Mustang GT roadtrip fra New York, Washington m.m – Dag 6

Dag 6:   25. oktober 2017

Farvel til Budget Inn – Fin overnatning til fin fin pris – ca 500kr for stort værelse med 2 dobbeltsenge. Lækker morgenmad også inkl 🙂

Igen vågnede Bryan først og fik hentet kaffe. Morgenmads buffet’en var fin og snart havde vi pakket og var kørt — ærgerligt, at cykelturen ikke blev til noget, men jeg tror ikke at de skal regne med at få besøg af os igen; selv byen var kedelig; men vi fandt ud af at indianerne havde været pænt talrige her og det er jo altid lidt spændende … men altså bare ikke særlig pænt udover parken, som jo nok var områdets trækplaster.


Inden vi helt forlader området skal vi lige ind igennem Delaware Water Gap – idag kører vi dog på New Jersey
siden, så vi undgår Stephen landbetjent der kører på Pennsylvania siden 😀 Her ses det tydeligt hvor ringe vejen er.

Ankommet til Milbrook Historic Village.

Gitte på gammel bro – bare den nu holder 🙂

Vi er gode til at finde de steder, andre turister ikke finder. Her var ikke et øje !

Idag skulle vi tilbagelægge de sidste ca. 140 km. ind til New York, hvor vi skulle overnatte på Days Inn i Queens – lige på den anden side af Manhattan (på Long Island). Træerne blev mere og mere bare jo nordligere vi kom, selvom temperaturen holdt sig lige omkring de 20 grader. Vi bestemte os for at køre ind og shoppe ca. 60 km. fra destinationen og gik ind i en Macy’s Backstage — jeg skal love for at shoppe generne dukkede op; udvalget var kæmpestort og vi kom i tanker om at Julen faktisk står for døren. For at kunne få vore indkøb med hjem købte vi også en fin, stor kuffert. Ekspedienten mente at vi ville kunne spare 20% på hele købet, hvis vi blev oprettede som kunder, så det motiverede jo lidt ekstra — men efter næsten 1 times snak med deres kundeservice i telefonen måtte de give fortabt. Men fangsten holdt vi ved, da der allerede var rigtig mange penge sparet.

Hmm, som mand bliver man lidt bange når man ser endeløse rækker som disse fyldt med kvindesko. Specielt når kvindfolket er med …. Stort set alt var dog 60-80% rabat 🙂

Kuffert størrelse stor måtte også shoppes, så vi kunne slæbe alt vores habengut derfra 🙂

Herfra gik turen videre ind til Days Inn, som viste sig at ligge klods op  ad subway’en, som I Queens altså  ikke ligger under men over jorden og den larmer temmelig meget. Heldigvis skulle vi op på 6. sal, hvor der viste sig at være noget roligere og vinduet kunne  åbnes ca. 10 cm. !  Det var blevet lidt køligt, så vi tog sub’en ind til Manhattan. Vi skulle spise på Sylvia’s oppe i Harlem. Et sted jeg var for et par år siden med sønnemand Anders. Anne Mad var også forbi der for år tilbage – hun er også helt vild med stedet.

Vi kommer forbi det kendte Apollo Theater, på vores spadsertur gennem Harlem.

og ender langt om længe på Sylvia’s. Mor Sylvia har dog forladt os, men hendes opskrifter lever videre.

Efter spisning gik vi  de 9 km fra Harlem og ned langs Central Park og ind til Park Hotel på 5. Avenue. Lige da vi gik ind i parken, så Bryan 2 halvstore dyr vralte over stien og kravle over noget hegn og mente, det måtte være grævlinge. Da vi kom tættere på, gjorde et par mænd os opmærksomme på, at vi skulle passe på vaskebjørnene — så blev kameraet fundet frem i en fart. Det blev dog de eneste vaskebjørne vi så, men nuser ser de nu ud, selvom de jo er nogle banditter. New York by night er nu fin – specielt da vi kom forbi Metropolitan Museum of Art (The Met), med sine springvand og smukke, smukke facade !  Det blev så anden gang vi bare gik forbi, men det skal nok lykkes mig engang at komme ind og bruge ½ dag på deres udstillinger. Det var så endnu en dag, der gik.

The Plaza fra bl.a Home Alone in New York.

Dagens sidste pletskud, er disse formiddable ler figurer ! Superfede 🙂 Der er en til hver halvdel af den amerikanske befolkning 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *