Tirsdag d. 03.07. – dag 12 – Venezia 🙂

 

Idag vågnede vi tidligt – 2 skodfluer af rang sørgede for at jage Bryan ud af kassen ved 6:45 tiden og jeg kom dinglende søvndrukkent 15 min. efter *gggrrrrr   De skal få da-da senere, skal de :-/   Dog fik vi lige tid til at snakke om, hvad vi skulle få dagen idag til at gå med og blev enige om, at vi skulle ha’ vækket resten af regimentet , så vi kunne komme afsted mod Venedig. Planen var at parkere bilen i Mestre og så derfra tage enten bus eller tog til Venedig, men det skulle vise sig ikke at kunne lade sig gøre, da de tidligste billetter vi kunne få ville være til en afgang kl. 15 om eftermiddagen og nu var klokken altså kun 11. Så vi valgte at ta’ bilen alligevel og køre mod Tronchetto og så håbe, at de ville ha’ en ledig parkeringsplads (hvilket vi faktisk tvivlede på) – hvis det ikke ville lykkes, ville vi køre tilbage til Padova, som også ville kunne byde på en fin oplevelse og så guffe en pizza der.

[shashin type=”photo” id=”2168,2169″ size=”medium” columns=”2″ order=”user” position=”center”]

Gitte knipser som sædvanligt løs i bilen ….. Skal dog siges at det altså også var en overordentlig flot tur, igennem og ud af bjergene.

Men faktisk lykkedes det og vi kunne med tårer i øjnene (specielt Bryan havde meget store tårer) betale de 18 euro, der kostede for en 12 timers ubegrænset billet til vandbusserne; altså pr. snude vel at mærke !!!  Dog skal bemærkes, at skiltningen hen mod disse både var temmelig begrænset, men vi fik kvalificeret hjælp af en lokal herre.  Jeg syntes det ville være smart at tage en af de langsomt sejlende både, for at få tid til at tage billeder og opleve den del af byen fra vandet, som vi alligevel ikke ville få tid til at se på vores gåtur gennem gaderne (igen – ikke smart, mor !! )

[shashin type=”photo” id=”2170,2172,2171,2174″ size=”medium” columns=”2″ order=”user” position=”center”]

Sejlturen fra parkeringshuset og ind til San Marco pladsen, bød på rigtig mange fine motiver

(Caroline fik lige sørget for en lille griner i bilen; ”hmm.. hvordan mon der er kommet et stykke af min tand af — nååhh nej; det vist bare pølse ” (tror nogen har glemt at børste tænder efter morgenmaden !! 😉  ).

Det tog 40 min. at komme frem til San Marco pladsen — uhyre smuk plads med masser af historie.  Ufatteligt mange mennesker syntes det samme og det var lidt svært at nyde pladsens storhed uden at blive trådt på og stå i vejen for andres fotografering, så vi fortsatte ind mod byen og fandt en lille café lignende ting, hvor vi fik lidt at spise.

[shashin type=”photo” id=”2178,2179,2180,2182,2181,2183″ size=”medium” columns=”2″ order=”user” position=”center”]

Endelig landet på Markus pladsen – hold da kæft der er mange turister – lige rigeligt efter min mening. Been there, done that !

  Herefter gik vi nok primært efter de små gyder (som der er i overflod af, men alle har et navn), hvor der ikke var så mange mennesker. Hvor vi end gik hen var der små hyggelige broer, som førte over en smal kanal og der var befriende stille; ingen støj fra biler, for de kan jo ikke komme længere ind end der, hvor vi parkerede; måske højst en km. !  Må være mystisk at leve sit liv, hvor bådene har bilernes funktion – mon de overhovedet kan huske, hvordan sådan en skal køres når de endelig har brug for det.  Der var ihvertfald 10-15 stykker i parkeringshuset, som var sorte af skidt og støv; mon ejerne i et anfald har købt en bil for siden at kunne prale af, at de har én !?

[shashin type=”photo” id=”2187,2188,2193,2195″ size=”medium” columns=”2″ order=”user” position=”center”]

En masse smalle “gader” og stræder – Utroligt så godt pladsen er udnyttet i denne helt specielle by

[shashin type=”photo” id=”2190,2191″ size=”medium” columns=”2″ order=”user” position=”center”]

Et snapshot af – og med nogen på – Rialto broen

Vi fandt også – og det endda helt uden at anstrenge os – en iscafé, så vi kunne blive afkølet lidt indefra; børnene har forlængst blåstemplet den italienske is 🙂 Èn ting bed vi dog alle mærke i; hvor få skraldespande der fandtes rundt omkring – faktisk ingen og det er bare rigtig synd, for hvor mon skraldet så endte henne – yes; i vandet !!  Det kunne byens politikere nemt stramme op omkring med stor virkning.

[shashin type=”photo” id=”2203″ size=”large” columns=”max” order=”user” position=”center”]

At gumle italiensk is, og at bælle en hollandsk øl – DET er bare godt i 35 graders varme 🙂 Behøver vel ikke nævne at der ingen vind var …

Vi kunne ikke rigtig gennemskue, hvornår vi kom til et mindeværdigt, historisk sted – så meget havde vi desværre ikke nået at læse på lektien – men vi syntes vi havde set det vi ville se efter ca. 3 timer og Caroline havde gået og øffet længe efterhånden; hun er altså med andre ord stadig ikke helt gammel nok til at påskønne historiske byer – hun vælger badevand og et badedyr til enhver tid 😉   Med alle de mennesker, der idag allerede besøgte byen, var det svært at forestille sig, hvor mange, der så ville være der når feriehøjsæsonen først rigtig går igang – uha uha !!

[shashin type=”photo” id=”2205,2197,2199,2197″ size=”medium” columns=”2″ order=”user” position=”center”]

Diverse kodak moments

Det gik hurtigere hjemad end ud, da vi nu valgte en hurtiggående båd, så snart var vi ude på dæmningen igen, som binder Venedig sammen med fastlandet.  Efter ca. 1 times kørsel kom vi frem til de smukke Dolomitter igen – det er altså ret utrolige farver de kan byde på.  På vej hjem droppede temperaturen fra de 35 grader til ca. 22 grader, så nu begyndte vi da at småfryse – godt hjulpet af vore aircondition; det havde regnet kraftigt imellem bjergene, men inden vi nåede Levico havde den alligevel nået at snige sig op på 27 grader.

[shashin type=”photo” id=”2198,2206″ size=”medium” columns=”2″ order=”user” position=”center”]

Prøv lige at vurdere en lækkerbisken – man er dælme blevet godt gift 🙂

Hurtigt blev kødet lagt på grillen, avocadoen blandet godt med en masse hvidløg, blomkål, majs og melon skåret til og pastaen kogt – et voilá .. eller prego som nok passer lidt bedre på sproget her 😉  Der kunne endda blive tid til en hurtig dukkert og så skulle der spises, så ingen ville gå glip af minidisco 😉  Vi nåede det heldigvis og Marco havde haft held med i aften at få vristet en nøgle fra Jolly, så børnene efterfølgende kunne se Mr. Bean på Jolly-baren  – godt gået 🙂 Nu sidder vi i vindstille 21,8 grader og forsøger at få børnene samlet, så de kan blive puttet … noget tyder på, at kl. 22 er lige sent nok, men omvendt er det forhåbentlig primært os forældre, der mærker humørskiftet. Om lidt er her forhåbentlig stille og vi kan nyde et stille glas rødvin/øl inden vi også må overgi’ os ! Godnat 🙂

[shashin type=”photo” id=”2216″ size=”large” columns=”max” order=”user” position=”center”]

På vej mod parkerings huset, kom Gitte selvfølgelig i tanke at hun SÅ gerne ville se “Sukkenes Bro”
“Ingen problem – du står på den”  – kunne jeg da heldigvis bilde hende ind så nemt som ingenting.
Luftkastellet blev dog hurtigt afsløret 🙁 

Der er slet ikke plads til alle billederne fra Venedig her, så der ligger en del extra i billedalbummet.

[shashin type=”album” id=”32″ size=”medium” crop=”n” columns=”max” caption=”y” order=”date” position=”center”]