Mustang GT roadtrip fra New York, Washington m.m – Dag 5

Dag 5:   24. oktober 2017

Efter at ha’ tilbragt en dejlig rolig nat i hver vores store seng og fortæret et solidt morgenmåltid (inkluderet) fik vi pakket – en smule kede af at måtte videre – og kørte ud til Intercourse (ja, man får da et bette smil på læben – oversættelsen må I selv stå for ;-D ), hvor vi kunne få en tur i en buggie.

Dette fine køretøj skulle vi snart ud og køre med. Vi endte op med et ældre ægtepar fra Barton Rouge tæt ved New Orleans. De var vildt snakkesaglige, men det er de fleste amerikanere jo … Specielt når man kommer lidt uden for storbyerne.

Eli blev vores kusk. Han havde mange spændende historier fra et langt Amish liv.

En enkelt lille solcelle gemmer sig på dette tag – de har fundet ud af, hvor fedt der er at have en fryser 😀

Her er dog trods alt ingen tørretumbler …

Eli peger og fortæller i et væk – det er ikke det hele der er til at høre … Mikrofon må han jo ikke bruge 🙁

Det blev Eli (ilai), der blev vores chauffør og han fortalte levende om deres måde at dyrke jorden på, at leve sammen på med flere generationer under samme tag, at tilpasse sig omgivelserne på (nogle havde fået solceller på deres hus for nemmere at holde deres madvarer friske på; køleskab – som han sagde, så gik det så stærkt at de ikke nåede at forholde sig til om det var rigtigt eller forkert før end cellerne var installeret og så var det jo nemmere end generatoren). Opkøb af jord var dog blevet så dyrt i dette område, at flere havde valgt at flytte til staten New York, hvor en ejendom kun kostede en fjerdedel. Vi havde selskab af 2 andre par i vores buggie; det ene par kom fra Louisiana og inden vi havde forladt stedet, havde vi fået en nærved invitation til New Orleans, som de kun boede ca. 60 km. fra — så ved vi allerede hvor næste roadtrip skal gå til ;-P

 

Dette skilt stod i Amish butikken, men den passer vist lige så godt hjemme hos alle os andre 🙂

Undervejs mod Stroudsburg kom vi forbi en vingård – vi havde ingen vin – så er den jo ikke så svær 😀

 

Nogen har vist drukket lige rigeligt at natpotten, eller er det bare alle smagsprøverne 😀

Ak ja – alle gode ting får en ende – næste stop skulle vise sig at være en tvivlsom én af slagsen :-/  Fra buggie tur gik turen videre mandag til en lille afstikker; Bryan havde fundet et vidunderligt sted i en stor park ved Stroutsburg/Pocono, hvor meningen var, at vi skulle leje et par cykler og så ellers suse rundt mellem vandfald og smuk natur. Det blev da også grønnere og grønnere … i realiteten er det fascinerende hvordan så stort et kontinent kan forandre sig så meget i løbet af få km. !!

Velankommet til Delaware Water Gap er den helt gal – hvor dælen har de gemt toiletterne !! Jouw – de er der, men de er låst :/

Vi ankom til Delaware Water Gap lidt over middag og konstaterede at vi var de eneste besøgende på nær én mand, der samlede haveaffald op i fjerneste hjørne af en kæmpe parkeringsplads. Størrelsen af parkeringspladsen bevidnede at der måtte være andre tider, hvor denne blev fyldt op .. men vores Mustang GT synede ikke af meget her. Jeg ved ikke hvor mange minutter der gik før end jeg så en vis fandenivoldskhed i Bryans øjne og jeg vidste straks hvad det gik ud på — DONUTS !!!  Til dem, der ikke er så fartglade kan donuts forklares ved, at man i en muskelbil gasser op, mens rattet er drejet længst muligt til venstre eller højre … og så slipper bremsen, så den fiser rundt om sig selv og slider pænt meget på dækket (desuden stinker det af gummi).

Godt så — boys will be boys, så min opgave var at filme *suk …. ;-P

Hold nu kæft det er sjovt 🙂 man kan aldrig få nok af disse muskelbiler 🙂

En time senere havde vi så Stephen landbetjent bag os, som havde ledt efter os pænt lang tid …
1:Speeding – kørte 32mph hvor vi måtte køre 30 …
2: Krydse dobbeltoptrukne – ja, men vejen var fyldt med huller og ingen modkørende.
3: Donuts – JAA, og det var det hele værd 😀
Men han listede det hele op, kunne han også lige lugte alkohol, så det blev nummer 4 …
Vi slap med advarsel, og glædede os allerede til at komme ud af denne stat 😀

Efter endt mission måtte vi sande, at det ikke blev på cykel at vi kom rundt i parken idag, så vi gik en lille tur og ja – her var smukt, men vi måtte lige kravle lidt ind i noget vildnis for at få udsigt over floden. Mens vi stod her og tog billeder og nød en light Budweiser, kørte Parc Rangeren forbi på stien og vi jokede med at det nok var os han var ude at lede efter, men selvom vi vinkede så han os ikke stå derinde imellem træerne. Da vi var kommet tilbage og stille og roligt kørte derfra, lå der mange store kastanjer og grene på vejen; da sæsonen var slut var der åbenbart ingen grund til at fjerne div. ting fra vejene inde i parken, så vi måtte zig-zagge lidt for ikke at slæbe alskens ting med under den lave bil vi nu engang kørte i.

