Herretur til New York 2015 – Del 1

Forord:

Det hele startede med en uskyldig grænsetur, sammen med naboen, i starten af marts sidste år.

Vi var for år tilbage, et smut på Sardinien med vores drenge, og synes egentlig at turen i 2009 lå et godt stykke tilbage i tiden. Var det mon snart tid til en ny tur? Vi snakkede videre, og blev enige om at ungerne var store nok nu, til en rigtig storby ferie. Med Norwegian’s indtog på New York ruten, var det oplagt. Vi skulle dog lige hjem og have baglandet blødgjort, hvilket gik over al forventning 🙂 Priser skulle tjekkes – sørme om ikke det lykkedes at finde billige afgange i Januar 2015.

8/3-2014 blev billetterne bestilt – 8200.- DKK for 4 returbilletter inkl diverse gebyrer – Nice. Den slet skjulte agenda fra min side, var dog også muligheden for at komme med Norwegians spritnye Dreamliner fly – lækkert – noget en flynørd som mig, ser utrolig meget frem til 🙂 Herefter er det bare at glemme alt om den vidunderlige storby – 10½ måned ude i fremtiden – det er uoverskueligt at skulle glæde sig så længe, så vi fik pakket al glæden ned og lader tiden gå sin gang.

Udsigten vi rigtig gerne ville se, rigtig snart – men der er rigtig lang tid til

Det bliver december – glæden begynder så småt at indfinde sig igen. Malurt i bægeret er der dog en smule af. US Dollaren er begyndt at røre temmelig meget på sig – i den forkerte retning 🙁 Den er her i starten af december, steget fra 5.5kr til 6kr. Skulle man mon få købt nogle dollars nu? Nej, vi venter – den falder nok igen. Det er dog ikke tilfældet – henimod afg ligger den i 6.8kr. Pis – alle budgetrammer for hotel, lommepenge og diverse indkøb der skal med hjem, er sprængt. Æv æv – bare ærgeligt Sonny boy.

26/1-2015

Den store dag oprinder endelig. Vi står op kl 07.30. Dagens 1. oplevelse er Gitte der hyler op om en eller anden kæmpe historisk snestorm ved navn Juno, som er på vej ind over …. New York …. Alle medier er plastret til med reportager om hvor slemt det bliver 🙁 Gitte synes jeg er et skod – hun ved jo godt at jeg tager afsted uanset vejrmeldinger. Alt andet ville da også være dumt, for hvis ikke vi i det mindste møder op i lufthavnen, er alle penge spildt. Norwegian siden bliver tjekket ofte, for forsinkelse eller evt aflysning af fly, men intet sker – altså er det afgang med toget mod Kastrup kl 13.18. Dsb har heldigvis tog til tiden i dag, så vi kommer afsted til tiden. Min tlf ligger på bordet i toget. Vi pjatter lidt, hygger og skæver hele tiden til min tlf. Forventer hele tiden der kommer en sms fra Norwegian, med en aflysning. Ved Korsør sker det – tlf bipper – shit – vi kan se det er fra Norwegian – men pyha – det er bare en velkomst sms, med flyoplysninger. Godt så, vi er godt kørende. Kommer til Slagelse – tlf bipper – Fåååårk, kan se det er Norwegian igen. Hmm, så er aflysningen nok en kendsgerning – Nej – men afgangen er rykket en time frem, pga vejrsituationen i JFK lufthavnen !! Shit nu har de 4 jyder travlt ! Kommer dog frem til, at hvis DSB holder deres tidsplan, så har vi 18 minutter til at komme fra kælderen i Kastrup – op gennem terminalerne, og frem til Check-in. Alt ok – vi beroliger ungerne – det skal nok gå.

Vi skifter til Øresundstoget på Hovedbanegården, der holder klar til os. Den skal køre kl 16 – fint 🙂 Det gør den så ikke. Den bliver 2-3-4-5-6-7 minutter over, uden at dørene lukker 🙁 Så kommer meddelsen – toget venter på starttilladelse, og kan ikke pt komme videre. Shiit gode råd er dyre – kan vi mon løbe op og hoppe i en taxa – nej, det vil slet ikke kunne nåes. 16.09 ruller toget – vi sjusser os frem til, at vi nu i stedet for 18 minutter, har 9 minutter til at nå check-in. Vi ankommer, og spæner alt ved rammer og tøj kan holde til – når frem, og bliver smidt over til en self-check-in maskine. Fint – 4 minutter endnu inden der bliver lukket. Tal bliver tastet ind. Alle pas bliver scannet – trykker ”Færdig” Aarrrrhhh – skærmen blinker rødt – der er et problem, henvend jer ved check-in. Damn også da !! Når over i køen 1-2 minutter inden lukketid – Pyha – vi kommer igennem. Så er de 3 andre rolige – vi nåede det – jeg er dog ikke helt så sikker. Nu har vi en halv time til gaten lukker, men vi mangler security check. Der er laaang kø, og det går langsomt – vi forbereder ungerne på, at det stadig kan glippe … Med 5 minutter tilbage, bliver det dog endelig vores tur – vi krydser fingre for, at ingen af os bipper i metal detektoren. Det gør vi ikke.

Det er denne gamle hund vi skal, istedet for en ny Dreamliner 🙁
Tak til Nik Deblauwe for billedet.

Vi spæner videre, og når gaten 2 minutter før lukketid – som ca de sidste. Fint, jeg og ungerne får scannet vore pas en sidste gang, og kan gå ombord. Birger’s (naboen) pas vælger selvfølgelig at bippe højlydt og skærmen blinker rødt. Han bliver trukket til side. Fedt mand – hvad nu ??? Vi 3 andre bliver gennet ombord på det store Airbus A330-200 fly, som Norwegian har indlejet. Tak for det – ingen ny Dreamliner til os – i stedet har vi fået et 25 år gammelt kreatur fly fra Portugal. Nå, men vi sidder og venter – ingen Birger dukker op – fedt – startiden er nu overskredet. Viktor (naboen’s knejt) er ikke tryg ved situationen – det er vi andre nu heller ikke … Til sidst kommer Birger’s storsmilende ansigt, dog  ned gennem kabinen – pyha. Han var blevet udtaget til et bombe tjek. 10% af passagerne til USA, skal åbenbart tjekkes for bomber. Han havde dog ingen bombe med 😀 Vi sætter os til rette – flyet triller afsted og letter en halv time forsinket. Pyha – sikke en stressende dag – hermed er vi afskåret fra omverdenen de næste mange timer, og kan kun gisne om vejret i NYC. Vi følger flyets position på et kort på tlf, og forventer hele tiden at vi lander på Island, Grønland og så Canada, pga vejret i NYC. Det sker dog ikke, og efter 9 timer starter indflyvningen til JFK. Det har været en laaang tur, med et inflight entertainment system, der som minimum har været uddateret siden årtusindeskiftet. 4 film at vælge imellem – 2 af dem franske – de sidste to er tudsegamle og alle har set dem før … GAB …

Endelig passede det også ind i naboens kram, at boarde flyet 🙂

Nå men vi ryger ned gennem skyerne uden den store turbulens. Fra ca 3km’s højde begynder sneen. Vi kan se det hver gang lyset på vingen blinker – det vælter ned – en smule lægger sig på vingen. Puh – spændende. Fra omkring 200 meters højde og ned, starter turbulensen for alvor. Vi bumler afsted, som på en gammel tjekkisk motorvej. Lige inden touchdown krænger flyet voldsomt til den ene side – vi kan se en smule hvidt på landingsbanen – hjulet fra den ene vinge rammer jorden – bump – det andet kommer ned – til sidst kommer forhjulet ned, og flyet rykker sig fra side til side. Anders er helt hvid i hovedet og spørger ”Far, var det en helt normal landing?” Naa, en smule mere spændende end normalt … Føles som om hele flyet i kor burde synge Burhan G’s ”Jeg er i live” ! Istedet klapper alle af landingen, selvom det ellers ikke er noget man gør på et rutefly. Vi er taknemmelige for, at have en halvgammel, og tilsyneladende erfaren chauffør bag rattet ! Trængslerne er dog slet ikke ovre endnu. Telefonerne i flyet bliver tændt, og sms’er vælter ind til alle. Det er en service meddelelse fra staten New York, som fortæller at al trafik i byen lukker kl 23 lokal tid. Ingen biler, taxa og busser på vejene. Lirr togene er allerede stoppet, og metroen lukker også ned kl 23. Lufthavnen lukker også ned for trafik efter vi er landet. Tiden ser dog ok ud – vi har 1.40 time inden nedlukning. Hmmm – de andre gange jeg har været i USA, har vi i flyet udfyldt ESTA sedler, der skal afleveres ved ankomst – det gør Norwegian dog åbenbart ikke så meget i – i hvert fald ikke på denne afgang. Resultatet er, at vi ankommer 250 passagere på en gang, som skal til at udfylde. Der ligger 2 kuglepenne til rådighed, og alt alt for få sedler – kaos uden lige.Det tager lang tid at få det ordnet, så vi kan komme i kø til immigation control. De er jo kendt derovre for deres notorisk grundige tjek af turister – ESTA sedler, fingeraftryk og billeder skal tages af hver enkelt passager.

Velankommet til Immigration Control, starter endnu en omgang kaos 🙁
På dette lånte billede fra Terminal 4, ser det dog meget tilforladeligt ud …

Vi kommer endelig igennem, og priser os lykkelige for kun at have håndbagage, så vi kan løbe direkte ud til Airtrain. Vi havde egentlig glædet os til en smøg, men ved godt, at tiden er knap, så vi løber direkte op til Airtrain. Medarbejdere står og råber at alle skal hoppe på næste tog, uanset destination, da det muligvis er sidste afgang. Vi kommer med og skifter undervej på Federal Circle, til det rigtige Airtrain der kører til Jamaica metro station. Alt godt – vi har omkring 20 minutter inden sidste metro kører. Vi skal betale for Airtrain da vi står af – kaos igen – alt for mange mennesker til de alt for få betalings automater. Får købt 2 af de 4 billetter, hvorefter maskinerne strejker – creditcard refused – flot – flere kort bliver prøvet med samme resultat. Ender med at måtte hæve kontanter i en ATM. Vi er nu de sidste tilbage og maskinerne strejker stadig. En medarbejder kommer og hjælper – med samme nedslående resultat. Til sidst skider hun højt og flot på det hele – åbner en port og lader os alle 4 løbe igennem med kun 2 billetter, for som hun siger: 5 minutter til sidste tog – RUN RUN. Og der er langt ned til metroen – ingen elevatorer virker – vi kan ikke finde rundt. Til sidst ender vi dog på en perron 2 minutter efter lukketid – det holder et tog – ombord – afsted. FÅÅRRRRK – det kører den forkerte vej – længere væk fra Manhatten. Vi stiger ud på næste station (endestationen for det tog) Kigger efter et andet tog der triller ind. Får at vide at det ikke kører mere i dag – imens hører vi dørene lukke på det tog vi lige er steget af – løber, men kan ikke når at få en hånd ind imellem dørene – det kører afsted – mod Manhatten – uden os 🙁 Et nyt tog ankommer, vi hopper på og krydser fingre. Lyset slukker og vi kan høre dørene låse – fedt mand. Efter nogle minutter kommer en vagt med lommelygte og tjekker toget for strandede danskere … Han smider os venligt, men bestemt ud af toget. Vi spørger efter flere afgange – der er ikke flere. Nå, men vi spørger efter retning og afstand til Manhatten, vi må jo bare gå derind … Det viser sig dog ifølge ham, at der er mellem 20-30km derind – gåturen er dermed droppet, og gode råd er dyre. Kl er nu 23.20 og alt ER stoppet. Han foreslår os dog, at gå ned i kælderen til lokal bumletoget – måske der er en tog chauffør der kører hjem. Yes – der holder et tog, som muligvis kører mod Manhattan – ingen ved det med sikkerhed. Yes – det suser afsted – den rigtige vej.

Mere eller mindre trætte danskere på stribe – vi er dog langt fra kommet i mål !

Der er omkring 30 stop på vejen. Efter hvert stop jubler vi en smule når toget fortsætter. På broen fra Brooklyn til Manhattan går toget i stå – holder længe – vi opdager at alle vognene lige bag os, er blevet koblet af, og efterladt på broen. Shit, der var vi heldige igen. Efter noget tid kører toget – på Bowery stationen, åbner dørene og lyset slukker. Det var egentlig ikke togets endestation, så det har helt sikkert være en chauffør, der har taget toget hjem. Vi er dog endelig ankommet til Manhattan, omend helt nede i bunden, men skidt pyt, nu kan vi da i hvert fald gå resten af vejen. 4Km’s gåtur med bagage, i strid modvind og sneen fygende lige ind i bærret på os. Sjovt – ingen biler og stort set ingen mennesker på gaden. Vi kan gå midt på de brede Avenue’s hele vejen, uden at møde andet end lidt politi og ambulancer. Det er et New York, som man meget sjældent oplever.

?: Hvem er de eneste man møder på gaden i New York 26/1-2015? Danske turister på tur 😀

Endelig når vi frem til hotellet ved 02 tiden – 08.00 DK tid, så vi er TRÆTTE. Receptionisten kigger vantro på os:

”Where are you from?”

”We’re from Denmark – was on the last plane in”

”But …. Everything’s been shut down a long time ago !!….??”

”Yeaas, we’ve been walking alot.” 😀

Vi kom op til et dejligt varmt værelse, med nogle skønne senge – MUMS – sikke en dag …. ! Vi er noget spændte på at vågne op næste dag – snestormen skulle jo først rigtig brage igennem, her om natten, morgenen og formiddagen – mon vi er spærret inde på hotellet, på ubestemt tid ???

Nøøøøj, hvor var det dejligt, at få en date med en dejlig varm seng !! 🙂

Billeder blev der ikke taget mange af, på denne ufattelig stressede dag, så nogen af dem har jeg måttet låne …

Tekst og billede: Bryan Jensen

3 kommentarer

  1. Ja tak – så vil jeg gerne have fortsættelsen 😉

    Sikken en tur indtil nu 😀 Glæder mig til at læse mere Bryan.

    Venlig hilsen Joan

  2. Rolig nu Joan 🙂 Kommer henover weekenden 🙂
    Og resten foregik heldigvis i et lidt langsommere tempo …

  3. *hehe .. ja – der er godtnok fart over feltet, når knejterne er afsted — jeg nøjedes med at sidde og ryste herhjemme 😛

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *