The Jensens’ Sommerferie 2013 i Tyskland, Luxembourg og Holland

 

d. 6.7. stod vi op kl. 5:30 – for tidligt eftersom vi om fredagen bare ikke kunne blive færdig med alle de gøremål, der skal overstås, før end man med god samvittighed kan efterlade hus og katte for ca. 14 dage. Inden afgang har der været en laaang periode med rigtig meget arbejde i alle afskygninger – specielt for Bryans vedkommende, så vi har ikke haft tid til at gøre os så mange overvejelser som normalt; dog var vi tidligere på året allesammen blevet enige om, at vi ikke orkede at køre så langt i år, så vi har trykket mange tommelfingre for at vejret til sidst ikke alligevel ville forpurre denne ene beslutning, som så alligevel ville få os ned syd for alperne (og uha, vi kan godt li’ de hersens alper; de er altså bare SÅ fine 😉 ). Vi har dog brugt en enkelt fredag eftermiddag på at kigge på de forskellige campingpladser; specielt i Sauerland, hvor Willingen i særdeleshed fik tiltrukket min opmærksomhed og Bryan, der med sin mor har været på Schlager-fest tur herned (for at se og høre Helene Fischer) var ikke sen til at tilskynde det valg 😉 (sikkert med en slags forhåbning om, at Helena Fischer måske ville slå et slag forbi igen *tsk tsk tsk ). Derefter var planen at suse til Luxembourg eller rettere på den tyske side af Sauer floden, hvor der ligger en rigtig fin plads; der er mange fine ting at kigge på i Luxembourg foruden en natur, der endda kan byde på lidt klippelandskab; det smager jo lidt af alper 😉

[shashin type=”photo” id=”2506,2507″ size=”medium” columns=”2″ order=”user” position=”center”]

Med en Pad til hver af ungerne, var det en ren fryd at køre afsted. SIM kort fra Aldi gav fri internet hele vejen gennem Tyskland – skønt 🙂 

Læs mere

Så sker der igen lidt nyt med huset 🙂 Alle ungerne har fået nye vinduer, og jeg skulle hilse at sige at de GLÆDER sig til at komme hjem fra skole og se dem 🙂

[shashin type=”photo” id=”2501″ size=”large” columns=”1″ order=”user” position=”center”]

Læs mere

Oktober 2012

Der var engang … for nu at bruge en passende begyndelse til denne beretning 😉 Der var engang en oktober måned, der skulle vise sig at indeholde en overraskelse udover det sædvanlige 🙂
Anders blev 12 i september og det er som regel meget federe at fejre børnenes fødselsdage end vore egne; de kommer lidt for tit efterhånden og tallene er begyndt at flyde lidt ud .. det er sjovere, at se hvordan børnene bliver større for hvert år og Anders er i særdeleshed ved at hale ind på os mht højde osv ! Maria har også taget et kvantespring mht udvikling (nu 10½) og Caroline tager sikkert rigtig fart når hun til februar bliver 8 — endnu er hun den, der holder os lidt i ilden (jeg vil ikke ligefrem skrive: “holder os unge” !! 😉 ).
I starten af okt. er det så mig – matriarken 😉 — der fylder år og selvom tiden har en tilbøjelighed til at være mindst 20% for kort til at man opnår følelsen af at kunne holde trit med den, så fandt vi alligevel en dag, hvor Bryan’s bror Kim og jeg (Kim fylder 35 d. 15.okt. og jeg .. 47 d. 9.okt.); onsdag d. 10.okt., som var den eneste indenfor de næste par måneder, hvor det kunne lykkes at rende sammen !!!

I mellemtiden var vores familie jo blevet beriget med et 6. medlem d. 8. august; en lille charmetrold ved navn Fie (shih-tzu i tricolor), som har været den rene fryd og gammen; blid, sød og legesyg, der heldigvis ikke har hang til at gø — faktisk gøer hun nærmest kun når enten Lillemås eller Cola (vore 2 katte) står på hovedet i hendes madskål og mæsker sig; DET er altså også for galt 😉 Dog tager hun så revanche ved selv at gå demonstrativt hen til kattenes madskål og spise deres mad .. tja, det er vel ok fair 😉 Ihvertfald så har hun indtaget den centrale plads i familien nu, som dog indimellem også kan være en smule anstrengende; efterhånden er det dog gået op for Caroline, at vi ikke har med en dukke at gøre (vi er ihvertfald på rette spor !).

[shashin type=”photo” id=”2448″ size=”large” columns=”max” order=”user” position=”center”]

Det er så den lille “Fuf” som farmand ikke ville have inden for dørene ….

Læs mere

Det lykkedes derfor at få en god nattesøvn og istedet for at tage på arb. som vanligt, kunne vi stille og roligt få ungerne sendt afsted i skole og bagefter sætte os ned og snakke over et par kopper kaffe ! Endelig blev klokken lidt over 11 og vi kunne komme afsted 🙂 Vi lettede til tiden og flyet var fyldt til randen; vi fik selskab af en dreng på 12 år, der hed Anders – pudsigt. Han skulle på krydstogt i Middelhavet med sin familie; ikke dårligt ! Snart landede vi i Ciampino Lufthavnen og fandt hurtigt den shuttlebus ind til Termini (hovedbanegården), som Bryan havde købt billet til hjemmefra. Fra stoppestedet ved Termini skulle vi kun krydse gaden så var vi på Marghera; gaden hvor vi skulle bo i et værelse i en lejlighed, som indeholdt 3 værelser. Her stod vi så og blomstrede i lidt over ½ time, selvom vi havde en aftale med udlejeren. Det blev dog kompenseret med en sandwich og en øl på udlejerens mors café; Bar Fondi; så blev vi lidt glade igen ! Endelig kom udlejer og vi kunne komme ind og parkere vore pakkenellikker, så vi kunne komme ud og opleve byen. Klokken var nu ca. 17, så vi købte lidt aftensmad først og begav os herefter ud i byen.

[shashin type=”photo” id=”2449,2476″ size=”medium” columns=”2″ order=”user” position=”center”]

Læs mere

Tirsdag d. 10.7. – dag 19

Bryan og Caroline havde en klar aftale om, at idag skulle de til Frankfurt – dvs. ikke ind til Frankfurt, men spotte fly ved lufthavnen. Maria og Anders ville blive hjemme — indtil de fandt ud af, at det indebar en god cykeltur; så ville de pludselig gerne ud og spotte fly, mens Caroline ville blive hjemme hos mig og være fysisk aktiv 😉 Hvad Anders, Maria og Bryan sidenhen fik spottet og fotograferet af både små og store fly, har Bryan selv skrevet (læs blæret sig med 😉 ) i et afsnit for sig selv.

[shashin type=”photo” id=”2393″ size=”large” columns=”max” order=”user” position=”center”]

Endnu en lille lækkerbisken – denne gang fra Jordan 🙂

Læs mere

Tirsdag d. 10.7. – dag 19

Bryan skriver:
Vi stod igen op til et pragtfuldt vejr – dagen bød på 29 grader i det sydtyske – spredte hvide skyer. Hvad gør man så, når man er bidt af en gal flyvemaskine … Efter gårsdagens oplevelser på Technik Museet, var der sådan set kun 1 ting der kunne toppe det – et besøg i Frankfurt International Airport. Tysklands største – Europas 3. største. Anders og Maria valgte at tage med farmand på flyspotting, mens Caroline valgte en dag på cykel med flyfjendske mor. Og sikke da en oplevelse – efter en lidt sløv start med små fly omkring middag, begyndte de store at vælte ind. Og vi snakker virklig store maskiner. Boeing 747, 767, 777 – den nye Dreamliner 787 blev det dog ikke til … Airbus A330, A340, a380

[shashin type=”photo” id=”2401″ size=”large” columns=”max” order=”user” position=”center”]

En Boeing 747 fra Korean Air Cargo

Læs mere

Søndag d. 8.7. – dag 17

Kl. 7:55 ringede vækkeuret, men vi var nu faktisk allerede stået op og kunne nyde den skønneste morgen, mens ungerne vågnede lige så stille. Vore hollandske naboer, som vi havde talt en del med, skulle også videre her til morgen; de havde dog stadig 3 ugers ferie, mens vi nu kun har én uge tilbage — utroligt, som sådan en ferie bare smuldrer mellem hænderne; de første 1 ½ uge gik jo med bare at komme ned i gear og ikke fise rundt og synes man har glemt noget hele tiden — jeg havde været MEGET ferietrængende.

[shashin type=”photo” id=”2278,2280″ size=”medium” columns=”2″ order=”user” position=”center”]

Som vanligt starter Gitte kameraet op, når vi forlader Italien – og fortsætter i Østrig …

Læs mere