Lækker natur – her et par hundrede km nord for Washington er farverne dog skiftet til efterår.

Bag os kom der en bil tættere på og den tændte pludselig blå lys, så vi kørte pænt ind til siden. Der kom en høflig uniformeret ranger (politi) op og spurgte om vi var o.k. og om vi vidste hvorfor han stoppede os .. godt spørgsmål tænkte vi, men der var åbenbart flere grunde; vi havde kørt lidt hurtigere end tilladt, havde kørt lidt udover de fuldt optrukne streger på vejen (ja – for at undgå grene osv) og om vi iøvrigt vidste hvad en donut var *ups ;-P  Det vidste Bryan godt og nu blev han så også belært om, at det faktisk ER ulovligt selvom han hele turen havde bedyret, at det ikke var. Han kunne iøvrigt lugte lidt øl, så Bryan måtte ud og holde øje med rangerens finger, for at kunne konstatere om vi talte sandt om den ene light Bud vi havde drukket. Det var en anelse for spændende om Bryan nu blev taget med og om jeg så selv skulle køre “dyret” hen til vores motel, men vi slap heldigvis med skrækken, da han konstaterede at min gemal var o.k. og ikke var i nærheden af promillegrænsen; vi fik en advarsel mht donut’en og så kørte vi lettede stille og roligt derfra.

Vi kigger lige forbi Bushkill Falls vandfaldene inden vi kører tilbage mod motellet. Ifølge Google billeder skulle der være kæmpe skønt.

Det koster dog en mindre formue at komme derind, så vi nøjes med de gratis udsigter, og kører derfra med en lillebitte smule hvin fra dækkene 😀

Bryan havde kort forinden bestilt et tilbud om overnatning i Stroutsburg som skulle betales straks via Booking.com !!  Når man har med Bryan og forudbetalinger at gøre skal man gå varsomt, men da vi kørte ind til Pocomo Inn havde jeg nok mest lyst til at træde hårdt og brutalt på gaspedalen for at få den til at køre langt væk i en hulens fart — det lå halvøde, lige op til en befærdet vej, men uden naboer andet end grim industri. Vi gik ind i receptionen, hvor vi blev mødt at loftsplader, der hang og dinglede, afskrællet tapet og et meget slidt gulvtæppe og damen i receptionen så nærmest ud som om hun havde glemt, hvordan det var at få gæster – en smule vantro !  Nå o.k. — værelset blev vi jo nødt til at se — måske det vandt ved nærmere øjesyn ! Det gjorde det ikke — tværtimod; jeg var meget utryg og håbede bare at Bryan ikke ville insistere på at blive – bare fordi beløbet ikke ville blive refunderet !  Det gjorde han heldigvis ikke; han delte min forfærdelse og bilen ville uden tvivl være blevet klodset op inden det blev morgen — pyha – det var kun at forlade stedet i hujende hast for at se om der var andet ledigt, som ikke lignede hotellet fra “The Shining” (Ondskabens hotel).

Tjoee – det er også snart Halloween i Pennsylvania 🙂

Ankommet til Pocono Inn …. Bob bob bob ….

Eller nærmere …. Fy for satan. Her vil man i hvert fald helst have Mustangen med HELT ind på værelset !

Endeløse lange gange, som endda ser helt hyggelige ud på billeder – DET VAR DE IKKE – stay away !

Det er første gang værelser booket gennem Booking.com, ikke har levet op til forventningerne, men så også første gang jeg ikke lige havde fået tjekket andre brugeres mening om et givent sted …. Sløjt

Der ledes intensivt efter anden indlogering. Vi er forbi Holiday Inn, og det ser meget fint ud, men mega bøvlet at komme ud og ryge – videre.

Vi ankom på Budget Inn lidt senere og det første værelse vi fik, havde Bryan bedt om skulle være et rygerværelse, men der bakkede jeg simpelthen ud; det STANK af gammel røg ! Hvem putter folk ind i et værelse, hvor de må ryge, men hvor vinduet ikke kan åbnes ????  Nå .. men vi fik heldigvis et andet og det var fint nok !  Vi havde fået nok af dette område, så vi skulle bare ha’ en nattesøvn og så gik turen videre.

Vi ender på Budget Inn, hvor værelse nummer 2 vi får tildelt bliver godkendt 🙂
Vi slutter dagen med noget Chinese Take Out vi henter nede i byen. Ikke det bedste vi har fået …. Men vi bliver dog mere end mætte 🙂

Her lå en kirkegård lige uden for døren, og rygere var velkomne 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *