, men var også kun på pladsen i to overnatninger på “transit” sydover

  2. Hej Søren

    *heheh — ja, vi er altså også helt solgte ! Vi har været der 4-5 gange efterhånden og kun boet i Wrogewald, men denne gang havde vi for første gang campingvogn med og må indrømme, at forteltet blev noget griset til af træerne (og fuglene, der jo sidder i træerne lige ovenover), så måske næste gang vil vi prøve Oase eller GT2000, som er lidt mere åben, men stadig omgivet af den dejligste natur 🙂

    Mvh
    Birgitte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *