29-06-2018 – Dag 6
Lønningsdag – YAY – og familien kommer iaften – YAY 🙂
Godt nok med lønningsdag, for jeg startede kl 08 imorges med at køre bilen på værksted – underlige lyde. Jouw jouw ganske rigtig – 2 knækkede fjedre foran samt en kvadret stabilisator stang – hmmm 🙁 Kan godt vente til vi kommer hjem, men det ville da være dumt nu jeg er i billig værkstedsland. Spildtiden … Tjaee, man kunne jo cykle en tur 😀 Reservedele kommer dog først mandag, så jeg kører videre mod Holzmaar sø. Derfra kan jeg nemlig hoppe på Maare-Mosel-Radweg: Bernkastel-Kues – Daun (58 km) endnu en nedlagt jernbane. Cykelstien starter ellers ca omkring autoværkstedet, men knæet gør stadig voldsomme knuder så jeg må tage bilen op til midt på ruten, så jeg undgår de vildeste stigninger 🙁
Slet ikke så ringe et startpunkt 🙂 Holzmaar sø. Jeg tog dog fejl af hvilken vej jeg skulle cykle, så det var 1km opad voldsom stigning til at starte med 🙁
Jaja, værre er det jo så heller ikke. Går det opad kommer det jo tilbage igen i form af nedad 🙂
Og sikke dog et landskab – altså jeg var VILD med turen den anden dag på den nedlagte jernbane – men det her er om muligt endnu bedre – meget mere åbent landskab ! 🙂
Så går det altså galt igen – vi skal liiiige mindes om, hvad dette engang var 😀
Og hold nu maule – nu går det da helt galt !! Næsten på toppen af bjerget skal jeg igennem en 560 meters tunnel. Dét jo i sig selv ikke slemt ….. Meeeeen – i denne bor der i tusindvis af flagermus ! For nu at sige det rigtig mildt – så bryder jeg mig slet ikke ret meget særlig meget om flagermus ! What 2 do?
FUUUUUUCK
Jeg ser 2 muligheder: #1: Jeg kører som død og djævel igennem og skider højt og flot på det dårlige knæ. Eller den mere sandsynlige #2: Tager nederlaget som den mand jeg er (eller ikke er …) , og vender om og siger tak for idag !
Efter at have overvejet mulighederne nogle minutter, beslutter jeg mig dog for at gøre forsøget. Jeg er trods alt livsforsikret så familien skal nok klare sig, hvis jeg som ventet bliver angrebet. 50 meter inde i tunnelen har jeg ikke set nogen endnu – men HOLD OP jeg kan høre dem. Nøj det er ulækkert. Heldigvis går det nedad efter de 50 meter, så jeg kan virklig give den gas – sjældent har jeg kørt så hurtigt ! Det viser sig at de kun bor i de første og sidste 75 meter af tunellen, så der er ca 400 meters frirum ind imellem. Jeg frygter dog allerede tilbageturen, hvor det jo i sagens natur går opad 500 af de 560 meter = lavere tempo (her savner jeg en skrigende smiley.)
Jeg når dog heldigvis frem til endestationen Daun – endda uden skrammer 🙂
Fin udsigt over Daun, mens jeg samler mod til mødet med flagermusene igen om 4-5km …
Siden jeg kan skrive dette, har jeg jo altså også overlevet retur turen. Det var dog noget mere skræmmende i det langsomme tempo opad. Er overbevist om at en enkelt flagermus forsøgte at angribe mig på de sidste 50 meter – jeg kan dog ikke være sikker, da jeg nærmest kørte med hovedet helt nede i asfalten, med max gas på pedalerne.
Næsten tilbage ved bilen, kommer jeg igennem den lille landsby Udler. På trods af at jeg liiige er kørt forbi kirken for 200 meter siden, så skal vi da lige have et ekstra lille helligt rum 🙂
NÅ – familen er 350km herfra, så det er vist på tide at jeg for omdannet min ungkarl’e hybel, til noget der er lidt mere familievenligt 🙂
Blog kontoret – udskænkningen er startet tidligt her i varmen 😀 Nogen ville mene at at kvart glas kunne gøre det her om eftermiddagen. Jeg forbeholder mig – venligt men Bestemt – retten til at være Uenig 😀
Update så er der udsigt til at familien lander kl 20.23 – WUHUU 🙂
