Sommerferie på en bondegård i Mühlenbach (Schwarzwald) 2015

Da vi begynder at tænke på sommerferie er det i starten af en kold, mørk januar. Vi ved på dette tidspunkt, at Bryan må overlade første- og andenvalget mht sommerferie til kollegerne og kan derfor kun holde 2 sammenhængende uger; uge 27 og 28. Da vi får det slået fast tænker vi også, at vi måske ikke orker at bruge helt så lang tid på transport, som tilfældet normalt ville være. Umiddelbart ville vores campingvogn jo være en helt naturlig base for os, men da Bryan d. 7. januar præsenterer hjemmesiden for www.vetterhansenhof.de for os, er vi alle åbne for idéen; Anders på 14½ er nok i særdeleshed glad for udsigten for en smule forandring (læs; en smule mere privatliv). Desuden kan vi campere når vi kommer hjem igen. Lidt spændende er det jo også at finde ud af, hvilke fordele og ulemper der er ved at tage af sted uden vores ”sneglehus”. Vi får i hvert fald bestilt og behøver dermed ikke at spekulere så meget på destinationen indtil afgangstidspunktet.

Weekenden i slutningen af uge 25 kører vi lige et smut til Lolland for at møde Ann Karina og Bjarne fra www.altomcamping.dk samt vore med-skribenter. Vi mødes på www.westerncamp.dk for at dele erfaringer, tips og andet. Vi skriver dog alle sammen mest af lyst; vi kan ikke kan la’ vær’ og vi har forskellige indgangsvinkler mht camping og kommer derfor rundt på pladser, som prioriterer forskellige behov ! Det er først og fremmest helt vildt hyggeligt at mødes og på trods af manglen på sommervejr helt frem til denne weekend, viser solen sig dog fra sin præsentable side. Westerncamp indeholder en ting vi danskere har lært at skatte højt de senere år; læ  Der er rigtig fine standpladser, men først og fremmest bliver man blæst bagover af måden de har taget begrebet Western til sig. Det har helt bestemt krævet et par ture til Texas el. lign. for at få tilvejebragt det antal rekvisitter – det fortjener respekt. Fastliggerne kommer da også langvejs fra og kan derfor nok benævnes ægte cowboys/girls; det ligger vist i blodet. Til aftensmad lørdag fik vi helt autentiske Mountain Meatballs lavet på grill; megalækkert  Banditterne på pladsen er dog en smule afvigende fra temaet; her er der ikke indianere, der laver rav i tingene, men i stedet helt almindelige havenisser og i løbet af week-enden fik de tjekket vores gruppe ud for til sidst hhv. at hænge sig i en tørresnor og hoppe i en fremmed families gaskasse for at øge mulighederne for komme ud i verden; 2 brødre med hvert sit syn på tilværelsen. Den hængte bror blev dog heldigvis reddet før end det gik rigtig galt, mens den anden startede sin rejse med en tur til Odense 😀 Vi er dog alle overbeviste om, at de 2 brødre nok skal blive forenet igen og så vil der nok gå lidt tid før end de igen løber tør for konversationsemner.

Fredag d. 26. juni oprinder og vi har bestemt os for at starte vores sommerferie til midnat. Vi har dog heldigvis tid til en lille lur før end Peugeot’en overlader carport pladsen til vores lille nyindkøbte Renault Twingo. Klokken bliver dog lidt over 1 før end vi triller ud af indkørslen mens vi vinker lidt undskyldende til vores Beyerland. Vi får provianteret lidt hos Fleggaard, som i anledning af sommerferien holder døgnåbent i Harrislee og kører videre. Vejene er dejligt fremkommelige og selv Fie lukker øjnene i ny og næ; ellers er bilkørsel ikke just en af favorit beskæftigelserne. Min arm volder lidt kvaler (myoser i skulder/ryg), men jeg får også lidt søvn hist og pist. Ungerne snorkbobler og Bryan kører bare deruda’ ! Vanen tro – når vi nu er på disse kanter – skal vi da lige ind i Wasserbillig i Luxembourg for at tanke billigt og købe tobak, som også er billigt her (selvom det ville ha’ været billigst at la’ vær’ !!). Temperaturen klatrer heldigvis pænt fra de MEGET lave temperaturer vi har haft i DK; sommertemperaturer på ml. 13-15 grader er direkte deprimerende og det har været mere reglen end undtagelsen i år.

Da vi ankommer på Vetter-Hansen Hof lidt udenfor Mühlenbach i Kinzigtal ca. kl. 16 er der ca. 28-29 grader og vi blev høfligt budt velkommen af en ældre mand, som undskyldte, at de egenlige værter blev nødt til at køre et smut på hospitalet, da deres Oma var blevet indlagt. Vi fik anvist lejligheden, som var dejlig rummelig og endda indeholder 2 toiletter; dog kun ét badeværelse med både brus og kar. Vi fik hurtigt pakket ud. Da vi nærmede os destinationen valgte vi at købe ind til aftensmad i en Aldi tæt på, så vi fik lavet en gang spaghetti bolognese.

Vi var ”lidt” trætte efter den lange tur, så vi nåede ikke så meget mere den dag, bortset fra at tage nogle fine billeder fra verandaen. Dog skal lige nævnes at vi havde savnet vores campingvogn et par gange på turen, da det norrmalt er dejligt nemt at holde ind på en lidt skummel rasteplads for at nifle i en fin, ren vogn, men sådan skulle det jo ikke være denne gang. Dieseløkonomien var lidt bedre end normalt, men over 15km/l kom vi ikke, da vi jo måtte ha’ tagbagagebæreren med i for at kompensere for skabspladsen i campingvognen.

Søndag ”morgen” kørte Bryan og Maria ned til én af de 2 lokale bagere og fik købt lidt rundstykker; de 2 er morgenmennesker når vi har ferie; vi andre kommer tullende lidt op ad dagen 😛 Vi vidste godt, at alt har lukket i Tyskland om søndagen, så planerne indbefattede mest at kigge sig lidt omkring i nærområdet. Én af de ting, jeg faktisk har set mest frem til, var naturligvis en cykeltur på højderyggen her lige bagved gården; den skulle efter sigende føre 500 km. rundt i Schwarzwald’s små søde bjerge, MEN på vores tur herned slog det mig pludseligt, at vi havde så nem adgang til bagagerummet og konstaterede dermed, at vore 2 mountainbikes stadig stod derhjemme – F.. F….. noget L… og &&%#”!!¤%%/(((( og ÆV !!!! Sagen er så også den, at jeg døjer med myoser i min venstre side, som invaliderer min venstre arm og dermed har jeg nærmest ikke været ude på min cykel endnu i år, så måske ville cyklerne alligevel ikke blive brugt i helt det omfang, som jeg havde kunnet tænke mig … igen F.. F….. noget L… !! Nå – lad os ikke dvæle ved noget vi ikke kan ændre på; nu er det ferie og det er afslapning, familiehygge, vandring og sightseeing, der er det primære.

Temperaturen er stadig o.k. at være aktiv i, så vi vandrer afsted for at finde en geocache. Bentøjet fejler da heldigvis ikke noget (endnu !!!!) og Fie synes det er dejligt at blive sluppet løs i stedet for at sidde i en bil og kede sig. Det er så hyggeligt at vandre, mens man beundrer landskabet og de smukke udsigter der med mellemrum åbenbarer sig mellem træerne. Duftene af skiftevist nyslået hø, grantræer, hybenbuske og kokasser m.m. er med til at gøre turen sanselig, selvom man indimellem hiver lidt efter vejret; i.e. nogle mere end andre *heheh

Vi ender med at ha’ fundet 3 caches; 2 af dem var placeret i resterne af bunkere fra 2. verdenskrig; at der er bunkere her forklares med, at området her jo ligger ret tæt på Frankrig, så dermed mente tyskerne nok at det var hensigtsmæssigt at placere observations-punkter her. Hjemme igen taler vi lidt med værterne mens vi gør klar til at grille i den meget hyggelige, overdækkede grillhytte; de er meget venlige og arbejdsomme; de har gjort det til deres livsstil / mål kun at spise dét, de selv har dyrket og kun kattene på gården er sikre på ikke at lande på deres tallerkner. Han er landmand på fuld tid, mens hustruen har halvtidsarbejde ved siden af sin funktion på gården. De har 4 børn og derfor blev lejligheden, som vi nu bor i, for trang og de byggede derfor et hus mere på grunden. Nu udlejer de denne lejlighed på 80 m2, samt en ovenpå på ca. 70 m2 til feriegæster. I vores soveværelse var den 3. seng egentlig placeret, men vi flyttede den ind de 2 andre enkeltsenge, om end Anders ikke var 100% tilfreds med anordningen.

