2020 .. året, hvor en ny virus har indskrænket friheden for os alle i større eller mindre grad – ikke mindst i overvejelserne om hvor sommerferien skulle holdes og hvordan.
Da vi nærmede os uge 27 havde vi besluttet, at smittetrykket og vejret i Europa skulle være det afgørende for destinationen og at det naturligvis skulle foregå i bil med vores splinternye, lækre camplet, Passion (som blev hentet 3 dage før afgang)- med annex, ekstra solsejl m.front/sider og køkkensolsejl. Camplet’en skulle lige danne ramme om Anders’ studenter
fest om lørdagen – som iøvrigt var en succes; den kunne simpelthen indeholde 30 glade, sultne nyudsprungne studenter i vores have 😀

Mandag eftermiddag var vi på vej ud af indkørslen og var stadig usikre på, hvor vi skulle
ende, dog nu kun med 2 mulige – venstre mod Dresden eller højre mod Alsace. Ved
Hannover valgte vi at køre til højre ;-P Én af de vanlige kriterier; vand i form af enten pool
eller hav, måtte vi se stort på – omend Maria og Caroline ikke var helt begejstrede, men vi
var jo ligesom også underlagte andre spilleregler pga Covid-19 :-/ Vi vidste også, at rigtig
mange ville holde ferien herhjemme og dermed måtte de udenlandske feriesteder jo være
mindre besøgte og dermed mindre risiko for smitte og vi havde ret. Vi ankom til
campingpladsen i Ribeauvillé kl. 20:20, hvor en dansktalende sød dame ventede på os, efter
at vi havde ringet i forvejen for at sikre, at vi kunne komme ind og der var langt mellem
vognene på pladsen og vi var de første danskere de havde set siden åbningen i år.

Maria indrettede sig i annex’et på en dertil indkøbt 1,5 mands luftmadras, der fyldte hele
annex’et med vedligeholdelsespumpe; lydløst trækker den luft ind ved behov, så trykket
holdes stabilt hele natten. Der er myggenet både ud mod det offentlige rum og ud mod
camplet’ens indvendige rum – det er vigtigt, da Maria – i myggenes optik – er en
omvandrende michelin restaurant ;-P Caroline bor i den venstre del af camplet’en og vi
sover i den højre, hvor der ikke er taget nogle cm. til hjulkasserne. Madrasserne er NOGET
bedre end de er i vores gamle camplet fra ´97, så selv jeg sover fint uden at være alt for
radbrækket næste morgen 🙂 Alligevel sender jeg springmadrassen fra vores nu solgte
campingvogn en kærlig tanke — man kan ikke få det hele :-/
Pladsen var nok kun ¼ del belagt, så den afstand vi gerne ville holde, kom helt af sig selv og
vi nød at vi for en gangs skyld ikke lå klos op ad naboen, som man normalt gør i Juli måned.
At bære mundbind så snart man gik indenfor – det være sig i en forretning eller bare i de
sanitære bygninger på campingpladsen – vænnede vi os hurtigt til; vi ville jo også gerne selv
være sikre på ikke at pådrage os nogen virus og alle var meget opmærksomme på at holde
afstand.

Vejret kunne vi ikke klage over og pladsens attraktion; en stork, der var meget interesseret i
vores mad og som vi hurtigt fik navngivet “Torben” pga en misforståelse ml. Bryan og
Caroline – det morede vi os gevaldigt med ;-P Faciliteterne var fine, så vi kunne koncentrere
os om at nyde vores ferie – en smule mere begrænset end vi var vant til – omgivet af smuk
natur og solskin i massevis. Anders hørte vi ikke meget fra, men vi var ikke i tvivl om, at han
nok holdt sig beskæftiget med studenterfester og alene-hjemme hygge; bare han holdt liv i
Cola (katten) og fik muget ud inden vi kom hjem, så havde han jo heller ikke andre pligter 🙂

Ribeauvillé er en megahyggelig lille by med et overraskende langt og aktivt strøg – helt
domineret af bindingsværkshuse og blomster arrangementer – virkelig en smuk by – og
omgivelserne fejler heller ikke noget; smalle, fine veje (læs cykelstier) langs med og på
tværs af oceaner af vinmarker. Campingpladsen lå ca. 2 km. fra strøget, så det var perfekt til
en lille aften gåtur.

Bryan har en mani med at finde sjove gemmesteder til sine bilnøgler, men da de på et
tidspunkt bare var helt væk, mente vi at han måtte ha’ tabt dem på en gåtur ned i byen, så vi
måtte tilbage for systematisk at tjekke ruten. De blev ikke fundet og vi var ved at være lidt i
panik; heldigvis havde jeg dog en ekstra bilnøgle, men bundtet indeholdt også Bryans
arbejdsnøgler, så det var meget værre …. Der gik nok et par timer, hvor Bryans ansigtsfarve
skiftede kulør nogle gange, før end han kom i tanker om, at han havde kastet dem op i en
højde, hvor han var sikker på ingen ville finde dem; jo vi er trygge ved vore medcampister,
meeen hellere gå med livrem OG seler. Og sådan gik det, at nøglerne blev fundet og vi alle
kunne ånde lettet op og fortsætte ferielivet uden bekymringer ;-P

Vi havde stadig kun én elcykel, så den ene (læs”Bryan”) bestemte ruten, men der var
alligevel lidt kuperet i udkanten af bjergkæden; Vogeserne (Les Vosges) , så der blev svedt
lidt tran i de bagerste gemakker ;-P Det er ideelt at cykle rundt i området og man kommer
gennem flere maleriske landsbyer med masser af vinproduktion og “degustation”
(smagsprøver,som vi dog måtte springe over).

Pigerne var en smule rastløse og savnede det vand, som altid havde været en selvfølge i sommerferien. I Colmar fandt vi en kunstig anlagt strand ved en pæn stor sø, som måske kunne gøre det ud for en pool, da alle pools var lukkede pga virus.
Søen gik an, men var som ventet også et stort trækplaster pga det gode vejr og det manglende alternativ, men en stor succes var det næppe.
Colmar derimod er en meget seværdig by; strøget forgrener sig flere gange og der er hyggeligt overalt – stadig med masser af bindingsværkshuse og blomster — der er Alsace altså bare smuk og deres hvidvin fejler jo heller ikke noget ;-D

I den vestlige ende af Ribeauvillé kunne man spotte en borgruin oppe ad en “bjergside”, så den skulle vi da også ha’ undersøgt. Parkeringsmuligheder var der ikke meget af og pigerne lod sig ikke overtale til at gå de 3 km. der var op til borgen fra den ene parkeringsplads der var, så de dampede ned i byen mens Fie, Bryan og jeg trampede opad; 3 km. var jo ingenting … og dog; når det går 15 % opad hele tiden, så føltes 3 km. faktisk som ret langt, men vi kom op – fik udsigten og så lå der en endnu finere ruin 1,5 km. længere fremme, men vi konkluderede, at pigerne nok ville blive lidt mopsede, hvis vi ikke snart var retur – og det var korrekt konkluderet ;-P ….

Strasbourg; hovedstaden i Alsace, blev også besøgt; også en utrolig hyggelig by med et endnu længere strøg, der forgrener sig flere gange og snor sig rundt i alle retninger. Der er meget historie i byen, der har været tysk ad et par gange. Den historiske midtby; Petite France med gamle bindingsværkshuse fra 1500, samt den smukke domkirke Notre Dame de Strasbourg, giver lyst til at dykke ned i selve historien; det ville være oplagt at tilbringe flere dage her i byen, for man når kun lige at få en mundsmag af det, som denne smukke, smukke by kan byde på, på så kort et besøg.

Da vi efter 5 overnatninger syntes, at vi havde set og cyklet det vi ville, kørte vi videre til en lidt nordligere campingplads i Obernai. Her skulle ligge en offentlig svømmehal, som var åben omend i begrænset omfang med forhånds tidsbestillinger.Obernai ligger i toppen af vinruten og området er lidt mere kuperet end i Ribeauvillé.
Camping Municipal d’Obernai, Le Vallon de l’Ehn er en endnu mere velplejet plads med fine faciliteter, dog kan man så småt se, at Hollænderne i særdeleshed begynder at indfinde sig.
Lidt tyskere og sørme om ikke et par danskere også dukker op. Vi talte lidt om, hvordan camping kulturen varierer efter hvor man kommer fra. Hollændere er jo en stor camping nation og de forstår de uskrevne regler mht hvor højt man taler og fylder i det offentlige rum – her ligger franskmændene i bunden; vi måtte simpelthen tysse kraftigt på en herre, der var på cykelferie med sig selv og som endda gik på toilet talende i sin telefon. Ved 23:30-24:00 tiden var hans stemme det eneste man kunne høre på pladsen; det lod han sig ikke genere ved, så Bryan måtte bruge sin mandestemme og det hjalp endelig. Den slags små momenter kan faktisk udgøre en stor del af den samlede oplevelse af en campingplads – det bør ikke være en gæst, der løfter pegefingeren – i vores optik, men hvis nogen ikke respekterer natteroen, SÅ vanker der fra Fam. Jensen !!! Man skal jo være klar og frisk til at nyde oplevelserne, der venter dagen efter ;-D

Tidsbestillingen i den offentlige svømmehal fungerede fint og virkede efter hensigten, så der var meget begrænset med besøgende. Vi var endda ude at spise en enkelt aften; her var det ganske vist halvt udendørs, men nok den eneste gang, hvor jeg syntes vi var lidt for mange, men jeg er nok også ret oberverende mht om man overholder de forskellige retningslinier – det værste, der kunne ske var jo hvis vi samlede noget op undervejs, som vi ville ta’ med hjem — ikke under min vagt – så hellere undvære restaurations besøg !!

I 2014 besøgte vi også Alsace og her nåede vi at opleve Haut-Koenigsbourg slottet, Abebjerget og Struthof (koncentrationslejr). Caroline og Maria kunne ikke rigtig huske stederne, men slottet og abebjerget var lukket pga corona, men Struthof ville de gerne gense – hvor makaber og uhyggelig den jo er, så er det en del af den dunkle historie – så de kørte afsted, mens jeg allierede mig med Fie (vores hund)og en bog under solsejlet på vores
dejlige camplet 🙂

Vores camplet Passion fortjener også en lille præsentation; Bryan og jeg skulle lige op og tjekke nogle brugte camplet’er, som Lunderskov Camping havde stående – vi havde nemlig lige solgt vores Beyerland campingvogn, fordi vi måtte indrømme overfor os selv, at den nok ikke ville blive brugt til meget andet end opbevaring og det var synd. Caroline var den eneste, der ikke bifaldt salget, men vi havde altid elsket at være afsted i en camplet, så det ku’ være vi kunne finde én, der kunne passe. Dem vi fik tjekket ud, havde naturligvis lidt fejl og mangler, som brugte ting jo har, men så havde de jo også lige en Passion stillet op med solsejl, ekstra køkkensolsejl og annex og det kunne kun ende på én måde – det var lige før de skulle smide os ud af biksen, for det var megahyggeligt at sidde i den fine udstillingsmodel. Og sådan blev vi små 100.000 kr. fattigere en uges tid inden vores sommerferie skulle starte ;-D Den har sørget for problemløs transport (og NOGET mindre brændstof forbrug end med CV) masser af hygge, god søvn og plads til det hele, så vi har ikke fortrudt vores køb – tværtimod, så glæder vi os til næste tur 😀

Bryan og jeg havde kun 14 dages sommerferie, så vi evt. kunne – hvis Europa ikke igen delvist lukkede igen pga Corona – tage en sensommertur alene, mens børnene passede skole, hus og hjem. Vi nåede dog at få nogle fantastiske cykelture her i Alsace, som vi ikke ville ha’ undværet og som lagde kimen til at vi til næste ferie ville opprioritere cyklingen; det er helt fantastisk så dejlige steder man kan opleve på en cykel samtidig med at man har det sjovt sammen og får god motion – elsker det 😀
Hjemturen blev lige så problemfri som udturen og et par dage senere modtog vi alle et negativt resultat af en coronatest – katten havde overlevet, pigerne var blevet solbrune og Anders trængte til nogle dage på vandvognen – alt var godt 😀