Aftenen afsluttes med en rundtur til dyrene; høns, kalkuner, kaniner og en enkelt gris, som alle gerne vil spise lidt salat, som blev tilovers fra aftensmaden. Fie vil helst prøve om ikke kattene kan overtales til at lege hunden efter katten, men det er som om budskabet ikke rigtig når ind; de står mest bare og ligner små hvæsende buer med tykke haler; hvor sjovt er det lige !? Så er Cola derhjemme nu alligevel sjovere ;-P

Sidst men ikke mindst nyder vi en sodavand, et glas rødvin eller en øl på altanen, som nu er blevet passende tempereret; om eftermiddagen er her ulideligt; vi har haft 30-31 grader med fuld sol og selvom lejligheden som udgangspunkt er o.k. kølig, skal der ikke meget til før end varmen kravler indenfor, så vi holder gerne de ret effektive udendørs metal persienner lukket i løbet af dagen; til gengæld bliver den i forvejen mørke lejlighed så endnu mørkere, men nattesøvnen holder vi nu meget af og den bliver nu bedst når rummet holdes under 25 grader :-/ Vi har fra vore værter hørt, at vi skal forberede os på mere varme; indtil lørdag stiger temperaturen støt. Internettet her er meget sparsomt, så specielt Maria er lidt amputeret, når hun ikke kan kommunikere med veninderne som hun ønsker. Vi andre har nu også lidt mén af ikke at kunne surfe helt så meget, som vi gerne ville; det er jo på den måde vi normalt finder ud af, hvad næste dag skal indeholde af oplevelser. Vi har dog taget vores lille TV med fra campingvognen for at kunne se lidt film, som er medbragt på en USB pind; det er nu lidt dejligt med muligheden for at smide fødderne op og lade sig underholde lidt engang imellem.

Mandag nyder vi altanen indtil lidt over middag; dvs. indtil vi ikke kan holde det ud længere – i dag skal vi op på 33-34 grader. Vi kører en tur til Waldkirch, hvor vi besøger en mini-zoo og går en lille tur i byen. Her er også mulighed for at gå en tur i trætoppene eller gå en oplevelsestur; bl.a. med bare tæer, men ungerne er ikke eventyrlystne.

Dog lykkes det os via bestikkelse at få dem med op til en gammel ruin; Kastellburg på toppen af et lille ”bjerg”. Fie plejer at være god til at drikke vand fra vore hænder, men det er som om, at hun nu bruger det som pression; hun vil bare ikke drikke, så vi bliver lidt paniske, da det altså virkelig er varmt og luften står nærmest stille, så vi hælder lidt vand på hovedet af hende i stedet; det synes hun altså er noget underligt noget. Da vi kommer ned fra borgen igen, som altså har været en o.k. oplevelse, har vi travlt med at komme hen til bilen, så vi kan få noget aircondition tændt og få handlet noget aftensmad.

Efter en dejlig omgang grillmad indtaget i grillhyttens skygge, må vi ud at vandre lidt i ”bjergene” – egentlig rammer betegnelsen meget godt mht graden af hvor stejlt det enten går op eller ned så snart man bevæger sig udenfor døren, så hvad det angår er det nu o.k. ikke at ha’ slæbt campingvognen med. Det er faktisk udfordrende nok for bentøjet, som ellers lige er blevet trænet op i de italienske bjerge omkring Cinque Terre. Nu er det så også som om at stierne vi går på, har en tendens til at flytte sig; lidt ligesom trapperne på Hogwarts i Harrry Potter.

I hvert fald mener vi at ha’ helt styr på retningerne lige indtil vi har gået et par kilometer, så hvordan vi pludselig ender i en tidligere grusgrav, hvor vi bliver nødt til at krydse en meget stejl mark, hvor et par af os har svært ved at stå fast, men i stedet ser ud som nogen, der prøver at glide ned på et ikke eksisterende snowboard – ja, det finder vi nok ikke ud af på denne tur heller ;-P På vej nedad spotter vi Opa, der er ude at gå en aftentur og han ser ud til at konstatere, at han nok skulle ha ladet den sidste øl stå; 5 danske turister i fuld firspring ned ad en 45 graders stejl mark er ikke noget man ser hver dag *heheheh Det har dog kun givet de 5 turister blod på tanden, for det var faktisk ski’e skægt !!

Tekst: Birgitte Jensen
Billedtekst: Bryan Jensen

Relevante links:
http://www.vetterhansenhof.de/